Såret, frustreret og helt ved siden af mig selv.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.302 visninger
22 svar
49 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
3. januar

Anonym trådstarter

Min mand er inviteret ud at rejse og tager derfor væk i 5 dage. Uden tvivl en lækker tur for ham - Men det er bare så dårlig timing.

For det første fik jeg kun et par ugers varsel om denne rejse. Han rejser ugen inden vi skal holde barnedåb og kommer hjem igen 3 dage før. Vi bliver 70 mennesker til denne barnedåb og størstedelen af dem er hans familie, som han har insisteret på at invitere. Da jeg fik vores ældste for lidt over 4 år siden, endte jeg med en fødselsdepression, der senere hen har ført til angstanfald. Alt dette har været under kontrol længe før vi fik nr. 2, men forskellige omstændigheder har gjort mig yderst ustabil og hele julen har jeg været lige på vippen til sammenbrud. Sammenbruddet kom så da min mand havde sagt ja til rejsen, uden at drøfte det med mig først. Jeg er nu officielt endt med fødselsdepression nr. 2, og har netop takket nej til medicinering endnu engang, da jeg ved hvad det gør ved mig istedet.

oven i depression og barnedåb, kan jeg tilføje at jeg sidste sommer takkede nej til en ferie jeg var inviteret på, da alle ekstra penge vi har, går til husopsparingen. Dette var en fælles beslutning efter samtale med min mand. Så bliver lidt skuffet når han gerne må tage fra den opsparing for at have lommepenge med på en ferie. Samtidig bruger han endnu 3 af sine sparsomme feriedage, uden mig og vores børn. Han har allerede brugt 5 fordi han til sommer er inviteret til England og se fodbold. Endnu en ting han sagde ja til uden at vi skulle drøfte det først.

Jeg har grædt siden jul, jeg har overvejet at flytte og jeg har skældt ud på min mand og andre indvolverede parter. Jeg kan i forvejen ikke holde samling på mig selv, og nu står jeg alene og skal få styr på en barnedåb og have overskud hele døgnet til de to børn. Min eneste mulighed er at tage til min mor, som har en tendens til at pille min selvtillid fuldstændig fra hinanden. 

En veninde spurgte i går om min mand havde overvejet hvad der ville ske hvis jeg endte med en indlæggelse (samme veninde der sørgede for jeg kom til lægen i dag). Min mands svar var at han så ville komme hjem med det samme.

Jeg er frustreret, rasende og dybt ulykkelig. Min mand er frustreret fordi jeg ikke har lyst til sex for tiden (og jeg bliver endnu mere irriterer når han konstant vil putte, kramme og kysse). Vi har aldrig før været uvenner eller skændtes, og lige pt kan jeg slet ikke holde ud at være i rum med ham. 

Nogen bud på en løsning? Den er tilsyneladende ikke at min mand bliver hjemme og rykker sin rejse til et mindre hektisk tidspunkt. - Min mands forslag på en løsning er at vi bestiller en fælles rejse til efteråret. Hvilket for mig ikke løser det problem jeg står overfor her og nu. Jeg har overvejet at aflyse barnedåben, men det vil min mand heller ikke. Alt andet i kalenderen er aflyst. Har meldt fra mødregruppe da jeg ikke kan overskue det, har aflyst tandlæge osv. Kun børnenes tid hos læger mm. Er bibeholdt. Alligevel virker alt så uoverskuelig.

 

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

3. januar

KommendeMor88

Profilbillede for KommendeMor88

Det lyder som en rigtig svær situation  at stå i. At du ikke føler dig taget seriøst, når du beder din mand om hjælp, fordi du ikke magter situationen. Fødselsdepressioner er ikke noget at spøge med

Har du overvejet at sige, at hvis han vil fastholde barnedåben men også rejse væk lige inden, så må han selv arrangere den? At du ikke rører mere ved planlægningen og beslutter dig for at det må være hans opgave, når han kommer hjem? Tror nogle gange vi kvinder er lidt for gode til at "ofre os" for at alt skal blive godt i stedet for at acceptere en lidt anden og måske mere uperfekt barnedåb i dette tilfælde?

