Drikker min kæreste for meget?

Mette+Mathias skriver:

JA!!! Så klart kan det siges, - han drikker for meget!!

Det er ikke normalt at drikke sig fuld når man sidde alene, det er det ikke!!

Hvis i skal have en fremtid sammen skal han stoppe NU, - ikke i næste uge, til sommer eller når i får børn, - det er for sent for dig og jeres kommende børn, når de ER født, og mor omsider har fået nok af ham, og så skal de være alene hjemme hos ham til samvær, - ønsker du det??? Det tror jeg ikke.

Gå evt. med ham til lægen, og søg behandling - både vedr. alkohollen og vedr. depressionen, og hvis ikke han er interesseret i dette, så ville jeg ikke have en fremtid sammen med ham, - hvis det var mig - for han stopper ikke bare af sig selv, det er HELT sikkert.

så sandt som det er sagt...

Pas på du ikke bær for meget over med ham, føler med ham osv. for hvis i skal have børn sAmmen så er det dem det kommer til at gå rigtig hårdt ud over og det vil påvirke hele deres liv både som børn og som voksene...

Pas på, tænk på dig selv og dine børns fremtid, og hvis du virkelig ønsker denne mand så få ham ud af hans misbrug og søger for han bliver der også få børn men vent til det er sikkert at hane r ude...

Det er IKKE sjovt at være barn til en der har et alkohol problem eller for den sags skyld en anden for for afhænighed...

sender dig lige et for det er ikke en sjov siuation du står i...

Åh kæreste du! Det er rigtig rigtig synd for både dig og din kæreste Jeg må tilslutte mig alle de andre, og egentlig også dig, det er ikke i orden at han drikker på den måde som han gør, for det er tegn på at han gør det af de helt forkerte grunde! Det er IKKE normalt at drikke sig fuld alene og endnu mindre normalt om morgenen. Mit bud er at han har det rigtig skidt indeni og forsøger at dulme smerten med alkohol. Han har uden tvivl brug for gedin professionel hjælp, sådan noget kan man altså ikke klare selv og et barn er bestemt ikke løsningen!! Her må du altså være den ansvarlige og KRÆVE at han får hjælp til at løse sit alkoholproblem! Dit barn en ikke tjent med at vokse op med en alkoholisk far og barnet vil ikke få ham til at stoppe med at drikke. Det er jeg ret sikker på udfra det du fortæller! Det kan også gå ud over dig mht. barnet hvis nogen melder jer til kommunen fordi din kæreste drikker, så du må tænke på dig selv og dit barn og forsøge at hjælpe din kæreste så godt du kan! Men professionel hjælp er jeg overbevist om at der skal til, for en depression er en rigtig alvorlig sag (taler af egen erfaring) og druk oven i gør det bare endnu værre!

Jeg er ked af hvis mit indlæg virker lidt kontant, men jeg kunne mærke din tvivl og den skal du af med! Du har helt ret i, at det IKKE er normalt og IKKE okay!

Held og lykke med det hele - du er velkommen til at læsse af herinde igen hvis du får brug for det

Først vil jeg gerne sige tak for alle jeres svar Det letter en smule at vide at det ikke er mig der er forkert på den med den følelse af at det er helt forkert

Han får allerede medicin mod depressionen, det fik han med det samme hos lægen og går også til psykolog.

Grunden til at jeg måske har virket tvivlende i mit indlæg er simpelthen fordi det ikke sker "hele tiden", men bare for mange gange til min smag. Synes at bare EN gang alene med druk er for meget. Men han bliver meget agressiv når jeg nævner det og han kan ikke forstå at jeg måske synes det er "unormalt". Jeg har læst rundt omkring på nettet at man først er alkoholiker når man ryger over de 21 genstande for mænds vedkommende, men jeg mener selv at man i hvert fald har et problem når tingene foregår som de gør her.

For noget tid siden havde vi ellers en god samtale hvor han sagde han godt kunne forstå hvorfor jeg havde det synspunkt jeg har på alkohol, nåt jeg kommer fra et hjem hvor der kun bliver drukket til fester, juleaften og nytårsaften og selv til de begivenheder er det ikke engang ret meget.

