Jeg laver for en uge ad gangen i et Excel ark på Ipad. Jeg har en slags "fast" overordnet madplan der fungerer som back up eller inspiration om man vil. Den er nok svær at forklare lige her, men tager højde for meget grønt samt variation af maden (& vores arbejdstider). Den er delt op i farver:
- om mandagen skulle vi gerne spise suppe (hvis der ikke lige er alt for mange rester fra weekenden). Der findes et hav af gode suppe opskrifter, så selvom det er det samme hver uge, er det alligevel ikke det samme.
- tirsdag spiser vi fast rester, og hvis der ikke er nogen, får vi rugbrød med en lille lun ting, fx stegt torskerogn.
- om onsdagen hvor jeg er tidligt hjemme og har tid til at lave mad, får vi ofte lasagne. Men man kan jo ligesom med suppen lave både rød, grøn, hvid & orange lasagne (og variere med at bruge pasta istedet for lasagneplader), så derfor bliver det sjældent ensformigt.
- torsdag hedder den overordnede faste ret risotto /bygotto
- fredag = fisk
- lørdag = international (skift mellem græsk, spansk, mexicansk, thai, wok osv)
- søndag = fast food (skift mellem hjemmelavet pizza, burger, pita osv)
Vi får så en grøntsagskasse en gang om ugen (fredag), og så laver jeg madplan mere eller mindre ud fra hvad vi har modtaget med den faste madplan i baghovedet. Vi snakker selvfølgelig om hvad vi kunne have lyst til, og kommer der en specifik ide, skriver jeg den ind i arket, og så får vi det en dag - men måske først ugen efter, hvis det ikke lige passer ind.