Den der type forældre....

Ej nu er jeg nødt til at komme ud med det... 

andre der kender til den der type forældre der selv synes deres barn er helt fantastisk og er sikker på alle andre synes det samme? Jovist jeg er klar over vi alle synes vores egne børn er det dejligste men den der type som tror vi andre har samme holdning....

jeg oplever det nogengange når jeg er til fritidsaktiviteter med mine børn. Moren som højlydt roser sit barn samtidig med hun kigger efter træneren for at se om træneren nu også har set hvor dygtigt hendes barn er, eller moren som er total over entusiastisk hvor man tænker/ det der, det gør du kun fordi du vil fremstå perfekt. 

Jeg bliver bare så irriteret. Det kan godt være det lyder som en bagatel i andres ører, men der er bare et par af denne type forældre der har gået mig på nerverne på det sidste..

er der noge typer forældre der irriterer jer?��

Jeg er bange for, at det er mig, du har mødt... Jeg er ikke kommet mig over min overvældende forelskelse i mine børn endnu - og jeg er helt overbevist om, at alle andre OGSÅ synes, at lige præcis mine børn er verdens klogeste, sjoveste og smukkeste.

Undskyld...

Ja dem som forsøger at fremhæve sig selv ved at påtale andres fejl.

Vi er sgu da alle mere eller mindre pisse irriterende når det gælder vores egne børn 

Vi praler til højre og venstre og smider billeder op på diverse sociale medier så alle  andre er ved at brække sig.

Sådan er de fleste forældre og gudskelov for det .

For hvis vi ikke selv kunne se lyset i vores afkom hvem skulle så. 

Ups det kan være du har mødt mig - jeg kan nogle gange spørge min mand: tror du andre også kan se hvor fantastiske de er, eller er det bare fordi jeg er deres mor. Han svarer mig altid på samme måde: nej det er ikke bare fordi du er deres mor (om det så er fordi han er deres far ved jeg ikke ).

Jeg har det på samme måde med eleverne i mine klasser, jeg synes bare de er noget helt særligt, lidt dygtigere, lidt smartere, lidt sjovere osv. En eleverne i de andre klasser - så må nok bare erkende det er sådan jeg er - jeg er møg stolt grænsende til det pralende og jeg ved det ikke i øjeblikket jeg gør det.

Sådan har jeg det med alle "mine" børn.

Jeg er holdleder for et baskethold, drenge U14 og jeg skam roser dem, for de ER dygtige! Og jeg er skam heller ikke bange for at gøre det højlydt.

Det samme gælder mine biologiske børn, mine søskende børn og mine venners børn, for de ER bare fantastiske, og det er jeg helt sikker på, at alle andre også syntes

Jeg forstår dig godt.. men jeg kan se at vi er lidt i undertal! :-)

Jeg elsker mine børn over alt på jorden.. men jeg er ikke typen der har noget behov for at dele det med andre før det bliver “virkeligt”. Jeg har ikke facebook, Instagram osv. og jeg sender ikke en masse snaps med mine børn. 

Jeg kan også blive træt af de forældre som konstant skal fortælle alle andre hvor dejlige, dygtige, lækre, søde osv. deres børn er. Men det er måske fordi jeg slet ikke selv har det behov. 

På samme tid kan jeg blive så træt af forældre som omtaler deres børn som “mit guld” og hvad der nu ellers er af udtryk.

Men.. vi er heldigvis allesammen forskellige og hvor ville verden være kedelig hvis vi var ens.

Anonym skriver:

Ej nu er jeg nødt til at komme ud med det... 

andre der kender til den der type forældre der selv synes deres barn er helt fantastisk og er sikker på alle andre synes det samme? Jovist jeg er klar over vi alle synes vores egne børn er det dejligste men den der type som tror vi andre har samme holdning....

jeg oplever det nogengange når jeg er til fritidsaktiviteter med mine børn. Moren som højlydt roser sit barn samtidig med hun kigger efter træneren for at se om træneren nu også har set hvor dygtigt hendes barn er, eller moren som er total over entusiastisk hvor man tænker/ det der, det gør du kun fordi du vil fremstå perfekt. 

Jeg bliver bare så irriteret. Det kan godt være det lyder som en bagatel i andres ører, men der er bare et par af denne type forældre der har gået mig på nerverne på det sidste..

 

er der noge typer forældre der irriterer jer?��

Hahaha Jeg er virkelig den "type" der syntes at mine egne børn er fuldstændig fantastiske og gerne påtaler det som oftest dog overfor min mand eller bedsteforældre. Jeg er meget bevidst om at alle andre ikke syntes at lige mine børn er de mest fantastiske skabninger, folk har det jo med at syntes at deres eget afkom er det bedste  og HELDIGVIS for det. De er mine to mirakler og det er svært ikke at prale 

Mon ikke vi alle som forældre, på et eller andet plan er lidt den type   I nogle situationer syntes vi andre forældre er for meget, og i andre situationer er det os selv. Dog ikke sikkert vi altid selv kan se det 

Anonym skriver:

Ej nu er jeg nødt til at komme ud med det... 

andre der kender til den der type forældre der selv synes deres barn er helt fantastisk og er sikker på alle andre synes det samme? Jovist jeg er klar over vi alle synes vores egne børn er det dejligste men den der type som tror vi andre har samme holdning....

jeg oplever det nogengange når jeg er til fritidsaktiviteter med mine børn. Moren som højlydt roser sit barn samtidig med hun kigger efter træneren for at se om træneren nu også har set hvor dygtigt hendes barn er, eller moren som er total over entusiastisk hvor man tænker/ det der, det gør du kun fordi du vil fremstå perfekt. 

Jeg bliver bare så irriteret. Det kan godt være det lyder som en bagatel i andres ører, men der er bare et par af denne type forældre der har gået mig på nerverne på det sidste..

 

er der noge typer forældre der irriterer jer?��

Du går i helt vildt lille sko! 

Ja hvad så? Kender godt de typer, og bliver varme om hjertet når jeg ser det 

- blive mere irriteret på de forældre hvor 95% af deres øjenkontakt går til deres mobil 

Primært så irritere de forældre mig der ikke tør opdrage deres børn. 

Hvis dit barn ødelægger andres ting, kaster med mad så det rammer andre osv. Og forældrene så bare sidder og smiler og FORVENTER at jeg også syntes deres barn er så nusser at det da er ok at få min bluse smurt ind i kødsovs fra nabo bordet. 

De forældre irritere mig meget fordi at deres manglede opdragelse går ud over andre. 

Det andet TS beskriver - jeg er ikke selv sådan men er nu bare ligeglad med de forældre, da deres opførsel ikke går ud over mig eller andre