hvornår havde i tegn på graviditet?

tivolistang skriver:

Det giver jo egentlig virkelig god mening.  Så kan jeg godt fortælle min kæreste, at jeg altså er træt af en grund. Så skal han ikke prikke til mig hvis jeg ligger mig til lur .

Det var da rart. Bare jeg ikke begynder at få lyst til syltede agurker. Bvadr......

Jeg sov ufattelig meget. Gik i seng kl. 19.30 med min datter her i 2. graviditet fordi jeg bare ikke kunne holde mig vågen. Så ja du kan godt fortælle din kæreste at den gravide har brug for en masse hvile Udnyt det 

Hehe.. Altså jeg kender ingen der er blevet fan af syltede madvarer. Måske det er en skrøne, det ved jeg faktisk ikke..  Jeg udnyttede dog at jeg var gravid og troede at så kunne jeg bare køre ned, jeg var jo tyk alligevel.. Det bider mig bare bagi nu. Troede amning på tiende måned sidder jeg stadig med + 10 kg. Det er så r*v 

tivolistang skriver:

jeg er gravid og er idag 5+4. Jubbii .

Hvornår begyndte i at få symptomer? Jeg har virkelig meget ligament smerter, somom min mens. er lige på trapperne. Jeg har googlet det og der kan jeg forstå at det er et symptom.

Jeg har ingen kvalme eller ømme bryster. Og ellers føler jeg bare er alt er normalt (DOG havde jeg det somom jeg havde tømmermænd her til morgen. )

 

Hvornår begyndte i, søde mødre, at mærke noget?

Mærkede aldrig symptomer. Udover en mave der begyndte at vokse og så selvfølgelig udebleven mens. 

Tillykke!  

I min første graviditet havde jeg ingen symptomer andet end træthed før ca 8+0. Så fik jeg kvalme og havde daglige opkastninger til 13+0. 

I min anden graviditet blev jeg ramt af kvalme, ømme bryster og træthed omkring 5+0, begyndte at kaste op uge 8-9 stykker og det fortsatte til jeg var 19+0 (opkast  og ømme bryster stoppede lidt før). 

De eneste symptomer jeg havde i 1. trimester var menssmerter og oppustethed, og udebleven mens... Ingen kvalme, ingen opkastninger, ingen øget træthed, ingen ømme bryster. 

Maven begyndte så småt at komme i uge 18-19 stykker og derfra begyndte der så småt at komme symptomer foresaget af at det hele var tungere + ømme bryster. 

frkchili skriver:

Jeg har også altid haft det skidesvært med kvalme og opkast, og det er én af de ting, jeg altid har frygtet mest ved at blive gravid. Men man overlever jo, og synes også det er nemmere at kapere, når man ved, at det skyldes noget dejligt frem for fx tømmermænd eller sygdom  Da min kvalme var værst kunne jeg ikke spise andet end frugt, kiks, havregryn og den slags, men nu kan jeg heldigvis godt spise lidt mere normalt. Den står dog stadig mest på kulhydrater - brød, pasta, ris og sådan noget. Og så masser af frisk frugt og grønt. Ikke helt vildt varieret, men baby vokser som hun skal, og det nytter jo heller ikke at tvinge sig selv til at spise en masse, som man slet ikke har lyst til pga kvalmen. 

Men vil lige på forhånd råde dig til, hvis du får kvalme, at sørge for at spise, selvom du ikke har lyst. For ja, det virker åndssvagt, når man alligevel kaster det hele op igen, men det er langt bedre at have noget at kaste op af end at kaste op på tom mave. Og man får trods alt noget næring ud af det man spiser, før det ryger op igen  

Jeg tabte mig 6 kg i løbet af 1. trimester, og har nu taget næsten 3 af dem på igen. Så jeg tror, jeg får nok at spise, men kaster heller ikke nær så meget op længere, som jeg har gjort.

Skønt for jer, at det lykkedes på "naturlig" vis! Jeg er selv blevet gravid med en donor, dog ser jeg det ikke som om jeg har været i behandling, da jeg har hjemmeinsemineret, men jeg prøvede også at forberede mig på at skulle ind i et langt behandlingsforløb, hvis det nu ikke lykkedes på egen hånd. 

De blodprøver du snakker om, er de kun med henblik på at tjekke, om du er gravid? For hvis du har taget en positiv hjemmetest synes jeg sagtens du kan vente - jeg testede positiv 3+3, var til 1. lægeundersøgelse 8+2 (hvor jeg kun fik taget urinprøve og ikke blodprøve), og var til første scanning 9+5. Hvis du vil have foretaget nakkefoldsscanning skal du jo aflevere blodprøver, det skal bare først gøres kort tid inden, tror ofte man får det gjort samtidig med 1. lægeundersøgelse i 8-9 stykker 

Jeg tror også bare det er med, at finde de ting man godt kan holde nede og så spise mindre portioner af det over dagen. Så man får mad ned på den måde Nu har jeg bare erfaring fra mine MEGET slemme tømmermænd - og der kunne jeg sagtens bo ude på toilettet en hel dag (Ja sorry . i know) Men der spiste jeg bare meget lidt og små portioner, så gik det hele okay. Så det tænker jeg at jeg også kan gøre ved en evt. kvalme fra en graviditet.. Men lad nu så se - måske kommer den slet ikke til at ramme

- Det lyder spændende! Må jeg spørger ind til din beslutning omkring en doner?

