Endnu engang tak for svar, forståelse og råd.
Min mand tog hjem og snakkede med sin far i går, og har samtidig drøftet tingene med sin chef og kollegaer - som alle godt kan forstå mig.
Hans far meddelte selv at han godt kunne finde en anden rejsepartner hvis det var, men selvfølgelig helst ville afsted med ham.
"løsningen" fra hans chefs side, var to ekstra fridage når min mand kommer hjem igen, hvor vi så udelukkende kan fokusere på barnedåben, sådan at jeg ikke behøver have den i tankerne mens han er væk.
Svigerfar har så tilsyneladende snakket med svigermor, der nu har inviterer mig og børnene med til Lalandia i 3 af dagene, sammen med min svigerinde. Selvom den mindste er lidt for lille til at få det store ud af badelandet (han kan ikke støjniveauet eller varmen i længere tid), så har jeg valgt at takke ja. Om ikke andet for den stores skyld og for selv at kunne komme lidt væk og slappe af. Evt må vi så på skift blive i hytten med den lille, så jeg også kan nyde den store lidt (der skal vel være nogen fordele ved ikke at amme).
Jeg føler mig stadig såret og svigtet over at min mand slet ikke tænkte sig om i øjeblikket, og over at vi ikke lige kunne have drøftet rejsen først. Min mand har også fået en opsang af sin chef for ikke at bruge blomster, massage og chokolade for at gøre det godt igen. - Men jeg kan se lidt mere lyst på det nu og det virker ikke nær så håbløst som for et par dage siden.
I dag er børnene sendt til hver deres hold bedsteforældre og min mand og jeg skal kun fokusere på os her til aften.
Så nu skal jeg kun stresse over at jeg stadig mangler svar fra 75% af gæsterne til barnedåben og at jeg vist nok ikke har en badedragt jeg kan passe efter sidste fødsel.
Anmeld
Citér