Anmeld Citér

3. januar

Anonym trådstarter

KommendeMor88 skriver:

Det lyder som en rigtig svær situation  at stå i. At du ikke føler dig taget seriøst, når du beder din mand om hjælp, fordi du ikke magter situationen. Fødselsdepressioner er ikke noget at spøge med

Har du overvejet at sige, at hvis han vil fastholde barnedåben men også rejse væk lige inden, så må han selv arrangere den? At du ikke rører mere ved planlægningen og beslutter dig for at det må være hans opgave, når han kommer hjem? Tror nogle gange vi kvinder er lidt for gode til at "ofre os" for at alt skal blive godt i stedet for at acceptere en lidt anden og måske mere uperfekt barnedåb i dette tilfælde?



Den snak har vi haft, og han mener at vi kan have styr på det hele inden han rejser. Det er dog ikke kun der problemet ligger.

Jeg er i forvejen er nervevrag for tiden. Græder konstant (sidder lige nu på toiletgulvet og græder, fordi han bare lagde sig til at sove da jeg ikke ville putte). Sidst han var på kursus i to døgn måtte han komme hjem før tid, da jeg deciderede kollapsede til sidst. Holder jeg mig på benene gennem de fem dage han er væk (formegentlig med hjælp fra min mor, der så istedet ødelægger min selvtillid), så skal jeg stadig holde mig på benene gennem i barnedåb, og hvor meget er jeg så værd bagefter? 

Det bliver børnene der betaler prisen når jeg ikke kan holde sammen på mig selv længere.

Anmeld Citér

3. januar

StineW79

Profilbillede for StineW79

Ka godt forstå at du er blevet stresset og nedkørt.

Ka SLET ik forstå at han bare har sagt ja til at hyggerejse, en tur uden først at venden den med dig!!

Som en anden forslår, så fralægger du dug nu alt ansvar for planlægningen af barnedåben. Den må han stå med, for det er godt nok voldsom mange mennesker der ska med = meget planlægning!!

Fortæl ham, at han må finde på noget pasning af den store nogle af de dage han er afsted, så du ik står med 2 børn alene, når du nu har det så skidt. På den måde, ka du slappe af og hygge alene med den lille, uden at skulle id af døren med den store.

Tag i møderegruppe, hvis det ka gi dig lidt energi og hyggeligt selvskab.

Lad vær med at være stille med hvordan du har det. Lad ham se dig græde og fortæl ham, hvorfor du lige pt ik har lyst til sex osv osv.

Det ka jo også være at din kæreste har fået lidt fødselsdepression, og derfor bare har tænkt, at han virkelig trængte til den ferie, med vennerne osv. Måske noget i også ska ha snakket om og vendt?

Men vigtigst af alt få snakket med din læge. Bed om at prøve noget andet medecin osv! Vh Stine 

Anmeld Citér

4. januar

Anonym

Anonym skriver:

Min mand er inviteret ud at rejse og tager derfor væk i 5 dage. Uden tvivl en lækker tur for ham - Men det er bare så dårlig timing.

For det første fik jeg kun et par ugers varsel om denne rejse. Han rejser ugen inden vi skal holde barnedåb og kommer hjem igen 3 dage før. Vi bliver 70 mennesker til denne barnedåb og størstedelen af dem er hans familie, som han har insisteret på at invitere. Da jeg fik vores ældste for lidt over 4 år siden, endte jeg med en fødselsdepression, der senere hen har ført til angstanfald. Alt dette har været under kontrol længe før vi fik nr. 2, men forskellige omstændigheder har gjort mig yderst ustabil og hele julen har jeg været lige på vippen til sammenbrud. Sammenbruddet kom så da min mand havde sagt ja til rejsen, uden at drøfte det med mig først. Jeg er nu officielt endt med fødselsdepression nr. 2, og har netop takket nej til medicinering endnu engang, da jeg ved hvad det gør ved mig istedet.

oven i depression og barnedåb, kan jeg tilføje at jeg sidste sommer takkede nej til en ferie jeg var inviteret på, da alle ekstra penge vi har, går til husopsparingen. Dette var en fælles beslutning efter samtale med min mand. Så bliver lidt skuffet når han gerne må tage fra den opsparing for at have lommepenge med på en ferie. Samtidig bruger han endnu 3 af sine sparsomme feriedage, uden mig og vores børn. Han har allerede brugt 5 fordi han til sommer er inviteret til England og se fodbold. Endnu en ting han sagde ja til uden at vi skulle drøfte det først.

