Sviger Familie drama

LSS skriver:

Jeg er helt enig her. Jeg mener SAGTENS man kan blande sig i andre voksne menneskers problemer, især hvis man er vidne til at en bliver behandlet dårligt men ikke formår at sige fra. 

Jeg er ikke enig, og vil ikke blande mig

kun om min svigermor var “syge” med sygdom eller depression osv. Vilde jeg blande mig, og sige det er uacceptable opførelse for en der har det skidt ( ligger nede)

det er hendes søn - det er hende der skal tage den kamp jeg kender desværre rigtigt godt kvinde og hun kommer nok aldrig at sige fra nogensiden - hun vil hellere brokke sig og svine ham til alle - hendes egen søn

Forstår ikke hans bror/din mand ikke siger noget til ham. Det kan da være noget lettere for en bror end en mor at sige fra. 

Han burde sgu give ham en ordenlig opsang. Og på ingen måder accepterer at han behandler deres mor sådan der. 

At du mener at han ikke bør blande sig, synes jeg ærlig talt er en dårlig undskyldning.

Motherme skriver:

Jeg synes du skal sige til din svigermor at du ikke ønsker at høre på hendes brok over hendes søn længere.. i HAR sagt til hende at hun skal sige fra , hvilket tydeligt er det eneste som vil virke.

Til forskel fra de fleste andre svar du har fået herinde, mener jeg ikke det er jeres ansvar at få hendes søn til at tale ordentligt til hende.. det er HENDES ansvar, men jeg synes at i skal sige fra over for broderen når i er samlet, én ting er at i har sagt fra over for ham, når han “angriber” jer, men i gider heller ikke høre på hans evige talen ned til hans mor når i er til stede.

På den måde slipper i forhåbentlig for at være i flere ubehagelige situationer.. din svigermor må så finde modet til at konfrontere sin søn når han taler ned til hende når i ikke er samlet, for det vil han helt sikkert fortsætte med og det er efter min mening ikke jeres problem. 

Man kan jo håbe at hvis i sætter ham på plafs angående hans opførsel over for moderen når i er der, måske får ham til at tænke over det når de er alene. Men igen.. det er ikke jeres problem om det gær eller ej. 

Pøj pøj 

Ja, det har jeg gjort - snakkede grimt til ham foran hende og sagt Hold din kæft, og har endda sagt til svigermor snakkede mit egen barn sådan til mih vilde jeg smide mit barn ud af huset

- jeg tror oprigtigt det aldrig ændrer sig - kun måske engang flipper hun ud og så kommer det hele på engang - hvornår aner jeg ikke

troe som du siger - vil sige til hende nu er nok vi har sagt det samme i 6 år nu, og hun gøre intet med det - så vi går videre mens hun sidder i samme situation 

Loa skriver:

Forstår ikke hans bror/din mand ikke siger noget til ham. Det kan da være noget lettere for en bror end en mor at sige fra. 

Han burde sgu give ham en ordenlig opsang. Og på ingen måder accepterer at han behandler deres mor sådan der. 

At du mener at han ikke bør blande sig, synes jeg ærlig talt er en dårlig undskyldning.

Det er ikke hans ansvar! Det er hans bror vi har haft vores kampe med ham! Og endelig er det på plads 

så må moren lave det samme!

Hun kan se det, og hun sviner ham til ALLE sin egen søn! Så må hun også sige fra!

min mand har nok konflikter i hans liv, som chef han skal ikke deltage i andres konfliker 

og det har min mand bestemt selv - Jeg har ikke sagt du må ikke deltage i denne konflikt - den magt jeg jeg overhovedet ikke 

Anonym skriver:

Det er ikke hans ansvar! Det er hans bror vi har haft vores kampe med ham! Og endelig er det på plads 

 

så må moren lave det samme!

Hun kan se det, og hun sviner ham til ALLE sin egen søn! Så må hun også sige fra!

