Anonym skriver:
Hej alle.
Min søn på 5 år har legekammerat på besøg ind i mellem. Nogle gange spiser han med.
Min kæreste synes jeg er for hård. Derfor skriver jeg herinde for at høre jeres meninger.
Her er nogle eksembler, sig endelig din ærlige mening om jeg er for hård:
Legekammeraten hiver og flår i gardinerne, jeg siger at man helst ikke må hive i dem da de ikke er beregnet til at hive i og kan falde ned.
Legekammeraten spørger min søn (kan jeg høre) om de skal spørge mig om de må få noget slik. Min søn siger at han ikke har lyst til slik (Kan jeg høre). Legekammeraten kommer ud til mig og siger "jeg vil have noget slik", jeg siger "i kan få et par kiks med ind", legekammeraten siger "nej jeg vil have rigtig slik", jeg siger nej til dette.
Legekammeraten spiser frokost med, han sidder og hopper på stolen mens vi spiser, tvære sine fingre rundt på stolen, smurt ind i mad, jeg har på dette tidspunkt givet serviet og sagt den er hans, han bøvser bevidst og højlydt mens vi spiser. Vender sig om på stolen så han ender med at sidde med ryggen til med munden fuld af mad. Jeg spørger ham om ham ikke vil sætte sig ordentlig ved bordet.
Legekammeraten spiste aftensmad med en dag og sidder og fægter med bestikket, jeg siger han ikke skal fægte med det.
Legekammeraten skulle en dag med os på en tur og løber på fortovet, løber/hopper over vejen (for grønt Lys) , han havde bamse med og kaster sin bamse op i luften og den lander lige 2 cm fra køleren på bilen som holder for rødt mens vi går over for grønt. Jeg samler den op. der er msnge biler og cykler og jeg siger at vi skal gå ordentligt her og ikke kaste med noget da der er så mange biler og cykler.
Her hjemme går vi meget op i at spise pænt og sidde ordentlig ved bordet når der er mad, hvilket vi alle herhjemme bare gør helt automatisk, uden negativitet.
Min kæreste synes jeg er alllllt for hård. Og han siger "pas nu på han ikkr går hjem og siger du er alt for hård eller skælder ud eller andet", Hvor jeg egentlig bare synes det er ganske normalt at opføre sig ordentligt både når man går på gaden, er hjemme eller er ude hos kammerater.
Skriv endelig din ærlige mening tak 
Jeg synes overhovedet ikke at du er for hård. Jeg havde nok været "hårdere".
Eksempel 1: Med gardinerne havde jeg givet ham besked på at gardinerne ikke var til at hive i eller at jeg ikke ville have at han hev i gardinerne - jeg havde ikke bedt ham om at lade være, for så er det op til "debat". Det ville jo være helt reelt hvis han sagde "nej", og hvad skulle man så lige gøre.
Eksempel 2: Det kan jeg absolut ikke se noget galt i. Det er da reelt nok at du ikke vil give ham slik. Jeg giver helle ikke mine unger slik, bare fordi de beder om det. Hvilket knægten, sådan helt apropos, ikke gjorde. Hvis han bare kom ud og sagde "jeg vil have slik", ville jeg nok fortælle ham at her i huset siger man be' om (den sætning bliver brugt meget) eller man spørger pænt. Min mor sagde altid "Vil have betyder får ikke" og det har jeg nok lidt adopteret. Hvis han så havde spurgt pænt bagefter ville jeg have tilbudt ham kiks/frugt/andet og hvis han ikke accepterede et nej, så er det ikke mit problem, det er hans.
Eksempel 3: Igen, jeg ville ikke spørge ham om han ville sætte sig pænt; jeg ville sige til ham at han skal sidde pænt, mens vi spiser. Og så havde jeg heller ikke tilladt at han sad og fedtede med maden på den måde, når han er så gammel - så havde han bare fået af vide at hvis han ikke kan spise pænt, så må han gå fra bordet. Det gør jeg også med min datter på 3 - hun kommer dog ret hurtigt tilbage igen og så sidder hun pænt.
Eksempel 4: Jeg ville have gjort det samme, dog ville jeg nok have påsat et "fordi det kan være farligt" eller noget.
Eksempel 5: Her havde jeg fået et føl, en kalv og hele bondegården. Vi bor lige ud til en hovedvej, så min datter er blevet trænet til at gå pænt i trafikken lige siden hun overhovedet kunne gå, så derfor er jeg nok også lidt farvet. Jeg er typen der sådan lige giver en bemærkning til unge knøser der går og pjatter og "skubber" til hinanden på fortovet om at de skal gå pænt (mega nedern, jeg ved det). Jeg ville slet ikke kunne magte at han gik sådan. Den ENE gang min datter var ved at rende ud foran en bil for mig (jeg gik med barnevognen med lillebror, som hun er "trænet" til at holde i mens vi går og hun gav slip på vognen fordi hun så sin far) nåede jeg lige at skubbe vognen væk, gribe hende i håret (som heldigvis var flettet) og så "gribe" vognen igen inden den trillede fra mig. Hun fik en KÆMPE skideballe og jeg skal lige love for at hun blev forskreææket og har ikke gjort det siden, selvom der er gået over et halvt år og der har været mange andre spændende ting på den anden side af vejen.
Hvis forældrene vil "brokke" sig over at du er for hård, så lad dem. Så må du jo bare forklare at du ikke tillader den slags
