Børnebidrag fra far

Det er en svær debat, for man hører jo om tilfælde, hvor kvinder direkte har narret mænd i desperation for at blive gravide - og det er absolut ikke i orden.

Men når man har samleje, så er der altid en risiko for graviditet, uanset hvilken slags prævention, man bruger. Og det ved alle jo godt. Hvis kondomet springer eller p-pillen ikke formår at forhindre en graviditet, er det jo ikke kvindens skyld mere end det er mandens. Så jeg synes ikke, man kan forsvare, at manden skal fritages for sit økonomiske ansvar i disse tilfælde, selvom kvinden vælger at beholde barnet imod hans ønske. En abort er jo ikke noget, man bare lige får, og selv hvis kvinden som udgangspunkt ikke ønskede barnet, vælger hun jo ofte at beholde det alligevel, fordi det at bære et barn og skabe liv i egen krop er uvurderligt. Det er noget, som manden slet ikke kan sætte sig ind i - i hvert fald ikke på det tidlige stadie af graviditeten, hvor beslutningen om en evt abort skal træffes.

I princippet ville det da være fint, hvis man kunne undgå, at mænd som var blevet narret af kvinder skulle bidrage økonomisk til forsørgelse af barnet. Men prøv at forestille dig, hvordan det ville fungere i praksis - enten ville der være en svær bevisbyrde, som skulle løftes af manden, der som følge deraf i mange tilfælde ikke ville blive fritaget for det økonomiske, eller også ville mænd i højere grad bare kunne rende rundt og gøre kvinder gravide for så derefter at skride fra deres økonomiske ansvar. 

I øvrigt er det jo barnet, der bliver taberen. Og barnet har brug for at blive forsørget, uanset om det er planlagt eller ej. 

StineW79 skriver:

Hvis det ka bevises at han er faren, så ska han betale.

Man ka jo så diskuteres om kvinder rent moralsk, ka tage en beslutning om at få et barn, mod farens ønske, et barn, som er blevet til ved et uheld, og som aldrig vil få noget med faren at gøre, om ik der burde ku laves undtagelser.

Self vil der altid være gråzoner, hvor det ka være svært at finde sandheden. 

Men syntes faktisk at der ka være tilfælde, hvor manden er blevet narret, og kvinden har valgt at få et barn, direkte mod mandes ønske, og der burde manden ku fritages, for at sku betale. Vh Stine 

 

Men hvem skal så betale? I de tilfælde hvor faderen er død eller ikke til at finde, er det jo dig og mig (staten) der betaler.

anjo01 skriver:

Men hvem skal så betale? I de tilfælde hvor faderen er død eller ikke til at finde, er det jo dig og mig (staten) der betaler.

Jeg kender en som helt bevist snød sin kæreste, som alle år, havde sagt at han på ingen måder eller på noget tidspunkt ønskede at få børn. Hun valgte, at smide sine p-piller og bilde ham ind, at hun stadig tog dem. Hun blev self efter hendes plan gravid og han blev så rasende, at han self gik fra hende. 

Han har aldrig set "sit" barn, og har på alle måder nægtet at ville være en del af barnets liv.

I det tilfælder mener jeg helt alvorligt, at han ik ska betale for hendes barn, som hun med magt, har pålagt ham.

Barnet har altid fået sandheden af vide. Mor snød for at du ku blive til, og "far" vil aldrig ha noget med dig at gøre.

Barnet har self været dybt ulykkelig over, at far aldrig blir en del af dets liv, men hvorfor ska faren straffes for? Vh Stine 

Justthinking skriver:

Men hvad hvis der er tale om et uheld trods beskyttelse, det er en man ikke kender (one night stand), og kvinden vil beholde det? Så er det da ikke fair at mandens økonomi måske skal rives fra hinanden eller at han skal tvinges til at agere far - bare fordi han gerne ville have uforpligtende sex...

 

Vi kvinder er meget hurtige til at sige "det er min krop, jeg skal ikke tvinges til abort", men hvad med de mænd der bliver pålagt at være far og dermed skal betale 1300 kr om måneden? Til et barn han måske ikke får lov til at se

Min proportionssans siger mig, at et indgreb som en abort, alternativt at føde og opfostre et barn, er noget mere radikalt end at betale 1300 fradragsberettigede kroner om måneden. Vil man som mand være 100 procent sikker på ikke at stå i situationen, må man afstå fra one night stands med ukendte kvinder. Det er måske ikke fair, men det er for så vidt heller ikke fair, at kvinden ikke kan betale sig fra situationen og konsekvenserne. 

Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det kan være mere rimeligt, at vi som skatteydere skal betale for et barn, der er resultatet af et uheld, end at den ene biologiske forælder gør det. Eller hvorfor det kun er kvinden, der skal tage ansvar for resultatet af to menneskers sex. 

StineW79 skriver:

Jeg kender en som helt bevist snød sin kæreste, som alle år, havde sagt at han på ingen måder eller på noget tidspunkt ønskede at få børn. Hun valgte, at smide sine p-piller og bilde ham ind, at hun stadig tog dem. Hun blev self efter hendes plan gravid og han blev så rasende, at han self gik fra hende. 

Han har aldrig set "sit" barn, og har på alle måder nægtet at ville være en del af barnets liv.

I det tilfælder mener jeg helt alvorligt, at han ik ska betale for hendes barn, som hun med magt, har pålagt ham.

Barnet har altid fået sandheden af vide. Mor snød for at du ku blive til, og "far" vil aldrig ha noget med dig at gøre.

Barnet har self været dybt ulykkelig over, at far aldrig blir en del af dets liv, men hvorfor ska faren straffes for? Vh Stine 

Åh, der er jo altid ekstreme eksempler på uretfærdighed, men de skal jo ikke danne grundlag for lovgivningen. Hvordan vil du løfte bevisbyrden? Kvinden kan jo hævde, de var enige om at få et barn, og at han siden fortrød. Og hvis man åbnede for muligheden for at slippe for at betale børnepenge, kan mænd gøre stribevis af kvinder gravide og hævde, de er blevet snydt, hvorefter du og jeg skal betale for gildet. 

Folk kan være røvhuller. Man kan risikere at blive bedraget groft af mennesker, man har stolet på. Det er forargeligt og trist, men ikke altid noget, man kan lovgive sig ud af. 

Anonym skriver:

Min personlige holdning er at det kommer an på situationen. 

Var barnet planlagt og forældrene så vælger at gå fra hinanden skal han betale. 

Sker det ved uheld hvor man ikke er i et forhold Eks en bytur bør faren også have rettigheder til at frasige sig faderskabet. Men så hele faderskabet. Ingen samvær, rettigheder i forhold til oplysninger omkring barnet mm. Ja det er pisse synd for barnet men moren vælger jo lige så meget som faren gør. Moren vælger at få et barn med en mand hun ved ikke vil være en del af barnets luv og så er det jo op til hende om hun vil udsætte et barn for det eller få abort. 

 

Kan det bevises at moren bevidst har snydt faren så hun blev gravid trods aftale om andet skal faren ikke betale. 

 

Luge som moren kan vælge en abort af mere eller mindre moralske grunde og ingen rynker på næsen af det burde faren også kunne vælge en abort. Ikke at han skal kunne bestemme om barnet skal leve eller ej men om han ønsker at være far for det barn både følelsesmæssigt som økonomisk. Jeg har aldrig forstået det der med at faren jo må tage ansvar og faren jo bare må betale fir sine valg. Det må moren vel også? Hun må vel også betale for sit valg om abort eller ikke abort når hun ved faren er imod. 

Kvinden betaler for sit valg. Hun kan ikke stikke af fra situationen eller betale sig ud af den. Det er både kvindens privilegium og, i nogle tilfælde, forbandelse. Jeg forstår ikke, hvordan man skal kunne løfte bevisbyrden om snyd, når det omhandler det, der er sagt og gjort af to personer. Det ville blive rene indicier. 

StineW79 skriver:

Jeg kender en som helt bevist snød sin kæreste, som alle år, havde sagt at han på ingen måder eller på noget tidspunkt ønskede at få børn. Hun valgte, at smide sine p-piller og bilde ham ind, at hun stadig tog dem. Hun blev self efter hendes plan gravid og han blev så rasende, at han self gik fra hende. 

Han har aldrig set "sit" barn, og har på alle måder nægtet at ville være en del af barnets liv.

I det tilfælder mener jeg helt alvorligt, at han ik ska betale for hendes barn, som hun med magt, har pålagt ham.

Barnet har altid fået sandheden af vide. Mor snød for at du ku blive til, og "far" vil aldrig ha noget med dig at gøre.

Barnet har self været dybt ulykkelig over, at far aldrig blir en del af dets liv, men hvorfor ska faren straffes for? Vh Stine 

Det er forkasteligt! Der er desværre nogen kvinder der laver det stunt. Omvendt er der også nogen mænd der påstår, at kvinden snød dem med løgne og bedrag. Min pointe er, at der er hans, hendes og den sande version af historien. 