Men alt det her med min kæreste begyndte i sommers, hvor han efter arbejde tog et par øl nede på arbejdet (i kantinen, hvor det er lovligt efter arbejdstid) og så et par stykker når han kom hjem og på den måde kom han hurtigt over de 21 om ugen. da jeg nævnte det overfor ham kunne han godt se det ikke var smart og stoppede så med det. Men det har så udviklet sig til at han i weekenden inden han blev sygemeldt kunne finde på at drikke sig stiv alene og nu hvor han er sygemeldt så også kan gøre det i hverdagene. det er langt fra hver dag, men det sker flere gange om måneden.

Han har prøvet at forklare mig at det er den måde han har lært at man hygger sig på netop fordi han er vokset op med forældre der har drukket meget. Men igen så har han en mor der er ædru alkoholiker, og det har påvirket ham meget, netop at se hvor slemt hun havde det dengang, så forstår måske ikke hvordan han så kan synes det er rart at drikke.

Det er virkelig meget forvirrende at stå i sådan en situation, hvor han siger jamen jeg drikker jo ikke over 21 om ugen og nej det gør han måske ikke, men det virker stadig forkert, for han virker jo afhængig af at blive fuld indimellem.

Men jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an for hvis jeg siger til ham at hør her hvis det ikke stopper så må jeg enten gå eller også så får vi ikke et barn, jamen så siger han bare at så må det være sådan.

Altså når du begynder at tænke på at han drikker for meget, så er det fordi han gør det.

Jeg er vokset op med en far som er alkoholiker og det er bare ikke sjovt. Jeg ved ikke om du er gravid nu eller bare overvejer at få børn, men jeg syntes du skal overveje det grundigt inden det er ham du vælger som far til dine børn. Hvis det var mig ville jeg tage benene på nakken med det samme, selvom det selvfølgelig er mega svært

Jeg er slet ikke enig i at alkoholisme defineres efter hvor meget man drikker, altså at man skal over 21 genstande om ugen som mand! For alkoholisme er, hvis man ikke kan lade være! Også hvis det fx. bare er to øl om dagen, hvis man SKAL have dem. Hvorimod man godt kan have et misbrug uden at være alkoholiker, fordi man egentlig godt kunne lade være men drikker alt alt for meget. Sådan var der engang en alkoholiker der definerede det for os i folkeskolen, da han holdt foredrag. Og jeg tror han har ret! For mig at se har din kæreste et alvorligt alkoholproblem uanset hvad man så skal kalde det! Desuden kan det udvikle sig, hvilket sådan noget ofte gør med alderen hvis ikke det bliver taget ved roden i opløbet! Og endnu mere udsat er han når hans forældre har været alkoholikere. Afhængighedstendensen ligger desværre ofte i generne/opdragelsen!

Jeg ved ikke om det kunne være en idé at vise ham de indlæg vi har skrevet herinde?

En ting er sikkert. Jeg vil ikke forlade ham før jeg har gjort alt det jeg kan for at hjælpe ham. Selvfølgelig uden jeg selv går nedenom og hjem. Men føler jeg er nødt til det, for ville have det dårligt med mig selv hvis jeg bare forlod ham uden at have gjort mit til det.

Men tænkte selv på at vise ham de her indlæg. Men ved ikke om han ville føle at det var en slags "krig" mod ham. At jeg bag hans ryg har skrevet herinde og slam smider 15 indlæg i hovedet på ham da alle siger han har et problem. Måske det kan få ham til at indse det?

Tror i det kunne være en ide at snakke med hans mor?

Anonym skriver:

En ting er sikkert. Jeg vil ikke forlade ham før jeg har gjort alt det jeg kan for at hjælpe ham. Selvfølgelig uden jeg selv går nedenom og hjem. Men føler jeg er nødt til det, for ville have det dårligt med mig selv hvis jeg bare forlod ham uden at have gjort mit til det.

