Besøge min gamle arbejdsplads

God aften alle sammen.  

Jeg sagde mit job, i en vuggestue, op d. 31/12 , grundet uoverensstemmelse med ledelsen.  

Jeg havde et nært forhold til børn, kollegaer og forældre - og har siden jeg stoppede besøgt dem 3-4 gange, på opfordring fra 2 af mine tidligere stuekollegaer.  

Hvis jeg selv skal sige det, har jeg været god til at skabe trygge bånd til vuggestuebørnene og haft et godt samarbejde med forældrene.  

Vuggestuen blev åbnet i 2016 og er delt i 2 gruppe(lille 0-2år & stor 2-3år). Jeg har været med fra starten, dvs. haft indkøringer af ALLE børn. Da vores første 12 børn, over en periode på 2mdr,skulle skifte stue, fik jeg lov at følge med. 5 af de 12 børn var ekstra knyttet til mig, og var ikke trygge på den nye stue, hvis ikke jeg var der.(det var både mine kollegaers og forældres opfattelse)  

I september 2017, bliver der ansat en pædagog med henblik på at overtage min stilling 1/1-18. Denne pædagog er ikke speciel populær, hverken blandt den store gruppes personale eller forældrene, da hun har svært ved at danne relationer til børnene.

Efter mit andet besøg i vuggestuen, får jeg at vide at den nye pædagog hader når jeg er der. Hun føler ikke hun kan udføre sit arbejde ordentligt, da især de 5 børn hellere vil spise med mig, at jeg hjælper dem i tøjet, skifter ble og sender dem ud på legepladsen. Jeg føler bare at jeg giver en hjælpende hånd, samtidig med jeg får en god snak med børn, forældre og kollegaer. Derudover giver det, i mine øjne, hende mulighed for at kunne være ekstra nærværende for de resterende 7 børn.  

Hun hilser ikke på mig når jeg kommer, hvis hun sidder i sandkassen og jeg går der over med nogle børn, rejser hun sig og går - generelt prøver hun bare at undgå mig. Jeg forventer ikke hun skal høre hvordan det går med mig, om jeg har fundet andet job osv. - men et ‘hej’ kunne da være på sin plads.  

Dog er det også lidt triggy, for jeg VED at forældrene ikke bryder sig om hende, og hendes måde at arbejde på. Hun er Rudolf Steiner pædagog, men ansat i et ‘normalt’ dagtilbud. Og HVER gang jeg er på besøg, siger alle forældre, ‘eeeeej, hvor er det dejligt at se dig. Vil du ikke nok komme tilbage. Vi savner dig på stuen, det er ikke det samme, osv.’  

Og det er jo heller ikke fedt for hende!  

Jeg vil gerne besøge mine kollegaer&børn igen, men er godt nok i tvivl, om jeg skaber for meget splid! Hvad ville I gøre? Holde Jer væk eller besøge dem igen?

Lang tekst, for et kort spørgsmål �� beklager!  

Jeg ville ses med de gamle kollegaer i fritiden.

Jeg syntes at, det er fuldstændig ligegyldigt hva hun har lavet før, og tænker at hun jo har haft nogle gode kvaliteter, siden hun er blevet ansat.

Ka måske også godt forstå, hvis hun ku føle at du gik over nogle grænser, hvis du vælger at komme lige inden maden, for så at gå ind og "hjælpe" Ka i hvert fald se, at det ka gøre hendes relationsarbejde lidt svære, hvis du bare "tager" over.

Tanken er self sød, men måske du bare ik gøre det, på den rigtig måde i forhold til hende? 

Anonym skriver:

God aften alle sammen.  

 

Jeg sagde mit job, i en vuggestue, op d. 31/12 , grundet uoverensstemmelse med ledelsen.  

Jeg havde et nært forhold til børn, kollegaer og forældre - og har siden jeg stoppede besøgt dem 3-4 gange, på opfordring fra 2 af mine tidligere stuekollegaer.  

Hvis jeg selv skal sige det, har jeg været god til at skabe trygge bånd til vuggestuebørnene og haft et godt samarbejde med forældrene.  

 

Vuggestuen blev åbnet i 2016 og er delt i 2 gruppe(lille 0-2år & stor 2-3år). Jeg har været med fra starten, dvs. haft indkøringer af ALLE børn. Da vores første 12 børn, over en periode på 2mdr,skulle skifte stue, fik jeg lov at følge med. 5 af de 12 børn var ekstra knyttet til mig, og var ikke trygge på den nye stue, hvis ikke jeg var der.(det var både mine kollegaers og forældres opfattelse)  

 

I september 2017, bliver der ansat en pædagog med henblik på at overtage min stilling 1/1-18. Denne pædagog er ikke speciel populær, hverken blandt den store gruppes personale eller forældrene, da hun har svært ved at danne relationer til børnene.

