Skirger og vil op hele tiden

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

14. december 2017

Sprit25

Profilbillede for Sprit25

Hvis du er den jeg tror så tænker jeg det er helt naturligt med det forløb I har været igennem

»Der kan ikke være nogen tydeligere åbenbaring af et samfunds sjæl end den måde, hvorpå det behandler dets børn«. 

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

14. december 2017

Anonym trådstarter

Alle svar der mere eller mindre bare er "hold ud" eller "føj ham" bedes i holde for jer selv. Det kan jeg ikke bruge til noget. Selv hvis det bare er en periode eller fase, så er jeg nået derud hvor jeg ikke KAN mere og beder derfor om råd eller løsningsmodeller.

Det er meget muligt at det er meget naturligt med vores forløb eller at han "bare" søger tryghed, men det er ikke ( IKKE) en holdbar situation og jeg kan ikke ( IKKE) blive ved på denne her måde.

 

Han fejler INTET. Han er tjekket, testet og undersøgt på alle tænkelige måder og alt er som det skal være.

 

Det er muligt at han er følsom (eller særligt sensitiv, som det jo hedder nu), men det betyder ikke at jeg stopper med at være menneske og bare kan ignorere at jeg selv er ved at gå i opløsning. Jeg drømte rent faktisk for ikke så længe siden at jeg solgte ham - og blenderen med i købet, da jeg ikke skulle bruge den til andet end at blende hans mad.

 

Og inden den kommer fra dem som "genkender" mig:
Far hjælper det han kan - om aftenen efter han er kommet hjem og i weekenderne - men der er ikke mere han kan gøre, uden at slide sig selv ned i stedet for mig og han skal trods alt også på arbejde.

Anmeld Citér

14. december 2017

Mor11

Profilbillede for Mor11
Anonym skriver:

Alle svar der mere eller mindre bare er "hold ud" eller "føj ham" bedes i holde for jer selv. Det kan jeg ikke bruge til noget. Selv hvis det bare er en periode eller fase, så er jeg nået derud hvor jeg ikke KAN mere og beder derfor om råd eller løsningsmodeller.

Det er meget muligt at det er meget naturligt med vores forløb eller at han "bare" søger tryghed, men det er ikke ( IKKE) en holdbar situation og jeg kan ikke ( IKKE) blive ved på denne her måde.

 

Han fejler INTET. Han er tjekket, testet og undersøgt på alle tænkelige måder og alt er som det skal være.

 

Det er muligt at han er følsom (eller særligt sensitiv, som det jo hedder nu), men det betyder ikke at jeg stopper med at være menneske og bare kan ignorere at jeg selv er ved at gå i opløsning. Jeg drømte rent faktisk for ikke så længe siden at jeg solgte ham - og blenderen med i købet, da jeg ikke skulle bruge den til andet end at blende hans mad.

 

Og inden den kommer fra dem som "genkender" mig:
Far hjælper det han kan - om aftenen efter han er kommet hjem og i weekenderne - men der er ikke mere han kan gøre, uden at slide sig selv ned i stedet for mig og han skal trods alt også på arbejde.



Jeg ved ikke hvem du er. Men jeg tænker at hvis det ikke hjælper at tænke at det er en fase osv. Så må du finde noget aflastning.. veninder, familie, naboen. Ræk ud og sig du har brug for pause. 

Anmeld Citér

14. december 2017

Sprit25

Profilbillede for Sprit25
Anonym skriver:

Alle svar der mere eller mindre bare er "hold ud" eller "føj ham" bedes i holde for jer selv. Det kan jeg ikke bruge til noget. Selv hvis det bare er en periode eller fase, så er jeg nået derud hvor jeg ikke KAN mere og beder derfor om råd eller løsningsmodeller.

Det er meget muligt at det er meget naturligt med vores forløb eller at han "bare" søger tryghed, men det er ikke ( IKKE) en holdbar situation og jeg kan ikke ( IKKE) blive ved på denne her måde.

 

Han fejler INTET. Han er tjekket, testet og undersøgt på alle tænkelige måder og alt er som det skal være.

 

Det er muligt at han er følsom (eller særligt sensitiv, som det jo hedder nu), men det betyder ikke at jeg stopper med at være menneske og bare kan ignorere at jeg selv er ved at gå i opløsning. Jeg drømte rent faktisk for ikke så længe siden at jeg solgte ham - og blenderen med i købet, da jeg ikke skulle bruge den til andet end at blende hans mad.

 

Og inden den kommer fra dem som "genkender" mig:
Far hjælper det han kan - om aftenen efter han er kommet hjem og i weekenderne - men der er ikke mere han kan gøre, uden at slide sig selv ned i stedet for mig og han skal trods alt også på arbejde.



Men hvis han er gennemtjekket og intet fejler. Så er der vitterligt ikke andet at gøre end at holder d. Som i seriøst intet andet! 

Hvad med en bæresele? Er det, det samme

»Der kan ikke være nogen tydeligere åbenbaring af et samfunds sjæl end den måde, hvorpå det behandler dets børn«. 

Anmeld Citér

14. december 2017

Anonym trådstarter

Sprit25 skriver:



Men hvis han er gennemtjekket og intet fejler. Så er der vitterligt ikke andet at gøre end at holder d. Som i seriøst intet andet! 

Hvad med en bæresele? Er det, det samme



Det har samme resultat; han bliver hidsig. Det er kun på arm der dur. Jeg "må" ikke engang løfte ham med begge arme, så han sidder på min forside - han vil sidde på min hofte og løftes med én arm...

