Parhold deler i regningerne lige over?

noder1 skriver:

Ét er, at du synes dette er fair og den rigtige måde at gøre tingene på, men jeg synes godt nok, at din mand lyder forkælet/egoistisk. I mine øjne er en familie et fællesskab. Man bidrager med det man kan - både økonomisk og på hjemmefronten. 

Havde jeg en mand som din, ville jeg da så lade ham betale for alle de timer jeg skulle arbejde som rengøringsdame/kok/gartner osv. (Ikke at der er relevant, for vi tjener nogenlunde det samme, men jeg var på SU i mange år. Jeg levede ikke af pasta, mens han spiste røde bøffer. Ej heller tog han til fester eller på diverse ture, mens jeg kunne slå mig løs med gratis fornøjelser som en gåtur i skoven...)

Jeg har det rigtig fint med det, og jeg ved det er meget anderledes end mange andre steder... men jeg har ikke noget mod at gå og gøre rent, mens han er ude, så har jeg fred og ro til det ��

Lje skriver:

Jeg stiller egentlig slet ikke spørgsmålstegn ved hverken arbejdsindsats, deling af huslige opgaver eller jeres ikke-fællesøkonomi. Jeg ville aldrig finde mig i eller indgå den løsning, I (og andre i tråden) har. Hverken som kvinde, hustru eller forbillede for vores søn. Men fred være med det. Det er din og jeres valg.

 

Jeg hæfter mig ved din udtalelse om, at du ikke kunne se dig selv i øjnene hvis du bidrog med mindre end 50%. Og så mener jeg, at du er ret så priviligeblind og fordømmende men den udtalelse. Jeg prøvet at sætte det i et større perspektiv (og jagte debatten, fordi jeg oprigtigt synes, det er spændende) ud fra min egen betragtning om, at jeg tror - baseret på dine indlæg - at I har en rigtig, rigtig fin økonomi og så kommer du med udtalelser som ovenstående. Og så spørger jeg ind til, hvad du tænker, de mange kvinder med en lavere indtægt (valgt til for at være primære derhjemme) dog skal gøre for at se sig selv i øjnene ud fra dit perspektiv?

 

Vh.

Jeg har svært ved at sætte mig ind i en situation hvor en i husstanden har valgt at gå på deltid, fordi det ville jeg slet ikke have lyst til. Jeg sætter en ære i at bidrage lige så meget økonomisk som min kæreste.

jeg synes det er fint hvis folk kan blive enige om at dele det anderledes op, og de finder den fordeling der passer til deres familie...  

jeg var arbejdsløs på et tidspunkt og fik kun penge fra min a-kasse. Og min kæreste tjente 50.000 om md i et halvt år, der bidrog vi lige. Jeg havde så 500 om md til tøj, frisør mv.

Den dag Idag har jeg fint råd til at gøre hvad jeg vil, at jeg så er blevet mega nærrig, det er en anden sag 

Jeg tænker at fordi man er et par, så kan man vel stadig godt bidrage med andet end penge til det fælles hushold.

Vi skriver 2018 og burde være meget vidende om hvordan vi fordeler pligter og ydelser mellem os, men det lader til at rødstrømpernes kamp for ligeværdighed er steget nogen lidt for højt til hovedet

sportsbaby skriver:

Jeg har svært ved at sætte mig ind i en situation hvor en i husstanden har valgt at gå på deltid, fordi det ville jeg slet ikke have lyst til. Jeg sætter en ære i at bidrage lige så meget økonomisk som min kæreste.

jeg synes det er fint hvis folk kan blive enige om at dele det anderledes op, og de finder den fordeling der passer til deres familie...  

jeg var arbejdsløs på et tidspunkt og fik kun penge fra min a-kasse. Og min kæreste tjente 50.000 om md i et halvt år, der bidrog vi lige. Jeg havde så 500 om md til tøj, frisør mv.

