Har jeg handlet forkert??

Ifølge min mand så er han meget skuffet på mig og rasende på mig. Han sagde desideret at han håber at når jeg bliver gammel så ligger jeg i mit eget afføring imens vores datter hygger sig og er ligeglad med mig, da jeg ifølge ham også er ligeglad med hende. 

Sagen er den at han går i O klasse. Der er den her dreng som hun har gået i klasse med men som har rykket klasse da han er lidt “vild”. Hin kommer så og fortæller mig da jeg henter hende at han har slået hende og givet hende fingeren bare fordi hun sagde hej til ham. Jeg spørger så om hun sagde det til en voksen og det sagde hun ja til. Ergo så stoler jeg på at den voksne “tog fat i ham” for sådan noget gør man naturligvis ikke!! Og samtidig så roste jeg hende fordi hun sagde det til en voksen.

Jeg gør ikke mere ved det og kører hjem med vores datter. Det er så her at min mand bliver stiktosset på mig. Han er så skuffet over mig st jeg ikke snakker med pædagogerne (den pågældende pædagog som vores datter siger at hun sagde det til) for at høre hendes version og om hun har gjort noget ved det. Jeg er meget autoritetstro og stoler på at hun gør sit arbejde og snakker med den her dreng. Min mand mener ikke st jeg er der for vores datter og at jeg bare er ligeglad. 

Jeg vil selvfølglig hvis det står på flere gange snakkede med pædagogerne om det men han mener 1 gang er for meget og nok hvilket det selvfølglig er men ja....jeg ved sku ikke.... Måske han har ret..??... 

Jeg føler mig ihvertfald som en møgdårlig mor...

Så jeg vil lige høre jer af hvad I tænker?? Er jeg forkert på den?? Stoler jeg for meget på pædagogerne i SFO’en?? Og skal jeg være mere skeptisk??

Hvordan har din datter det? Er hun bange for drengen? Virker hun til, at hun føler sig hørt og, at hun er ok med måden, det blev håndteret på? Personligt ville jeg tage udgangspunkt i det, også forøvrigt informere min mand om, at man snakker med respekt til hinanden.

Anonym skriver:

Ifølge min mand så er han meget skuffet på mig og rasende på mig. Han sagde desideret at han håber at når jeg bliver gammel så ligger jeg i mit eget afføring imens vores datter hygger sig og er ligeglad med mig, da jeg ifølge ham også er ligeglad med hende. 

Sagen er den at han går i O klasse. Der er den her dreng som hun har gået i klasse med men som har rykket klasse da han er lidt “vild”. Hin kommer så og fortæller mig da jeg henter hende at han har slået hende og givet hende fingeren bare fordi hun sagde hej til ham. Jeg spørger så om hun sagde det til en voksen og det sagde hun ja til. Ergo så stoler jeg på at den voksne “tog fat i ham” for sådan noget gør man naturligvis ikke!! Og samtidig så roste jeg hende fordi hun sagde det til en voksen.

Jeg gør ikke mere ved det og kører hjem med vores datter. Det er så her at min mand bliver stiktosset på mig. Han er så skuffet over mig st jeg ikke snakker med pædagogerne (den pågældende pædagog som vores datter siger at hun sagde det til) for at høre hendes version og om hun har gjort noget ved det. Jeg er meget autoritetstro og stoler på at hun gør sit arbejde og snakker med den her dreng. Min mand mener ikke st jeg er der for vores datter og at jeg bare er ligeglad. 

Jeg vil selvfølglig hvis det står på flere gange snakkede med pædagogerne om det men han mener 1 gang er for meget og nok hvilket det selvfølglig er men ja....jeg ved sku ikke.... Måske han har ret..??... 

Jeg føler mig ihvertfald som en møgdårlig mor...

Så jeg vil lige høre jer af hvad I tænker?? Er jeg forkert på den?? Stoler jeg for meget på pædagogerne i SFO’en?? Og skal jeg være mere skeptisk??

Du har gjort det helt rigtige. Din mands reaktion er noget ude af proportioner. Taler han ofte så grimt til dig? 

nielsen80 skriver:

Hvordan har din datter det? Er hun bange for drengen? Virker hun til, at hun føler sig hørt og, at hun er ok med måden, det blev håndteret på? Personligt ville jeg tage udgangspunkt i det, også forøvrigt informere min mand om, at man snakker med respekt til hinanden.

Hun virker ok med det syntes jeg. Var lidt ked af det da hun fortalte hvad han havde gjort men hun snakker ikke mere om det...

Mor og meget mere skriver:

Du har gjort det helt rigtige. Din mands reaktion er noget ude af proportioner. Taler han ofte så grimt til dig? 