 

Efter mit andet besøg i vuggestuen, får jeg at vide at den nye pædagog hader når jeg er der. Hun føler ikke hun kan udføre sit arbejde ordentligt, da især de 5 børn hellere vil spise med mig, at jeg hjælper dem i tøjet, skifter ble og sender dem ud på legepladsen. Jeg føler bare at jeg giver en hjælpende hånd, samtidig med jeg får en god snak med børn, forældre og kollegaer. Derudover giver det, i mine øjne, hende mulighed for at kunne være ekstra nærværende for de resterende 7 børn.  

Hun hilser ikke på mig når jeg kommer, hvis hun sidder i sandkassen og jeg går der over med nogle børn, rejser hun sig og går - generelt prøver hun bare at undgå mig. Jeg forventer ikke hun skal høre hvordan det går med mig, om jeg har fundet andet job osv. - men et ‘hej’ kunne da være på sin plads.  

Dog er det også lidt triggy, for jeg VED at forældrene ikke bryder sig om hende, og hendes måde at arbejde på. Hun er Rudolf Steiner pædagog, men ansat i et ‘normalt’ dagtilbud. Og HVER gang jeg er på besøg, siger alle forældre, ‘eeeeej, hvor er det dejligt at se dig. Vil du ikke nok komme tilbage. Vi savner dig på stuen, det er ikke det samme, osv.’  

Og det er jo heller ikke fedt for hende!  

 

Jeg vil gerne besøge mine kollegaer&børn igen, men er godt nok i tvivl, om jeg skaber for meget splid! Hvad ville I gøre? Holde Jer væk eller besøge dem igen?

 

Lang tekst, for et kort spørgsmål �� beklager!  

Synes ærlig talt du skal slippe dit gamle job og ses med kolleger i fritiden. Jeg kan godt forstå det ikke er rart for hende når du er der. Det må være ekstremt forstyrrende for hendes job. 

Jeg kan på den ene side godt forstå, at du har svært ved at slippe arbejdspladsen, men på den anden side er det upassende, hvis du bliver ved med at komme. Ét besøg var måske ok, men 3-4 besøg er faktisk ikke ok. Både børn og voksne bliver i tvivl, når du kommer og tilmed begynder at udføre dit gamle arbejde. Og selvfølgelig bliver din gamle kollega lidt træt af det. Det ville jeg virkelig også blive! Du hjælper hende overhovedet ikke - du gør det bare endnu sværere for hende, fordi du forvirrer børnene.

Pas dit nye arbejde. Se dine gamle kollegaer i fritiden. Lad børnene komme videre.

Jeg synes faktisk, det er upassende af dig først at sige op og så vende tilbage på besøg som “den søde hjælper”, og var jeg leder eller TR på stedet, ville jeg bede dig lade være. Du er fortid dér, der har været en træls historie omkring din ansættelse, og det kan kun skabe splid, at du kommer og ripper op i personalemæssige problemer, der burde være ovre nu. Det er heller ikke vanvittigt solidarisk over for den nye pædagog, som har ret til at passe sit job med tavlen visket ren. 

Børnene glemmer dig og har hårdt sagt ikke brug for dig mere. Og ikke mindst skal du videre - der bliver hundredvis af nye børn, du kommer til at knytte bånd til i løbet af dit arbejdsliv, og der skal dit fokus være. 

Jeg synes du lyder totalt upassende, anmassende og for meget  

En ting er at man kommer på besøg, det er helt fair lige at komme og sige hej i en time, men så går man også igen når de skal spise, så man ikke forstyrre den daglige rutine, (det burde du vel også vide som pædagog?) - og det at du kommer ind og overtager (som det lyder på din egen formulering, synes jeg virkelig er for meget. Sid dig og leg lidt med de børn du stadig har relationer til og lad vær med at bland dig i bleskift, mad osv. (troede faktisk heller ikke man måtte skifte ble, hvis man ikke arbejdede dig og havde kontrakt og de havde børneatest osv på en)

At forældrene siger "åh kommer du ikke tilbage?" betyder jo ikke at de ikke kan lide den nye pædagog  det hedde høflighed

Du lyder meget bedrevidende og det var måske grunden til problemer med ledelsen? 

Jeg er enig med de andre. Synes det er upassende. Du har selv sagt op og valgt at arbejde et andet sted. Så må du ses med kollegaer i din fritid. Børnene glemmer dig. Og Rudolf steiner pædagogen kan få mulighed for at udføre sit job som hun er ansat til. Jeg ville også blive irriteret hvis du kom i tide og utide og blandede dig i mit arbejde og relationer til børnene. 

