Skirger og vil op hele tiden

Jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind af ren og skær irritation.

Min søn er lige fyldt et år, men er også præmatur og er derfor lidt "bagefter" i forhold til hans udvikling. Problemet ligger i at han skriger hele tiden - som i HELE TIDEN. Lige så snart han ikke sidder på min arm, skriger han. Han kravler rundt efter mig, rejser sig op ad mine ben, hiver i mine bukser og SKRIGER. Det eneste der hjælper er at tage ham op og bære rundt på ham, man han er en stor dreng (10+ kg) og jeg kan simpelthen ikke løfte rundt på ham på den måde længere - jeg har så ondt i ryg og nakke, samt at han hiver i både mit hår, mine øreringe og stjæler mine briller når jeg løfter på ham, så jeg skal altid have den anden hånd fri til at tage hans små hænder væk. Han plejde også at tage i min halskæde, men den fik han hevet i stykker for et par uger siden mens jeg lavede mad - det var ellers en halskæde som jeg har gået med hver dag siden min konfirmation for snart 20 år siden; med mit dagmarkors i.

Han har en storesøster på snart 4, som jo også har behov for mig endnu, men jeg kan bare overhovedet ikke være der for hende på den måde som jeg gerne ville, fordi lillebror er så krævende. For jeg kan ikke tumle med hende, med en baby på armen.

Min søn har ingen interesse for legetøj, han gider ikke lege titte-bøh, klappe kage eller andre sjove ting - han vil bare hænge på min arm og hive mig i håret/ørene/brillerne.

Min mand arbejder længe, så han er først hjemme til aftensmaden og jeg står derfor meget alene med børnene - han hjælper med fodring og putning og det er det.

Nogen der har nogle gode råd eller løsningsmodeller?

Kan godt forstå at du synes det er hårdt, sådan en fase havde vores datter også. Tror bare at de har nogle perioder hvor de har brug for en masse tryghed, og den bedste man kan få er jo hos mor og far.. 

Har du overvejet måske at vikle ham? Måske på ryggen.. Det aflaster ihvertfald en del

Hvordan reagere han hvis du sætter ham i en stol ude i køkkenet når du laver mad? 

Ååh ja.. fase fase fase. Hvordan reagerer han hvis han sidder i en høj stol og "hjælper med maden" fx får et stykke et-eller-andet at gumle på imens eller køkkengrej at undersøge? 

Fordtår godt det er svært med den store samtidig. Her er jeg også primært selv med ungerne, og ja, der har sgu været nogen dage hvor den store var overladt riiimelig meget til egen leg fordi lillesøster var pylret.  

mija skriver:

Kan godt forstå at du synes det er hårdt, sådan en fase havde vores datter også. Tror bare at de har nogle perioder hvor de har brug for en masse tryghed, og den bedste man kan få er jo hos mor og far.. 

Har du overvejet måske at vikle ham? Måske på ryggen.. Det aflaster ihvertfald en del

Hvordan reagere han hvis du sætter ham i en stol ude i køkkenet når du laver mad? 

Det har varet i flere måneder nu - før han kunne kravle lå han bare og skreg i stedet for at kravle efter mig. Det er et under at han overhovedet har lært at kravle, når han har tilbragt så lidt tid på gulvet.

Vi har en vikle og brugte den meget da han var yngre, men han gider det ikke mere. Han hidser sig op og skriger og skriger så han næsten glemmer at trække vejret.

Højstolen gider han heller ikke, selv hvis han har noget at gumle på.

Mor11 skriver:

Ååh ja.. fase fase fase. Hvordan reagerer han hvis han sidder i en høj stol og "hjælper med maden" fx får et stykke et-eller-andet at gumle på imens eller køkkengrej at undersøge? 

Fordtår godt det er svært med den store samtidig. Her er jeg også primært selv med ungerne, og ja, der har sgu været nogen dage hvor den store var overladt riiimelig meget til egen leg fordi lillesøster var pylret.  

Som jeg skrev til den anden, så dur højstolen desværre ikke.

Det har bare stået på så længe og storesøster var i forvejen ret hårdt ramt (særligt sensitiv og ørebarn) og tog min indlæggelse med lillebror ret hårdt også, så hun har også meget behov for mig nogle dage.

Jeg tror du har et følsom barn med et stort behov for tryghed og nærhed, og det er der intet galt i ! (: Nogle gange kan situationen ikke "fixes" og så hjælper det meget at accepterer situationen som den er og messe, "det er en fase". 

Har du fået tjekket lillebrors ører for væske for nylig? 

