Du kan da ikke sige at pigen var bange for at blive slået. Med mindre hun har sagt det til dig. Ingen kan læse tanker.
Ja, vi voksne er børnenes advokater. Specielt os der arbejder med dem.
Men jeg synes virkelig folk misbruger underretninger på sådan en gang fis. Alle har vel skældt sine børn ud. Opdraget på dem. Måske hæver vi ikke alle stemmen lige meget, men vi har vel alle prøvet at hæve stemmen og fortryde det, fordi man er så frustreret eller udkørt, at man ikke tænkte klart.
Havde hun derimod slået hende, så fair nok. Men at skælde ud. Du ved ikke hvilken morgen hun havde, hvad hun måske var så magtesløs over, at hæve stemmen var den mulighed hun følte hun havde. Ja det da ikke hensigtsmæssigt, men det kan ske man hæver stemmen i afmagt eller af andre årsager. Det dør børn ikke af. Og de tager heller ikke skade, med mindre det er HELE tiden.
Fra en fagperson: ikke misbrug underretninger på den måde. Du tager tid fra de vigtige ting.
Stakkels pige stod helt " sammenkrøllet" foran hende med bukket hoved og turde ikke røre sig.
Den kropsposition som TS beskriver opfatter jeg som at være bange, så her er tankelæsning ikke nødvendigt.
Hvordan kan du udtale dig om at folk misbruger underretninger, når de har en begrundet mistanke om overgrab ? Lad det være op til fagfolket at sorterer fusere fra eller kræve flere detaljer.
Hver gange moderen lavede en bevægelse, rystede pigen fordi hun troede at moderen ville slå hende.
Jeg tolker lidt at der kan være tale om mere end at moderen bare råber og svinger pegefinderen, men ikke nødvendigvis regulær fysisk vold mod barnet. Et par på hovedet, et klap i numsen osv. er mere i den retning jeg tænker på.
Det ligger dybt i urmennesket, (var der ikke selv 
), at man undviger, bukker hovedet, ryster og står sammenkrøllet, når en anden person virker truende og har en større fysisk overlegenhed end én selv samt måske har slået i tidligere situationer bare ikke offenligt.
I TS beretning er moderen muligvis bevidst om at det er ulovligt (og moralsk forkert) at slå, så hun begrænser sig til en finger i det offentlige og bruger den som et lyssværd foran datteren.
Uanset hvilken morgen som moderen har haft, så skal hun da stadig ikke være truende og overrumplende i sin opdragelse, hvilket går under betegnelsen psykisk vold, hvis det er en vedvarende metode at moderen bruger !
Hvor går grænsen for "misbrug" af underretninger ? Det er da bedre at fagfolket træffer dén beslutning end en ufaglært undlader at gøre noget hvor der kunne være mere i sagen. Så spild af tid er det ikke, men vi er enig om at der skal være en bedre vejledning omkring underretninger til ufaglærte. Uanset hvem man er, så ser vi jo alle offentlige handlinger og bør derfor være mere videnende om retningslinjerne for at påbegynde en underretning som borger.
Hvornår er en sag der omhandler menneskers vigtig ? Altid ! Så derfor kan du ikke sige at en "finger der bliver brugt som et lyssværd" ikke har nogen betydning, da der nemt kan være andre ting som TS, af gode grunde, ikke har set, men som hører med i den pågældende situation. Det som man med instinktet opfatter kan ikke særlig nemt beskrives... specielt ikke hvis det "bare" er en mavefornemmelse man ikke har "dyrket" (reageret på) før !
Se det lidt som en læge gør med influenza og andre sygdomme. Der er nogle symptomer (=visuelle handlinger) som i en bestemt rækkefølge og sammenhæng udgør, hvilken sygdom (=handling) der er tale om. Matcher symptomerne influenza (=overgreb), så skal der penicillin (=underretning) til.
Nogen gange ligner det influenza symptomer, hvor det så viser sig at være bihulebetændelse som ikke er helt ligeså slemt som influenza. Men derfor går vi jo stadig over til lægen og får en vurdering af symptomerne, i hvert fald første gang.
Kunne vi så overfører den model til underretningernes verden, så ville der være flere sager som bliver fulgt op på tidligere i forløbet og derfor vil de nuværende resurser hurtigere blive fri at tage sig af en ny sag.