Børnene glemmer dig hurtigt. 

stakkels den nye pædagog. Det lyder som om du laver splitting, fordi du faktisk kan lide at de kan lide hende mindre end dig, for at bevise en pointe overfor din tidligere ledelse. At du ikke mener du burde være fyret.

Du skamroser dig selv og snakker nedladende om hende. Og de ting, du har om hende, er vel fordi du kommunikerer om hende med dine tidligere kollegaer. Som hun skal arbejde sammen med hver dag. 

Du arbejder ikke der længere, og som den gode pædagog du nu er, så ved du vel også, at du gør børnene forvirret ved pludselig, at komme og være med til diverse, samtidig med at de vel kan mærke stemningen.

jeg forstår slet ikke du har fået lov til at blande dig, hvilket er det du gør, samtidig med du får det til at lyde som om, du gør dem en tjeneste.

Back away og bliv væk.

Anonym skriver:

God aften alle sammen.  

 

Jeg sagde mit job, i en vuggestue, op d. 31/12 , grundet uoverensstemmelse med ledelsen.  

Jeg havde et nært forhold til børn, kollegaer og forældre - og har siden jeg stoppede besøgt dem 3-4 gange, på opfordring fra 2 af mine tidligere stuekollegaer.  

Hvis jeg selv skal sige det, har jeg været god til at skabe trygge bånd til vuggestuebørnene og haft et godt samarbejde med forældrene.  

 

Vuggestuen blev åbnet i 2016 og er delt i 2 gruppe(lille 0-2år & stor 2-3år). Jeg har været med fra starten, dvs. haft indkøringer af ALLE børn. Da vores første 12 børn, over en periode på 2mdr,skulle skifte stue, fik jeg lov at følge med. 5 af de 12 børn var ekstra knyttet til mig, og var ikke trygge på den nye stue, hvis ikke jeg var der.(det var både mine kollegaers og forældres opfattelse)  

 

I september 2017, bliver der ansat en pædagog med henblik på at overtage min stilling 1/1-18. Denne pædagog er ikke speciel populær, hverken blandt den store gruppes personale eller forældrene, da hun har svært ved at danne relationer til børnene.

 

Efter mit andet besøg i vuggestuen, får jeg at vide at den nye pædagog hader når jeg er der. Hun føler ikke hun kan udføre sit arbejde ordentligt, da især de 5 børn hellere vil spise med mig, at jeg hjælper dem i tøjet, skifter ble og sender dem ud på legepladsen. Jeg føler bare at jeg giver en hjælpende hånd, samtidig med jeg får en god snak med børn, forældre og kollegaer. Derudover giver det, i mine øjne, hende mulighed for at kunne være ekstra nærværende for de resterende 7 børn.  

Hun hilser ikke på mig når jeg kommer, hvis hun sidder i sandkassen og jeg går der over med nogle børn, rejser hun sig og går - generelt prøver hun bare at undgå mig. Jeg forventer ikke hun skal høre hvordan det går med mig, om jeg har fundet andet job osv. - men et ‘hej’ kunne da være på sin plads.  

Dog er det også lidt triggy, for jeg VED at forældrene ikke bryder sig om hende, og hendes måde at arbejde på. Hun er Rudolf Steiner pædagog, men ansat i et ‘normalt’ dagtilbud. Og HVER gang jeg er på besøg, siger alle forældre, ‘eeeeej, hvor er det dejligt at se dig. Vil du ikke nok komme tilbage. Vi savner dig på stuen, det er ikke det samme, osv.’  

Og det er jo heller ikke fedt for hende!  

 

Jeg vil gerne besøge mine kollegaer&børn igen, men er godt nok i tvivl, om jeg skaber for meget splid! Hvad ville I gøre? Holde Jer væk eller besøge dem igen?

 

Lang tekst, for et kort spørgsmål �� beklager!  

Du skriver at du er i tvivl om du skaber for meget splid. Læs lige dit indlæg igen, og så burde du ikke være i tvivl længere. 

Men hvor var det godt, at du skrev dette opslag!! Stor ros til dig! Du må have fornemme, at det alligevel ikke var så godt, at du kom på besøg på din gamle arbejdsplads? Og nu slipper du for at blive hende ex-kollegaen, som ikke forstår, hvor upassende hun er... eller endnu værre: Hende ex-kollegaen, som skal bortvises af ledelsen. Eller som forældrene smiler mere og mere anstrengt til.

Du kan komme videre! Koncentrer dig om dit nye arbejde og relationsdannelse dér.