Ellers tænker jeg også at få ham viklet eller slynget (han skriger jo alligevel, og du kan jo ikke blive ved at bære ham på armen 24-7), og så sætte håret op, lade være at bære smykker i en periode, eller evt få fat i en viklehalskæde, der er beregnet til at aflede barnet. 

Tænk også over at lade farmand eller anden familie tage ham i nogle timer hver weekend, hvor du så jan lave noget kun med den store, så hun får lidt mortid uden den krævende lillebror. 

Stivdie skriver:

Har du fået tjekket lillebrors ører for væske for nylig? 

Ellers tænker jeg også at få ham viklet eller slynget (han skriger jo alligevel, og du kan jo ikke blive ved at bære ham på armen 24-7), og så sætte håret op, lade være at bære smykker i en periode, eller evt få fat i en viklehalskæde, der er beregnet til at aflede barnet. 

Tænk også over at lade farmand eller anden familie tage ham i nogle timer hver weekend, hvor du så jan lave noget kun med den store, så hun får lidt mortid uden den krævende lillebror. 

Han var til kontrol for lige knapt 2 uger siden, hvor der ikke var noget med ører eller noget. Storesøster er som nævnt ørebarn, så vi er meget obs. på at lillebror ikke skal have samme problemer med det. Det er heller ikke fordi noget "sidder fast" for han har også været ved fys og ergo i perioden, hvor der intet var at se på ham.

Håret er altid oppe (han får fat i det alligevel, på trods af at det er i knold. Halskæden er jo allerede væk (eftersom at den er i stykker) og øreringene kan jeg ikke tage ud, uden at hullerne lukker sig (som i natten over - har prøvet det engang, da min datter var lille).

Han skriger ikke bare når han er i vikle/slynge. Han hidser sig op og kæmper imod - skyder ryg, slår ud med arme og ben (så meget som han nu kan) og slynger hovedet rundt i ren arrigskab. Han er slet ikke til at holde styr på, selvom han egentlig ikke kan bevæge sig ret meget.

Han sover så heller ikke særlig godt (hverken dag eller nat), så mit overskud til at høre på ham er lig nul. I morges stod han op klokken 5 efter adskillige opvågninger i løbet af natten og tre perioder hvor han skulle hjælpes videre i søvnen (enten ved at vugge ham eller nusse ham på ryggen). Han kom i seng klokken 19:00.
Så sov han en lur fra klokken 08:00 til klokken 09:00, hvor han kun falder i søvn fordi han bliver trillet i vognen når storesøster skal afleves i børnehave.
Så tog han en lille lur på 45 minutter fra klokken 11:30 til 12:15.

Han har en kravlegård, som jeg ind imellem er blevet nødsaget til at sætte ham i og så bare lade ham skrige fordi der er noget jeg altså bliver nødt til at ordne. Det er aldrig mere end 5-10 minutter, men han når at få skreget sig selv fuldstændig åndeløs og rød i hovedet.

migxher skriver:

Jeg tror du har et følsom barn med et stort behov for tryghed og nærhed, og det er der intet galt i ! (: Nogle gange kan situationen ikke "fixes" og så hjælper det meget at accepterer situationen som den er og messe, "det er en fase". 

Hvis det blot var tryghed og nærhed der var problemet, burde han vel også være tilfreds med bare at sidde hos mig eller være i vikle/slynge, men ingen af de ting dur. Jeg skal stå/gå med ham på armen for at han er tilfreds og ikke skriger.

Det forklarer heller ikke, hvorfor han ikke gider at lege - heller ikke med mig.

Anonym skriver:

Hvis det blot var tryghed og nærhed der var problemet, burde han vel også være tilfreds med bare at sidde hos mig eller være i vikle/slynge, men ingen af de ting dur. Jeg skal stå/gå med ham på armen for at han er tilfreds og ikke skriger.

Det forklarer heller ikke, hvorfor han ikke gider at lege - heller ikke med mig.

Nogen gange er der ikke nødvendigvis en forklaring eller en grund, til at børn er som de er. Igen, så tror jeg du har et meget følsomt barn og det bedste er nok bare at møde ham i det og opfylde hans behov som han efterspørger det.
Har du prøvet at snakke med din sundhedsplejeske om det?
Og ellers hvis i ikke allerede har været det, så tage et smut forbi en kiropraktor, hvis han har spændinger eller låsninger i kroppen kan det godt give ubehag og gråd samt dårlig søvn.
Og giv det tid, tid gør rigtig meget. Vores yngste sov 30 minutter om dagen frem til han blev et år. nu er han 14 måneder og sover endelig en god middagslur op 1-1,5 time.