Den dag Idag har jeg fint råd til at gøre hvad jeg vil, at jeg så er blevet mega nærrig, det er en anden sag 

Jeg kan bare ikke sætte mig ind i, at du mener, at I økonomisk skal bidrage med lige meget, ellers kan du ikke se dig selv i øjnene mens din kæreste åbenbart uden at blinke mener, at du skal stå for alt det praktiske på matriklen. Han lyder som en ringe partner - hvordan kan han se sig selv i øjnene?

noder1 skriver:

Jeg kan bare ikke sætte mig ind i, at du mener, at I økonomisk skal bidrage med lige meget, ellers kan du ikke se dig selv i øjnene mens din kæreste åbenbart uden at blinke mener, at du skal stå for alt det praktiske på matriklen. Han lyder som en ringe partner - hvordan kan han se sig selv i øjnene?

Enten læser jeg det forkert eller også tillægger du sportsbabys mand nogle ting, som ikke passer. Som jeg læser det, kan sportsbaby godt lide at lave alle de huslige ting og passe haven, så hvis det er sådan, er det da fint nok af hendes mand at lade hende have den hobby. Jeg læser intet sted, at det er manden, der mener, at hun skal gøre det.

At de fleste af os andre (mig selv inklusive) ville hade den fordeling og ser de huslige opgaver som sure pligter, betyder jo ikke, at der ikke kan være nogle, der utroligt nok der elsker dem og nyder det på lige fod med, at vi andre nyder at gå på café.

noder1 skriver:

Jeg kan bare ikke sætte mig ind i, at du mener, at I økonomisk skal bidrage med lige meget, ellers kan du ikke se dig selv i øjnene mens din kæreste åbenbart uden at blinke mener, at du skal stå for alt det praktiske på matriklen. Han lyder som en ringe partner - hvordan kan han se sig selv i øjnene?

Jeg trives bedst med det er sådan, at alt betales lige  

han er bestemt ingen ringe partner, vi har været sammen over 10 år, så jeg har det fint med at klare det huslige... det kan da være jeg får brug for lidt hjælp til lidt madlavning indimellem hvis vi får et barn, men indtil da, så er jeg godt tilfreds 

han mener ikke jeg bruger så lang tid på det, måske fordi jeg hele tiden går og nusser med det... og laver det der larmer når han ikke er hjemme 

Janey skriver:

Enten læser jeg det forkert eller også tillægger du sportsbabys mand nogle ting, som ikke passer. Som jeg læser det, kan sportsbaby godt lide at lave alle de huslige ting og passe haven, så hvis det er sådan, er det da fint nok af hendes mand at lade hende have den hobby. Jeg læser intet sted, at det er manden, der mener, at hun skal gøre det.

At de fleste af os andre (mig selv inklusive) ville hade den fordeling og ser de huslige opgaver som sure pligter, betyder jo ikke, at der ikke kan være nogle, der utroligt nok der elsker dem og nyder det på lige fod med, at vi andre nyder at gå på café.

Jeg tillæger manden nogle ting ud fra den måde TS's beskriver deres forhold. Jeg er som udgangpunkt ligeglad med, hvordan de fordeler pligterne i hjemmet, jeg forstår bare ikke at han har godtaget, at de økonomisk skal deles om alt, samtidig med at de ikke er fælles om alt det praktiske. Til trods for, at der åbenbart tidligere har været et misfohold i forhold til hver isærs indtægt.

Jeg ved bare, at sådan ville min mand aldrig opføre sig - og jeg ville skamme mig, hvis min søn en dag behandlede en partner sådan.

Anonym skriver:

Hej  

 

Desværre arbejder jeg i det offentlige, og jeg tjener næsten intet, men det gøre min partner så, han arbejder i det private 

 

vi deler udgifterne, så han betaler mere i regninger end mig, men jeg føler mig så dårlig, at jeg har valgt en arbejde (uddannelse) hvor jeg får så lidt udbetalt

 

Deler i regninger osv. 50/50?  

 

 

Hos os har vi 100% fællesøkonomi. Begge vores indkomster bliver indsat på fælleskonto, hvorfra der så trækkes til budget. Vi har haft det på denne måde siden vi fik børn. Pt er jeg på dagpenge, så min mand tjener naturligvis mest nu. Tilgengæld har jeg flere timer med børnene og mulighed for at holde ekstra fridage og hente tidligt. Vi har aldrig haft så få kontroverser omkring penge, som vi har efter at vi har fået 100% fællesøkonomi.