 

min mand har nok konflikter i hans liv, som chef han skal ikke deltage i andres konfliker 

 

og det har min mand bestemt selv - Jeg har ikke sagt du må ikke deltage i denne konflikt - den magt jeg jeg overhovedet ikke 

En søn (eller datter) har meget magt over sine forældre. Han kan vælge at bryde kontakten til sin mor og dermed også forhindre hende i at se sine børnebørn. Desuden er der det twist i en sådan relation, at hun potentielt kan bebrejde sig selv for at have “fejlet”, idet hendes barn er blevet sådan et ubehageligt menneske. Et eller andet sted må man vel gå ud fra, at han har noget at slås med, når han opfører sig så grimt - også dét vil en mor sædvanligvis have det svært med. 

Så jeg synes ikke, du kan sidestille jeres/din mands evne til at sige fra over for sin bror med morens muligheder. Og jeg undrer mig over, at du på den ene side medgiver, han opfører sig forfærdeligt over for hende, og på den anden side konsekvent kalder hendes beklagelser over hans opførsel for “brok”. Det virker ret nedladende/negligerende - jeg tænker, det vel snarere er dybe hjertesuk, hun giver udtryk for, for hun er da i en rædselsfuld situation. 

Du kalder deres forhold for “psykisk sygt”, men fastslår samtidig, at hun er mentalt velfungerende. Er din svoger psykisk velbefindende? Eller skyldes hans adfærd, at han har nogle alvorlige “issues”? 

Jeg kan sådan set godt forstå, det er opslidende for jer, men samtidig forstår jeg til fulde, at situationen er ubærlig for hende, og at hun har brug for at dele sine frustrationer med nogen tæt på - uden at blive dømt. Hun er jo “bare” en mor, der er fanget i den kærlighed, alle forældre har til deres børn - også voksne “røvhuller”. 

Måske kunne I foreslå hende at opsøge professionel hjælp og få noget vejledning i, hvordan man tackler et så problematisk forhold til et voksent barn? 

Anonym skriver:

Jeg er ikke enig, og vil ikke blande mig

 

kun om min svigermor var “syge” med sygdom eller depression osv. Vilde jeg blande mig, og sige det er uacceptable opførelse for en der har det skidt ( ligger nede)

 

det er hendes søn - det er hende der skal tage den kamp jeg kender desværre rigtigt godt kvinde og hun kommer nok aldrig at sige fra nogensiden - hun vil hellere brokke sig og svine ham til alle - hendes egen søn

 

 

 

 

 

 

Regn med hun HAR det skidt. Man behøver ikke fejle alt muligt psykisk for at have det skidt!

Anonym skriver:

Det er ikke hans ansvar! Det er hans bror vi har haft vores kampe med ham! Og endelig er det på plads 

 

så må moren lave det samme!

Hun kan se det, og hun sviner ham til ALLE sin egen søn! Så må hun også sige fra!

 

min mand har nok konflikter i hans liv, som chef han skal ikke deltage i andres konfliker 

 

og det har min mand bestemt selv - Jeg har ikke sagt du må ikke deltage i denne konflikt - den magt jeg jeg overhovedet ikke 

Røvet holdning af at have som bror. Så hellere skide på at hans bror behandler deres mor elendigt, fordi han af princip ikke vil sige noget til ham.

Mor og meget mere skriver:

En søn (eller datter) har meget magt over sine forældre. Han kan vælge at bryde kontakten til sin mor og dermed også forhindre hende i at se sine børnebørn. Desuden er der det twist i en sådan relation, at hun potentielt kan bebrejde sig selv for at have “fejlet”, idet hendes barn er blevet sådan et ubehageligt menneske. Et eller andet sted må man vel gå ud fra, at han har noget at slås med, når han opfører sig så grimt - også dét vil en mor sædvanligvis have det svært med. 

Så jeg synes ikke, du kan sidestille jeres/din mands evne til at sige fra over for sin bror med morens muligheder. Og jeg undrer mig over, at du på den ene side medgiver, han opfører sig forfærdeligt over for hende, og på den anden side konsekvent kalder hendes beklagelser over hans opførsel for “brok”. Det virker ret nedladende/negligerende - jeg tænker, det vel snarere er dybe hjertesuk, hun giver udtryk for, for hun er da i en rædselsfuld situation. 

Du kalder deres forhold for “psykisk sygt”, men fastslår samtidig, at hun er mentalt velfungerende. Er din svoger psykisk velbefindende? Eller skyldes hans adfærd, at han har nogle alvorlige “issues”? 