Men jeg er oprigtigt nysgerrig. Hvem mener du så skal betale? 

Jeg er med på at det i ekstreme tilfælde er uretfærdigt, at manden skaæ betale til et uønsket barn i 18 år. Men hvis muligheden for juridisk abort er der, ville jeg frygte, at mange mænd ville misbruge det (fx ved one Night stands, prævention der glipper mv). I din kammerats tilfælde ville det eneste rigtige være, hvis moderen frasagde sig retten til børnebidrag. 

Hvis man siger at manden ikke skaæ betale, og at samfundet ikke skal bøde for mor og fars dumheder, så er der reelt set kun mor tilbage? Hvad så, hvis der hed ad vejen sker noget der gør, at hun ikke længere har råd til at forsørge sit barn alene?

For mig handler det ikke om mors og fars ‘skyld’ i graviditeten, aftaler, valg, løgne, og hvad ved jeg. Det handler om at beskytte barnets rettigheder og sikre dets forsørgelse.

Forsørgelsen er ikke en modydelse for samvær eller for medbestemmelse om barnets tilblivelse. Det er barnets ret.

Måske bliver det så mudret af vores velfærdssystem, hvor samfundet overtager de økonomiske forpligtelser, borgerne ikke kan eller vil leve op til. Men skræller vi børnepenge, dagpengeregler og eneforsørgerydelser og alt det andet væk, så står der et barn tilbage, hvis retsstilling ikke skal afgøres af to voksne mennesker følelsesliv og palaver med hinanden.

anjo01 skriver:

Det er forkasteligt! Der er desværre nogen kvinder der laver det stunt. Omvendt er der også nogen mænd der påstår, at kvinden snød dem med løgne og bedrag. Min pointe er, at der er hans, hendes og den sande version af historien. 

Men jeg er oprigtigt nysgerrig. Hvem mener du så skal betale? 

Jeg er med på at det i ekstreme tilfælde er uretfærdigt, at manden skaæ betale til et uønsket barn i 18 år. Men hvis muligheden for juridisk abort er der, ville jeg frygte, at mange mænd ville misbruge det (fx ved one Night stands, prævention der glipper mv). I din kammerats tilfælde ville det eneste rigtige være, hvis moderen frasagde sig retten til børnebidrag. 

Hvis man siger at manden ikke skaæ betale, og at samfundet ikke skal bøde for mor og fars dumheder, så er der reelt set kun mor tilbage? Hvad så, hvis der hed ad vejen sker noget der gør, at hun ikke længere har råd til at forsørge sit barn alene?

 

 

Det er moren jeg kender, bare lige for at undgår "forvirring" omkring det punkt

Jeg mener at moren i dette tilfælde, må stå med alle udgifter i forhold til barnet, udover self alm børnepenge hver 3 mdr.

Hun må arbejde de extra timer, men har i stedet valgt kun at arbejde deltid, for at ku være sammen med barnet. Barnet er i dag 21 år gammel og helt fantastisk, men det valg moren tog om at få barnet, dengang, har sat så dybe spor, og har været virklig hårdt at vokse op i.

Moren har så sener mødt en ny mand, og fået 2 børn mere, her tænker jeg at det ku være oplagt at han havde adopteret barnet, selvom det jo på ingen måde er hans ansvar, men når man vælger at starte en familie, så ku det ha været en god måde at starte på. At moren så har haft "ejerfornemmelse" over det første barn, så det ik ku lade sig gøre, er en helt anden sag. 

Håber det gir mening. Syntes det er indviklet at forklare, på skrift, uden at udlevere for meget om den pågældende familie. Vh Stine 

L-mor skriver:

For mig handler det ikke om mors og fars ‘skyld’ i graviditeten, aftaler, valg, løgne, og hvad ved jeg. Det handler om at beskytte barnets rettigheder og sikre dets forsørgelse.

Forsørgelsen er ikke en modydelse for samvær eller for medbestemmelse om barnets tilblivelse. Det er barnets ret.

Måske bliver det så mudret af vores velfærdssystem, hvor samfundet overtager de økonomiske forpligtelser, borgerne ikke kan eller vil leve op til. Men skræller vi børnepenge, dagpengeregler og eneforsørgerydelser og alt det andet væk, så står der et barn tilbage, hvis retsstilling ikke skal afgøres af to voksne mennesker følelsesliv og palaver med hinanden.