Hvor stor er jeres opsparing?

Sikke noget vås... 

tror jeg har 9.000 på min opsparing. Venter et barn om 7 uger, hun kommer ik til at mangle noget. Alt vi har købt til hende er nyt. 

Om det så var brugt havde været ligeså godt. 

Vores datter kommer ik til at mangle noget. Det gør vi sådan set heller ikke. Har en dejlig lejlighed med stor have. En dejlig hund og vi har råd til at gå i byen, spise ude. Vi har rejst til Tyrkiet hvert år de sidste 3 år, Tage i biffen osv hvis det er det vi vil 

Vi har aldrig haft 50.000,- stående til baby, de gange jeg har været gravid. Nu er vores mindste 7 år og vi har klaret det så fint. Børnene har aldrig manglet noget og vi har været på ferie hvert år. 

Der er mange måder at gøre det på, at være en familie og have børn på. Det er din svigerindes måde at gøre det på, men det betyder ikke, det skal være jeres. Det skal I selv finde ud af. Fx er vi kreative typer, der altid finder en løsning, selvom alt ikke er helt så organiseret og fornuftigt som dem, der har en stor opsparing til baby. 

Anonym skriver:

Min svigerinde mener, at det er uansvarligt at få børn, når man har en opsparing på mindre end 50.000 kr.

Hvad mener I? Hvor stor er jeres opsparing?

Vores er lige nu på 50.000 - vi havde ingen opsparing med de 2 første. Men da vi købte hus og blev gravid med nummer 3 besluttede vi altid at have 50.000 stående hvis der blev noget med bil, hus ovs. Den har tit redet os. Men altså de to første har aldrig manglet noget. 

Vi havde ingen opsparing. 

Og klarede det alligevel.  MEn sjovt var det ikke .....så  i dag hvor vi tjener langt mere end vi bruger giver  det en sikkerhed jeg gerne ville have haft dengang .

Forstår ikke folk der tæller dage til d 1 fordi de har brugt rub og stub på den første uge og så må låne i banken når bilen skal laves.

Så en lille opsparing er guld værd  og det er uddannelse også. Så selv om jeg selv er ufaglært vil jeg give din svigerinde ret i at det er ret smart at tage en uddannelse. 

Vi har pr en opsparing på omkring 190 tusind. De er tiltænkt et hus om et års tid når jeg er færdig uddannet. 

Anonym skriver:

Min svigerinde mener, at det er uansvarligt at få børn, når man har en opsparing på mindre end 50.000 kr.

Hvad mener I? Hvor stor er jeres opsparing?

Vi havde måske 100.000 før barn, men brugte ingen af dem på barn. Der brugte vi vores rådighedsbeløb og vi har aldrig købt brugt eller valgt billige løsninger. Det har været dyr barnevogn, seng, tøj og det hele. Så det er virkelig et dårligt argument hvis man har et rådighedsbeløb der kan dække de ting man skal bruge. Efterfølgende har den været på omkring 200.000, som forsvandt med huskøb og nye møbler. Det var det den var beregnet til. 

Jeg har ingen opsparing, da jeg lige har brugt den på indskud til ny lejlighed + at betale min gæld til min bror af. Er lige blevet færdig med min uddannelse og smutter på barsel i næste måned, så derfor har jeg heller ikke udsigt til en masse penge at spare op af.

Men jeg føler mig nu ikke uansvarlig af den grund. Jeg har lagt budget et par år frem, og jeg kan sagtens klare mig på barselsdagpenge og derefter pasningstilskud (regner med at gå hjemme i et år efter endt barsel). Det skal så også lige siges, at jeg nok skiller mig lidt ud i forhold til forbrug - jeg bruger generelt ikke ret mange penge, og jeg har fx brugt langt færre penge på babyudstyr end gennemsnittet, da jeg simpelthen har skåret meget af det fra.

Så længe man har råd til at dække de basale udgifter, som er knyttet til et barn (bleer, tøj, mad osv.), de nødvendige forsikringer og i øvrigt kan lægge penge til side til børneopsparing, konfirmation, uforudsete udgifter osv., så er man vel ansvarlig. Og i øvrigt kan man jo ikke opsætte et beløb, som så gælder for alle, eftersom vores forbrug og udgifter jo er forskellige. Synes det må være op til folk selv at vurdere, om deres økonomi kan varetage et barn. Det skal andre sådan set ikke blande sig i, medmindre det er åbenlyst, at det ikke kan lade sig gøre 

Anonym skriver:

Hun mener, at der skal være råd til uforudsigelige udgifter, ferier mv.