Jeg kan sådan set godt forstå, det er opslidende for jer, men samtidig forstår jeg til fulde, at situationen er ubærlig for hende, og at hun har brug for at dele sine frustrationer med nogen tæt på - uden at blive dømt. Hun er jo “bare” en mor, der er fanget i den kærlighed, alle forældre har til deres børn - også voksne “røvhuller”. 

Måske kunne I foreslå hende at opsøge professionel hjælp og få noget vejledning i, hvordan man tackler et så problematisk forhold til et voksent barn? 

Det har jeg anbefaldet - men så alvorligt er det ikke mener hun

jeg kan se alle mener at vi skal blande os, men sådan er jeg ikke opdraget! 

Man må som menneske tage ansvar for sit eget liv, og ikke give alle andre skylde for alt 

vi kommer ingen omstændigheder at blande sig - det er hendes eget barn og hun må tage sig sammen og få styre på det

og jeg kender højt sandsynligvis resultatet om vi blande os, han vilde kontakte hans mor, og sige passe dette og hun vilde sige Nej så alvorligt var det ikke så sidder vi der ......

nej dette er hendes kamp ikke vores 

Anonym skriver:

Det har jeg anbefaldet - men så alvorligt er det ikke mener hun

 

jeg kan se alle mener at vi skal blande os, men sådan er jeg ikke opdraget! 

Man må som menneske tage ansvar for sit eget liv, og ikke give alle andre skylde for alt 

 

vi kommer ingen omstændigheder at blande sig - det er hendes eget barn og hun må tage sig sammen og få styre på det

 

og jeg kender højt sandsynligvis resultatet om vi blande os, han vilde kontakte hans mor, og sige passe dette og hun vilde sige Nej så alvorligt var det ikke så sidder vi der ......

 

nej dette er hendes kamp ikke vores 

Nej, sådan er du muligvis ikke opdraget, men som voksen kan man godt frigøre sig fra dele af sin opdragelse og tænke og handle anderledes, end man har lært hjemmefra. Jeg mener fx, at man kan støtte og hjælpe sine nærmeste, når de står i en svær situation. Jeg er lidt i tvivl om, hvad du gerne ville høre herindefra, men er det ikke dig, der giver en anden - svigermor - “skylden for alt” ved at beklage dig over hendes “brok”, som er en tung belastning for dig og din mand? 

Anonym skriver:

OKay 

 

sagen er den min mand har en bror - han er et røvhul, men vi kender ham og han får aldrig lov at træde over vores grænser så siger vi fra, og han får det samme i hovedet som han giver 

så han er givet op at være et røvhul imod os 

 

sagen er så hans mor, han behandler hende mildt sagt som lort, og hun siger ikke fra - istedet skal vi høre på det, alt hendes gråd og hendes følelser -

 

vi kan selvfølge ikke iretsætte ham i dette tilfælde da de ikke er os han træder over fødderne, det skal hun gøre

 

problemet er vi bliver mere og mere indebrændt, men min holdning er klar, vi skal Ikke blande os i deres psykisk syge forhold -hun fejler intet intelligentmæssigt eller noget, og brokke sig kan hun

 

- Kan jeg ikke sige til hende, vi vil ikke høre det mere? At vi vil ikke blandes mere i det her? 

Hun ved hvad vi synes, at hun skal stå op for sig selv, men hun gøre det aldrig!

vi magter ikke høre med om hvor ond han kan være overfor hende - vi orker simpelthen ikke mere 

Jamen altså helt serøst? Det der kan dig og din mand da ikke mene alvorligt!? 

I er vidne til at en søn sider og er sådan overfor sin mor , og morens andet søn (din mand) og svigerdatter siger at i ikke vil blande jer. 

Den stakkels mor er tydelig svært ved at sige stop til sin søn. 

Sådan kan du sagens sige fordi det ikke din mor. Men at din mand frivillig tier stille overfor sin brors opførsel til deres mor, er mig en gåde. 

Det lyder mere som om i har det sådan. Årh vi vil ikke sige noget for vi vil ikke være uvenner med ham. 

Nej da skidt pyt med han er en kæmpe nar der behandler sin mor skidt. Bare vi stadig kan snakke med ham og være god venner med. 

Jamen det kan jeg ærligtalt ikke sætte mig ind i nogle menneskers tankegang.