Jeg skal til tryghedsskanning når jeg er 7+1. Lige høre hjertet og om alt er som det skal være. Så det er derfor jeg ikke rigtig føler for de blodprøver når jeg alligevel skal skannes lige om lidt

Jeg mener man får nakkefold omkring uge 11? Eller er jeg helt galt på den

God-mor skriver:

Jeg sov ufattelig meget. Gik i seng kl. 19.30 med min datter her i 2. graviditet fordi jeg bare ikke kunne holde mig vågen. Så ja du kan godt fortælle din kæreste at den gravide har brug for en masse hvile Udnyt det 

Hehe.. Altså jeg kender ingen der er blevet fan af syltede madvarer. Måske det er en skrøne, det ved jeg faktisk ikke..  Jeg udnyttede dog at jeg var gravid og troede at så kunne jeg bare køre ned, jeg var jo tyk alligevel.. Det bider mig bare bagi nu. Troede amning på tiende måned sidder jeg stadig med + 10 kg. Det er så r*v 

Haha - ja så er man træt Arg ja. Det er altid minusset ved at få børn

Stivdie skriver:

Tillykke!  

I min første graviditet havde jeg ingen symptomer andet end træthed før ca 8+0. Så fik jeg kvalme og havde daglige opkastninger til 13+0. 

I min anden graviditet blev jeg ramt af kvalme, ømme bryster og træthed omkring 5+0, begyndte at kaste op uge 8-9 stykker og det fortsatte til jeg var 19+0 (opkast  og ømme bryster stoppede lidt før). 

Må jeg spørger hvornår du fik nakkefoldsskanning?

tivolistang skriver:

Haha - ja så er man træt Arg ja. Det er altid minusset ved at få børn

Der er nogle der taber sig ufattelig hurtigt men med min første gik der 2 år før min krop var normal igen. Det er sikkert det samme her 2. gang. Men hvis man bare tænker over hvad man putter i munden under sin graviditet så tror jeg at det er ret lige til at komme af med kiloene.  Det er så forskelligt. 

God-mor skriver:

Der er nogle der taber sig ufattelig hurtigt men med min første gik der 2 år før min krop var normal igen. Det er sikkert det samme her 2. gang. Men hvis man bare tænker over hvad man putter i munden under sin graviditet så tror jeg at det er ret lige til at komme af med kiloene.  Det er så forskelligt. 

Bare det at du kom tilbage til dit "normale" jeg igen. Selvom der gik 2 år.
Jeg håber du får dem tabt igen ved denne graviditet. Har du fået lysten til de fede ting grundet din graviditet da?

tivolistang skriver:

Jeg tror også bare det er med, at finde de ting man godt kan holde nede og så spise mindre portioner af det over dagen. Så man får mad ned på den måde Nu har jeg bare erfaring fra mine MEGET slemme tømmermænd - og der kunne jeg sagtens bo ude på toilettet en hel dag (Ja sorry . i know) Men der spiste jeg bare meget lidt og små portioner, så gik det hele okay. Så det tænker jeg at jeg også kan gøre ved en evt. kvalme fra en graviditet.. Men lad nu så se - måske kommer den slet ikke til at ramme

- Det lyder spændende! Må jeg spørger ind til din beslutning omkring en doner?

 

Jeg skal til tryghedsskanning når jeg er 7+1. Lige høre hjertet og om alt er som det skal være. Så det er derfor jeg ikke rigtig føler for de blodprøver når jeg alligevel skal skannes lige om lidt

Jeg mener man får nakkefold omkring uge 11? Eller er jeg helt galt på den

Ja, lige præcis. Man må bare spise det, man kan få ned, så længe kvalmen er der. Det vigtigste er at få noget at spise, uanset hvad det så er. Da min kvalme var værst boede jeg også ude på toilettet (eller i min seng med en spand ved siden af), og på mange måder har det egentlig føltes som tømmermænd, der aldrig rigtig slutter  Men ja, det kan jo være, at du får lov at slippe, eller at du i det mindste ikke bliver så hårdt ramt. 

Jeg har valgt at bruge en donor, da jeg er aromantisk og aldrig har følt et behov for eller en lyst til at finde en partner og stifte en traditionel kernefamilie. Derfor begyndte jeg for 4-5 år siden at overveje alternativer, og da jeg så havde besluttet mig for at bruge en donor, brugte jeg 3 år på at overveje alt, som nu skal overvejes i forbindelse med sådan en beslutning. Da jeg så følte, at jeg havde vendt hver en sten og fundet ro i min beslutning, gik jeg i gang med inseminationer i oktober og blev gravid i 2. forsøg. Og nu hvor jeg står midt i det, føles det bare så naturligt og rigtigt for mig - også selvom det er ret usædvanligt, da jeg kun er 25. Men jeg føler virkelig, at jeg har truffet en god og velovervejet beslutning, og håber selvfølgelig, at det at jeg hviler så meget i den gør, at det også bare bliver helt naturligt for min datter, at hun ikke har nogen far. Men jeg har masser af informationer om donoren og billeder af ham som barn, så glæder mig også til at kunne vise hende, hvem "den anden halvdel" af hende stammer fra 

Når du alligevel skal scannes om så kort tid, kan det vel være lidt lige meget med de blodprøver. Du ved jo, at du er gravid, og min erfaring er, at man alligevel ikke rigtig tør tro på det, før man har set det lille hjerte banke. Så synes bare du skal nøjes med de blodprøver, du skal have taget om nogle uger (doubletest, hedder det vist). Nakkefoldsscanningen ligger ganske rigtigt omkring uge 11-13, men blodprøverne skal tages et par uger før, så de kan nå at undersøge dem inden scanningen. Derfor får man dem ofte bare taget i forbindelse med 1. lægeundersøgelse, som ligger omkring uge 8-9, og hvis ikke du får dem lavet der, så får du bare en tid til dem kort efter, det skal lægen/sygeplejersken nok informere dig om