Eksperthjælp: Ægtefællebidrag

Helene Treschow

Hej,

Min bror står og vil skilles. Konen vil IKKE underskrive papirene... Han har en indtængt på over en million om året, hvorimod hun har en indtægt på omkring 240.000 om året og arbejder deltid i hans virksomhed...

Skal han betale hustrobidrag? han er meget i tvivl og pt. står det til hun skal have noget af hans formue, altså et par millioner.

KAn det så virkelig passe hun skal have bidrag?

Helenes svar

Kære Louise JJ

Jeg kan sagtens forstå, at du spørger på den måde, og jeg håber, at du bliver lidt klogere af mine anvisninger. Ellers er du, eller din bror meget velkommen til at kontakte mig (mail: ht@nexusadvokater.dk, og tlf.dir. 53 73 71 79).

Begrebet ægtefællebidrag stammer selvfølgelig fra den tid, hvor manden var forsørger, og hvor kvinden gik hjemme og passede børn, mand og husholdning i øvrigt,. Kvinden havde ingen indkomst eller tilknytning til arbejdsmarkedet, så hun stod svagt ved en skilsmisse.

Man må sige, at samfundet har ændret sig noget siden på godt og ondt. I dag har de fleste ægtefæller begge arbejde, og dermed indtægter, og der er færre ægtefæller, som får tilkendt bidrag end tidligere.

Fra praksis kan jeg give disse hovedregler (nr. 2 er relevant for jer):

Hvis begge ægtefæller har arbejde og en nogenlunde fast tilknytning til arbejdsmarkedet, bliver der ikke pålagt bidragspligt. En ægtefælle som modtager dagpenge pga. arbejdsløshed, vil dog ikke automatisk få tilkendt bidrag – det afgørende er altså ikke, om den pågældende helt aktuelt er i arbejde. Dvs. jo mere fast tilknytning, ægtefællen har til arbejdsmarkedet, jo mindre sandsynligt er det, at der tilkendes bidrag.

Typiske eksempler på kvinder, som får bidrag, er den medhjælpende hustru i mandens virksomhed.

Generelt har det også betydning, hvilke muligheder, der er for fremtidig beskæftigelse.  

Et andet eksempel, som man ser en hel del af i praksis er den ægtefælle, som er kommet til landet i forbindelse med indgåelse af ægteskab, og som endnu ikke har taget en uddannelse eller i øvrigt tilpasset sig her i Danmark.

En stor forskel på ægtefællernes sociale position øger sandsynligheden for, at den ene skal betale bidrag til den anden.

Man ser også afgørelser, der lægger vægt på, om den ene ægtefælle vil kunne få en enkepension, der efter loven er afhængig af en bidragspligt, men spørgsmålet er ikke eneafgørende.

I de tilfælde, hvor man får bidrag, går tendensen i retning af kortere bidragsperioder, og kun i meget få tilfælde gives der tidsubegrænset bidrag (det sker næsten kun i tilfælde, hvor den ene ægtefælle ikke i mange år har været på arbejdsmarkedet). Det spiller også en rolle, hvor længe ægtefællerne har været gift (og her tælle forudgående samliv med).

Som nævnt indledningsvist, min dør står åben, så ring eller skriv, hvis I har brug for en snak, herunder også i forhold til bodeling.

De bedste ønsker og hilsner

Helene Treschow