Men tænkte selv på at vise ham de her indlæg. Men ved ikke om han ville føle at det var en slags "krig" mod ham. At jeg bag hans ryg har skrevet herinde og slam smider 15 indlæg i hovedet på ham da alle siger han har et problem. Måske det kan få ham til at indse det?

Tror i det kunne være en ide at snakke med hans mor?

Jeg ville også forsøge at hjælpe og kunne aldrig finde på bare at forlade min kæreste, som jeg elsker mere end noget andet! Men ville som dig heller ikke stå model til hvad som helst!

Hvis du føler du har et godt forhold til hans mor og at hun vil kunne hjælpe med at snakke med ham og støtte ham og måske få ham til at indse det, så synes jeg da det er en udemærket idé!

Hans mor har sagt at jeg altid er velkommen til at ringe hvis jeg har brug for at snakke især også nu hvor han har en depression. Vi har et supergodt forhold til hinanden mig og hende, men er bare bange for hans reaktion når han finder ud af at jeg har snakket med hende om det.

Men det er virkelig noget af en gråzone det her... Det var noget andet hvis jeg kunne sige hør her makker, du er oppe på mere end 21 genstande om ugen. Det ved jeg han ville reagere på. Men i denne situation siger han bare det sker jo ikke hverdag, du er hysterisk og overreagerer.

Hej jeg læste dit indlæg & jeg forstår godt at du havde brug for at komme ud med det, da jeg sad & læste det tænkte jeg det sammen som mange af de andre skriver, han drikker for meget & den med at han stopper når i får børn den holder slet ikk.

Jeg må så oss sige at det med at han sagde til dig at hvis du ikke kunne leve med at hna drikker, så kunne han ikke leve med dig, der siger han jo at alkoholden den er vigtigere end dig, det sagde min far til mig engang han levede, & jeg så ikk min far i mange år, & det gjorde ondt, det gjorde det oss på dig da han sagde det, men undskyld mig der er mange fisk i havet, synes virkelig du skal mærke efter om det er en mand du vil leve med & have børn med, for problemet er der nu & det vil sikkert være der resten af livet, hvis han ikk snart får hjælp .

Håber du kan bruge det til lidt (:

Held&lykke med det hele (:

Tak for det.

Men som jeg skrev før, så vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe ham, inden jeg træffer den beslutning at nu vil jeg gå. For han er virkelig et fantastisk menneske, der altid hjælper andre, er høflig og ikke dømmer folk ud fra problemer osv. Han er typen man kan snakke med om alt og så er han faktisk super god til at vise at han elsker mig. Ved godt det lyder tåbeligt når han samtidig har sagt at han ikke kan være sammen med mig hvis jeg ikke kan acceptere hans måde at drikke på, dog sagde han det da han var fuld. Det er ikke for at forsvare ham, men mener dog han har ret til at forklare den udtalelse når han er ædru.

Jeg har også her til aften snakket med en af mine gode kammerater. Han siger som alle jer andre, at jeg har god grund til bekymring, og at jeg måske skal prøve at føre en slags regnskab over hvor meget han drikker i den kommende tid. Ved bare ikke hvor længe jeg skal lade det køre...

Men min foreløbige plan er at jeg vil tage en snak med ham i morgen. Men hvis jeg kan mærke at den drejer sig mod noget der ligner et skænderi vil jeg stoppe og fortsætte når det kan køre på et normalt plan. Hvis denne samtale så ikke rigtig rykker noget, vil jeg gå videre til at snakke med hans mor om det her. Hun ved om nogen noget om sådanne problemer og jeg ved at hvis ikke jeg, så kan hun i hvert fald få ham til at indse tingene.

Har også overvejet at skrive et brev til ham i aften, som han så kan læse i morgen. Et brev hvor jeg forklarer hvordan jeg ser det og hvordan det virker. Eventuelt forklare nogle af alle svarene herinde, uden dog at fortælle at jeg har skrevet om ham på nettet, er bange for at det vil have modsat effekt.