Jeg har grædt siden jul, jeg har overvejet at flytte og jeg har skældt ud på min mand og andre indvolverede parter. Jeg kan i forvejen ikke holde samling på mig selv, og nu står jeg alene og skal få styr på en barnedåb og have overskud hele døgnet til de to børn. Min eneste mulighed er at tage til min mor, som har en tendens til at pille min selvtillid fuldstændig fra hinanden. 

En veninde spurgte i går om min mand havde overvejet hvad der ville ske hvis jeg endte med en indlæggelse (samme veninde der sørgede for jeg kom til lægen i dag). Min mands svar var at han så ville komme hjem med det samme.

Jeg er frustreret, rasende og dybt ulykkelig. Min mand er frustreret fordi jeg ikke har lyst til sex for tiden (og jeg bliver endnu mere irriterer når han konstant vil putte, kramme og kysse). Vi har aldrig før været uvenner eller skændtes, og lige pt kan jeg slet ikke holde ud at være i rum med ham. 

Nogen bud på en løsning? Den er tilsyneladende ikke at min mand bliver hjemme og rykker sin rejse til et mindre hektisk tidspunkt. - Min mands forslag på en løsning er at vi bestiller en fælles rejse til efteråret. Hvilket for mig ikke løser det problem jeg står overfor her og nu. Jeg har overvejet at aflyse barnedåben, men det vil min mand heller ikke. Alt andet i kalenderen er aflyst. Har meldt fra mødregruppe da jeg ikke kan overskue det, har aflyst tandlæge osv. Kun børnenes tid hos læger mm. Er bibeholdt. Alligevel virker alt så uoverskuelig.

 



Åh, det lyder hårdt!

Hvis jeg var dig, ville jeg aflyse barnedåben. Lav i stedet en kort liste over den allernærmeste familie og venner, du ved, vil hjælpe ifm en barnedåb, og reserver så plads på en cafe til brunch efter barnedåben. Så skal du ikke stå for andet end at møde op i kirken med dine børn og sætte dig hen på en cafe bagefter. Den løsning har jeg endt med at vælge ifm barnedåb begge gange, fordi min (nu eks-)mand ikke deltog i planlægningen eller hjalp til overhovedet, imens jeg også havde svært ved at holde sammen på mig selv.

Og så ville jeg nok overveje parterapi, så du og din mand kan komme sammen igennem det her - i stedet for, du gennemlever helvedet alene, imens han tager afsted på ferier med vennerne og har det mega fedt. I skal have talt om prioriteter, drømme for fremtiden, situationen nu og her osv. Det skal I have hjælp til. Og så må I tage den derfra.

Anmeld Citér

4. januar

Meandu

Profilbillede for Meandu

Puha, jeg fik helt ondt i maven da jeg læste dit indlæg. Nok fordi jeg rigtig meget kan forstå dig. Jeg har lige selv været nede med depression. En ting jeg har lært af mit forløb er at tænke på mig selv. At mærke efter. 

Hvis jeg var dig så vil jeg bede min mand om at blive hjemme. Det er den værreste tidspunkt at rejse på. du kan tydeligvis ikke overskue noget lige nu, og det er ikke kun barnedåb der stresser dig, men det hele, fordi du har det skidt. Så er du nok også mega skuffet over din mand. Har du sagt det til ham? De mænd læser desværre ikke vores tanker.  

Han får heller ikke noget ud af at du bryder fuldstændig sammen og bliver indlagt. Og skal det seriøst komme så langt for at han kommer hjem. 

Han har et ansvar og for sine børn, og synes faktisk ikke at det er ok at han bare rejser når du har det sådan. Ved godt at det er grænseoverskridende at sige at han skal blive hjemme, men det bliver det værd. Du siger selv at det hele kommer til at gå ud over dine børn. Og det er ikke ok når i kan forebygge situation. 

