Sviger Familie drama

Love Angel skriver:

Jamen altså helt serøst? Det der kan dig og din mand da ikke mene alvorligt!? 

I er vidne til at en søn sider og er sådan overfor sin mor , og morens andet søn (din mand) og svigerdatter siger at i ikke vil blande jer. 

Den stakkels mor er tydelig svært ved at sige stop til sin søn. 

Sådan kan du sagens sige fordi det ikke din mor. Men at din mand frivillig tier stille overfor sin brors opførsel til deres mor, er mig en gåde. 

Det lyder mere som om i har det sådan. Årh vi vil ikke sige noget for vi vil ikke være uvenner med ham. 

Nej da skidt pyt med han er en kæmpe nar der behandler sin mor skidt. Bare vi stadig kan snakke med ham og være god venner med. 

 

Jamen det kan jeg ærligtalt ikke sætte mig ind i nogle menneskers tankegang. 

Vi er alle ansvar for vores egne konflikter som voksne -  det er ikke vores ansvar at passe på hende -

hun sviner ham til bag hans ryg til ALLE sin egen søn!

men vil ikke tage snakke med ham selv - vil hellere passe hans børn 5 weekender i træk for at undgå han blive sur - det er hendes problemer 

Mor og meget mere skriver:

Nej, sådan er du muligvis ikke opdraget, men som voksen kan man godt frigøre sig fra dele af sin opdragelse og tænke og handle anderledes, end man har lært hjemmefra. Jeg mener fx, at man kan støtte og hjælpe sine nærmeste, når de står i en svær situation. Jeg er lidt i tvivl om, hvad du gerne ville høre herindefra, men er det ikke dig, der giver en anden - svigermor - “skylden for alt” ved at beklage dig over hendes “brok”, som er en tung belastning for dig og din mand? 

Nej, vi gider ikke høre på det mere - hvordan han er overfor hende

vi har givet hendes vores råd i 6 år! - og givet hende ret hvergang han er et svin, og ja han kan ikke være bekendt osv osv osv 

nu gider vi ikke høre på det mere fordi hun ænderne ikke på det men skal ALTID være offer - det er så synd for mig - jeg magter ikke de bærn hver weekenden osv osv osv 

Jeg gider ikke høre på det mere - Hun kan ikke komme videre - men det vild vi - 

hun sviner ham til alle sin EGEN søn, men vil ikke kigge ham i øjnene 

jeg synes det er frygteligt det hun også gøre - sad en aften med hendes veninder og alle veninderne svinede hendes søn til ..... og alle var enige han var et svin.... Hendes EGEN søn 

Var det min bror, så havde jeg helt klart sat ham på plads. Selvom det er voksne mennesker vi snakker om her, så skal der ofte stærkere personligheder indover som kan sige fra. Det hjælper jo ikke at sige til hende hun skal sige fra og hun måske ikke tør. Så må man hjælpe hende og evt sammen med hende sige fra overfor ham.

at hun bagtaler ham foran andre, bunder det ikke i hans opførsel overfor hende? Og så må i jo sige i ikke vil høre om at hun evt sviner ham til. 

OKay 

 

sagen er den min mand har en bror - han er et røvhul, men vi kender ham og han får aldrig lov at træde over vores grænser så siger vi fra, og han får det samme i hovedet som han giver 

så han er givet op at være et røvhul imod os 

 

sagen er så hans mor, han behandler hende mildt sagt som lort, og hun siger ikke fra - istedet skal vi høre på det, alt hendes gråd og hendes følelser -

 

vi kan selvfølge ikke iretsætte ham i dette tilfælde da de ikke er os han træder over fødderne, det skal hun gøre

 

problemet er vi bliver mere og mere indebrændt, men min holdning er klar, vi skal Ikke blande os i deres psykisk syge forhold -hun fejler intet intelligentmæssigt eller noget, og brokke sig kan hun

 

- Kan jeg ikke sige til hende, vi vil ikke høre det mere? At vi vil ikke blandes mere i det her? 

Hun ved hvad vi synes, at hun skal stå op for sig selv, men hun gøre det aldrig!

vi magter ikke høre med om hvor ond han kan være overfor hende - vi orker simpelthen ikke mere 

Jamen, I har jo besluttet jer for hvad I vil, så der er ingen grund til at tærske langhalm på det...

Jeg synes bestemt ikke, det er dig, der skal fortælle din svigermor, at hun ikke længere er velkommen hos Jer med sine problemer og sorger - det er din mand, der har det ansvar! Det er ham, der må fortælle sin mor, at I er nødt til at tage afstand fra negativiteten i familien. MEN! I min verden er i nødt til at være konsekvente, så i må melde det samme ud til din mands bror. Og fremover til familiearrangementer, når broren begynder at svine sin mor til, så er din mand nødt til højlydt at deklarere, at I orker ikke mere negativitet og mudderkast, så nu forlader I selskabet. HVER GANG! I vil ikke tage part i konflikten - så er det jeres ansvar at fjerne Jer fra den hver gang. Og I yderste konsekvens ikke komme til familiearrangementer mere. 