Anmeld Citér

14. december 2017

Anonym trådstarter

Mor11 skriver:



Jeg ved ikke hvem du er. Men jeg tænker at hvis det ikke hjælper at tænke at det er en fase osv. Så må du finde noget aflastning.. veninder, familie, naboen. Ræk ud og sig du har brug for pause. 



Jeg ville hjertens gerne, men mandens familie bor langt væk og min egen er desværre ikke til meget hjælp. Min mor hjælper det hun kan, men hun er syg (førtidspension) og kan derfor ikke gøre ret meget. Min lillebror har været en stor hjælp de sidste måneder, mens han har været på dagpenge, men har nu fået job (hvilket jo er super godt).

Jeg har ikke ret mange veninder og kun måske 2 jeg stoler nok på til at lade dem passe mit barn og de er ikke til rådighed, da de har nok at døje med selv.

De fleste af mine naboer er ældre mennesker og dem der ikke er har ikke "tid" til at hjælpe andre...

Anmeld Citér

14. december 2017

Mor11

Profilbillede for Mor11
Anonym skriver:



Jeg ville hjertens gerne, men mandens familie bor langt væk og min egen er desværre ikke til meget hjælp. Min mor hjælper det hun kan, men hun er syg (førtidspension) og kan derfor ikke gøre ret meget. Min lillebror har været en stor hjælp de sidste måneder, mens han har været på dagpenge, men har nu fået job (hvilket jo er super godt).

Jeg har ikke ret mange veninder og kun måske 2 jeg stoler nok på til at lade dem passe mit barn og de er ikke til rådighed, da de har nok at døje med selv.

De fleste af mine naboer er ældre mennesker og dem der ikke er har ikke "tid" til at hjælpe andre...



Okay. Det er jo rigtig ærgeligt. 

Men som sprit skriver - hvis dit barn er tjekket igennem og alt er som det skal være, er der jo vitterligt ikke andet at gøre end at stå det ud så. Jeg er lidt i tvivl om hvilke råd du forestillede dig der kunne komme, udover dem der er givet, men som tydeligt ikke er gode nok 

Anmeld Citér

14. december 2017

Anonym trådstarter

Mor11 skriver:



Okay. Det er jo rigtig ærgeligt. 

Men som sprit skriver - hvis dit barn er tjekket igennem og alt er som det skal være, er der jo vitterligt ikke andet at gøre end at stå det ud så. Jeg er lidt i tvivl om hvilke råd du forestillede dig der kunne komme, udover dem der er givet, men som tydeligt ikke er gode nok 



Det handler jo ikke om hvorvidt rådene er "gode nok" eller ej, men blot at tingene er afprøvet og ikke har virket. Det har været et problem i lang tid - lige i omegnen af 4 måneder i skrivende stund - og jeg har synes at have prøvet alt. Rådene er gode.

Hvis jeg virker lidt hård i tonen er det nok en blanding af træthed, at det skrevne ord bare generelt virker hårdt og frustration over at rådene lige netop ikke virker.

Jeg forsøgte at frabede mig "hold ud" og "føj ham" kommentarer, da det eneste de resulterer i er at frustere. Selvom de nok er skrevet i bedst mulige hensigt, så får det mig stadig til at føle at jeg fejler kollosalt som mor, for ikke at kunne rumme min søns skrigeri, natteroderi og tryghedsbehov.

 

Jeg håbede bare på at der var nogen der havde løsning en som jeg ikke lige havde prøvet og som bare kunne "fixe" problemet, men jeg må jo bare acceptere at få ødelagt min ryg og nakke og bruge mine ørepropper.

Anmeld Citér

14. december 2017

Sprit25

Profilbillede for Sprit25
Anonym skriver:



Det handler jo ikke om hvorvidt rådene er "gode nok" eller ej, men blot at tingene er afprøvet og ikke har virket. Det har været et problem i lang tid - lige i omegnen af 4 måneder i skrivende stund - og jeg har synes at have prøvet alt. Rådene er gode.

Hvis jeg virker lidt hård i tonen er det nok en blanding af træthed, at det skrevne ord bare generelt virker hårdt og frustration over at rådene lige netop ikke virker.

Jeg forsøgte at frabede mig "hold ud" og "føj ham" kommentarer, da det eneste de resulterer i er at frustere. Selvom de nok er skrevet i bedst mulige hensigt, så får det mig stadig til at føle at jeg fejler kollosalt som mor, for ikke at kunne rumme min søns skrigeri, natteroderi og tryghedsbehov.

 

Jeg håbede bare på at der var nogen der havde løsning en som jeg ikke lige havde prøvet og som bare kunne "fixe" problemet, men jeg må jo bare acceptere at få ødelagt min ryg og nakke og bruge mine ørepropper.



Hvad sker der hvis du lader ham skrige altså ikke lige tager ham op men fortæller du er lige her?

»Der kan ikke være nogen tydeligere åbenbaring af et samfunds sjæl end den måde, hvorpå det behandler dets børn«. 

Anmeld Citér

14. december 2017

Anonym trådstarter

Sprit25 skriver:



Hvad sker der hvis du lader ham skrige altså ikke lige tager ham op men fortæller du er lige her?



Han bliver ved med at skrige og, hvis han kan komme til det, rejser han sig op af mine ben og hiver i mine bukser imens han skriger. Han skriger mere og mere jo længere der går og bliver helt rød i hovedet og kan næsten ikke få luft, fordi han skriger. Jo mere opreven han bliver, jo dårligere bliver han også til at stå, så han falder oftere...

Hvis jeg går lidt væk, følger han efter og det samme...

Hvis jeg sidder ned, det samme...

 

Og - humoristisk som det lyder, så gør det pisse ondt - så bider han mig i knæerne.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.