Held og lykke  

Anmeld Citér

4. januar

Anonym trådstarter

Tusin tak for svar og forståelse.

Jeg endte med at vække min mand i nat, og vi snakkede hele natten. Ikke at det ændrede ved tingene.

Han ved godt hvordan jeg har det. At jeg er skuffet, såret og føler mig tilsidesat. Sagde direkte at jeg følte at han havde fået et bedre tilbud og så kunne vi andre ellers side i hjørnet til han gad os igen. Har ikke direkte sagt ordene at jeg vil have han bliver hjemme, men har sagt at jeg håbede at hans chef ikke ville give ham fri, så det ikke var mig der skulle få ham til ikke at tage afsted.

Han siger at han godt forstår det, og at det var den dummeste beslutning han nogensinde har taget. (Men han ændrer stadig ikke ved noget) istedet vil han aflyse Englandsturen til sommer. 

Hvis det så bare var en gruppe venner han skulle afsted med, men det er hans far der fik den geniale ide at de to skulle afsted på netop det tidspunkt (beslutningen blev taget i en brandert fra hans fars side og da min mand sagde ja, bestilte svigerfar billetter). Hver gang min svigerfar er fuld, finder han på noget ham og min mand skal. Altid noget der koster en masse penge og ikke mindst tid. Havde et stort skænderi med svigerfar inden vores bryllup, fordi han ikke kunne forstå at jeg ikke ville rejse 14 dage til Spanien inden vores bryllup. Han mente at hvis vi ikke havde styr på tingene der, så fik vi det aldrig. Han har lidt samme holdning til barnedåben.

Min mand vil gerne gøre alt for at gøre det godt igen (bortset fra at blive hjemme). Han er skuffet over at jeg ikke vil køre ham i lufthavnen og hente ham igen, men accepterer at jeg ikke vil se hans far pt (for jeg er lige så sur på svigerfar over at invitere på den tur lige nu). 

Lige pt er vi nødt til bare at få det hele overstået. Hans rejse og barnedåben. Og så må vi derfra forsøge at komme videre. Havde ellers håbet at en af mine veninder ville tage fat i ham, så nogle andre end kun mig fortalte ham at det var den dummeste ide nogensinde.

Anmeld Citér

4. januar

nielsen80

Profilbillede for nielsen80

Ærligt, aflys barnedåben - evt forlang, at svigerfar og mand aflyser ved deres familie. De må ringe og forklare, at de har valgt at prioritere en rejse i stedet. Jeg ville nok også få SP til at snakke store ord med far. Han virker ærligt umoden og usympatisk. 

Bed om hjælp ved alle du kan, få pasning og aflastning. Spørg din veninde om, hun kan komme hverdag og snakke lidt. Hvis du har et ok forhold til svigermor, kunne du evt alliere dig med hende.

Samtidig ville jeg give et ultimatum - parterapi eller jeg går. Jeg ville simpelthen ikke finde mig i, at min mand nedprioriteret mig i en sådan grad, når jeg havde brug for ham. Desuden afstemmer man, hvad fælles opsparing skal bruges på! 

Anmeld Citér

4. januar

anna111

Profilbillede for anna111

Tænker osse at det bedste nok er af aflyse dåbs festen baby forstår det jo ikke alligevel. 

Og så nøjes med kirken og så bare hygge lidt med baby bag efter. 

Og ville personligt bede min mand ringe til alle og aflyse. 

Vis ikke han vil det må han selv planlægge hele dåben inden han rejser og jeg ville melde mig ud af alt planlægning. Vis han sporet om noget ville jeg bede ham pænt om selv at finde ud af det da du ikke kan overskue det lige nu. Hellere det ind gå helt ned 

Kæmpe kram til dig 

Anmeld Citér

4. januar

IenFart

Profilbillede for IenFart

Enig med dem der foreslog du skal melde dig ud af al planlægning af den barnedåb hvis han ikke vil aflyse hverken det ene eller det andet. Hvis han absolut vil køre så stramt et program så må det være hans job at få det til at ske. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.