Jeg har et job, men ingen uddannelse. Det synes hun også er helt hen i vejret.

Jeg vil give din svigerinde ret i, at det er meget smart, at man har - eller er i gang med en uddannelse inden man sætter børn i verden. Det bliver altså ikke lettere at gennemføre en uddannelse når først man har barn/børn. Jeg manglede selv halvandet år af min kandidatuddannelse, da jeg fødte. Det var ingen problem, men at starte fra scratch synes jeg ville have været tungt.

Jeg har en uddannelse, men jeg har aldrig nået at bruge den til noget...

så det med en uddannelse er en nødvendighed er noget vrøvl...

Jeg er i gang med at uddanne mig til slagter, er lige nu sygemeldt og dermed bliver min uddannelse forlænget ekstra udover barsel..

vi har ingen opsparing og kommer heller ikke til at have det da min kæreste er på KH så vi må sammenlagt have værdier for 20.000 kr. når vi bor sammen...

Vores søn på 6 har altid haft masser af: tøj, mad, spillekonsoller(sin egen tablet, PC, Xbox360, Wii, Fjernsyn på værelset, DVdafspiller sat til), fjernstyrede biler, Lego i alle afskygninger(fra Duplo til Technich), Briobane der kan nå hele lejligheden rundt, Flexitrax bane der kan nå hele lejligheden rundt, sit eget store værelse, masser af sjove og spændende oplevelser med os i køreafstand af max 1 time, autostol der passer i størrelsen uden at gå på kompromis med sikkerheden, kunnet blive kørt rundt til alt...

og vores bil er ikke et gammelt skraget vrag, men en ny bil fra sidste år, købt ny hos autoriseret forhandler.. var endda inviteret til VIP-lanceringen af den hos forhandleren da vores gamle bil også var hos dem...

Vi har prioriteret at købe stort og billigt, lave mad til flere dage i fryseren fremfor nyt hver dag (også fordi det sparer tid og kræfter at lave en stor portion fremfor flere små), at bo til leje et billigt sted men med plads, at samle forsikringer og lignende for at spare nogle penge (men har stadig stort indbo og en stor forsikring til søn hvis han skulle blive syg eller komme til skade)...

altsammen ved at overveje hvad vi bruger pengene på...

der er lavet budget for et år ad gangen, hvor vi overfører samme beløb hver måned, fremfor at have måneder hvor vi ikke ville have nogle penge da de store regninger rammer der...

Så hver måned til trods for at jeg er elev og han på KH, så har vi gennemsnitligt ca. 7.000 kr efter regningerne er trukket.. og nej vi får ikke boligstøtte eller andet ekstra fra kommunen...

vi kommer aldrig til at have nogen særlig stor indtægt, og alligevel er jeg slet ikke i tvivl om at hverken vores store søn eller den nye der kommer til juli kommer til at føle at de mangler noget som helst...

Jeg tror fødselstallet ville falde voldsomt, hvis man skulle have en opsparing på 50.000, når man fik børn . Det er bestemt ikke hverken nødvendigt at have eller uansvarligt ikke at have. Det vigtigste må være, at der er plads til de udgifter, der kommer med et barn i den daglige økonomi.

Hvad hjælper det at have 50.000 sparet op, hvis man allerede inden man får barn hver måned bruger alt, hvad man har af månedlig indtægt. Hvis man ikke har råderum i den daglige økonomi, så bliver de 50.000 hurtigt brugt, hvis man skal bruge opsparingen til at betale f.eks. daginstitution. 

Hvad vi har stående af opsparing svinger meget, da vi også løbende bruger af opsparingen. Vi har lige afdraget ekstra 200.000 på vores huslån og købt nyt køleskab og opvaskemaskine, så lige nu er opsparingen ikke så høj, men den bliver stille og roligt bygget op igen, og så ryger det meste af den igen, når vi om et par år skifter en af bilerne ud, da vi altid køber dem kontant.