OG så skal I sørge for at feje for Jeres egen dør også. Så fremover kan I ikke tale negativt om nogen af dem, sige "hold kræft" etc., når de siger noget, I synes er over stregen. For det er meget negativt ladet. Jeg har aldrig sagt sådan til nogen i mit liv, og i min verden er det negativt, flabet og provokerende. Så I skal tænke meget over, hvad I selv udstråler, og hellere tie stille og fjerne Jer fra situationen.

I min mands familie har der været noget familiedrama for mange år siden, der gør, at min svigerfar ikke længere taler til to af sine søskende. Min mand og jeg blev så inviteret til hans farfars fødselsdag (svigerfar kommer ikke for hans søskende gør), og vi måtte ringe rundt til svigerfars søskende inden arrangementet og meddele, at vores deltagelse var forudsat, at gamle intriger, negativitet og violinspilleri blev lagt til side. Det lovede og holdt de, og derfor kunne vi tilbringe et par hyggelige timer sammen, hvor jeg mødte den del af min mands familie første gang - han havde ikke selv set dem i næsten 20 år... 

Anonym skriver:

Jeg mener ikke jeg er følelses kold, men måske hvordan jeg skriver at jeg orker simpelthen ikke mere - jeg orker ikke høre på det fordi det gøre ondt på os - Og det påvirker min mands forhold til hans bror - jeg har hørte på dette i 10 år og han bliver værre - hun har intet problem i at brokke sig til alle - 

 

vi har snakket med hende om det 1000 gange og siger det er fuldstændig uacceptabel hvordan han snakker til hende - og det kan kun ændre sig ved hun Siger fra

hun siger det ved hun godt! Ja men så sig fra! Og stop det

Det er simpelthen så groft, at i julen snakkede han hendes mad ned - jeg er ligeglad med ham og siger det passer ikke, tig stille det smager fantastsik osv

 

Hun må tage ansvar for sit liv, ligesom vi alle andre skal!

 

hun passer hans børn konstant, men det er alligevel aldrig godt nok - og hun brokker sig til os, at hun passer dem for meget - ja men så sig nej!

Jeg ved det er bedst hvis hun selv siger fra, MEN! I kan hjælpe hende ved at sige til ham, nr I er i samme selskab, at I simpelthen ikke gider høre den tone når i er sammen. 

Min mand har også et familiemedlem, som er sådan overfor sin kone. Og jeg sætter foden ned og siger, at han godt kan skrue ned for charmen..  Det har jeg gjort enkelte gange og der er sjældent problemer når vi besøger dem nu. 

Anonym skriver:

Jeg ved det er bedst hvis hun selv siger fra, MEN! I kan hjælpe hende ved at sige til ham, nr I er i samme selskab, at I simpelthen ikke gider høre den tone når i er sammen. 

Min mand har også et familiemedlem, som er sådan overfor sin kone. Og jeg sætter foden ned og siger, at han godt kan skrue ned for charmen..  Det har jeg gjort enkelte gange og der er sjældent problemer når vi besøger dem nu. 

Det har vi gjort 

- og sagt han skal tig stille osv.

Jeg forstår vitterligt ikke, at du kan se så firkantet på, hvor ansvaret/opgaven ligger. Hvis din mands mor og din svigermor har det skidt, lever med psykisk terror fra sin egen søn og ikke er i stand til at sige fra, så burde I da netop støtte hende til at få sagt fra. Hvis det er lykkedes jer, at få broren til at stoppe sin adfærd overfor jer, er der netop håb for at det kan stoppe overfor svigermor også. Det er simpelthen ikke rimeligt. Jeg kan forstå, at det kan være hårdt at høre på brok og gråd, men det er jo sorg og frustration, som hun ligger inde med. Hvis det har været hendes hverdag længe, så er det nok netop et tegn på, at hun ikke selv er i stand til at sige fra. Hjælp hende dog!

1. Din svigermor tager jo nok ikke kampen med ham, fordi hun er bange for, at han ikke vil se hende efter en evt stor konfrontation, der så ender med, at hun ikke kan have et forhold til ham og børnebørnene, fordi han holder dem fra hende.

2. Jeg synes personligt, at det er meget konfliktsky og "den nemme udvej" at sige at nu har I haft jeres konfrontation med ham og så er I ellers ligeglade. Tænk hvis jeres barn blev mobbet og hans venner var ligeglade og ikke forsvarede ham, fordi de havde sagt fra overfor mobberen så nu må andre der bliver mobbet sejle i deres egen sø. 

3. Din mands bror tager det muligvis som stiltiende accept fra jer at I ikke siger ham imod når han taler grimt til hende, da I ellers altid har sagt ham imod når det kom til jer selv.

4. Vil I være vidner til at hans og jeres børn hører ham tale sådan til farmor uden I viser at det er uacceptabelt opførsel?