Ja, det gør han desværre. Men jeg er blevet så vant til det efterhånden.....

Han er bare vant til at man i hans familie støtter og hjælper hinanden i alt og uanset hvad og det har jeg ikke gjort i den her situation ifølge ham.

Anonym skriver:

Ja, det gør han desværre. Men jeg er blevet så vant til det efterhånden.....

Han er bare vant til at man i hans familie støtter og hjælper hinanden i alt og uanset hvad og det har jeg ikke gjort i den her situation ifølge ham.

Din datter reagerede fint i dag. Hun viste, at hun har grænser, og at disse grænser skal respekteres. Da hun ikke selv kunne løse problemet, inddrog hun nødvendigt hjælp. 

Det samme skal du nu lære. Vis din mand - og dermed din datter - at man ikke finder sig i alt. Men at man som menneske har krav på at blive respekteret og behandlet ordentligt. Fortæl din mand at det var sidste gang, at han talte sådan til dig. Og kan han ikke selv finde en hensigtsmæssig kommunikationsform, må han inddrage nødvendige fagfolk.

Din datter spejler sig i dig som sin mor, så du skal være med til at bane den vej, som din datter engang skal følge.

Anonym skriver:

Ifølge min mand så er han meget skuffet på mig og rasende på mig. Han sagde desideret at han håber at når jeg bliver gammel så ligger jeg i mit eget afføring imens vores datter hygger sig og er ligeglad med mig, da jeg ifølge ham også er ligeglad med hende. 

Sagen er den at han går i O klasse. Der er den her dreng som hun har gået i klasse med men som har rykket klasse da han er lidt “vild”. Hin kommer så og fortæller mig da jeg henter hende at han har slået hende og givet hende fingeren bare fordi hun sagde hej til ham. Jeg spørger så om hun sagde det til en voksen og det sagde hun ja til. Ergo så stoler jeg på at den voksne “tog fat i ham” for sådan noget gør man naturligvis ikke!! Og samtidig så roste jeg hende fordi hun sagde det til en voksen.

Jeg gør ikke mere ved det og kører hjem med vores datter. Det er så her at min mand bliver stiktosset på mig. Han er så skuffet over mig st jeg ikke snakker med pædagogerne (den pågældende pædagog som vores datter siger at hun sagde det til) for at høre hendes version og om hun har gjort noget ved det. Jeg er meget autoritetstro og stoler på at hun gør sit arbejde og snakker med den her dreng. Min mand mener ikke st jeg er der for vores datter og at jeg bare er ligeglad. 

Jeg vil selvfølglig hvis det står på flere gange snakkede med pædagogerne om det men han mener 1 gang er for meget og nok hvilket det selvfølglig er men ja....jeg ved sku ikke.... Måske han har ret..??... 

Jeg føler mig ihvertfald som en møgdårlig mor...

Så jeg vil lige høre jer af hvad I tænker?? Er jeg forkert på den?? Stoler jeg for meget på pædagogerne i SFO’en?? Og skal jeg være mere skeptisk??

Hvis det er første gang du hører det fra din datter, havde jeg reageret lige som dig, så nej jeg synes ikke at du er gal på den. Men synes at din mand skal lære at snakke pænt.

Din datters reaktion og din er som den skal være. Din mand derimod er en curling forældre og led overfor dig i sin kommunikation.

hvis det er repræsentativt for hans kommunikation med dig ville jeg se efter at flytte. 

Rulle i afføring - ???!!  What the fuck..?

det at stå op for andre bør også omfatte dig - han  ødelægger da dit selvværd hvis det er hverdagskost

Møghe skriver:

Din datter reagerede fint i dag. Hun viste, at hun har grænser, og at disse grænser skal respekteres. Da hun ikke selv kunne løse problemet, inddrog hun nødvendigt hjælp. 

Det samme skal du nu lære. Vis din mand - og dermed din datter - at man ikke finder sig i alt. Men at man som menneske har krav på at blive respekteret og behandlet ordentligt. Fortæl din mand at det var sidste gang, at han talte sådan til dig. Og kan han ikke selv finde en hensigtsmæssig kommunikationsform, må han inddrage nødvendige fagfolk.

Din datter spejler sig i dig som sin mor, så du skal være med til at bane den vej, som din datter engang skal følge.

Men hvordan gør jeg når han i flere år nu har talt sådan til mig?? Jeg begynder jo at tro at det er ok  og at det er mig den er gal med når den mindste ting jeg gør forkert får ham i det røde felt....

Hck skriver:

Hvis det er første gang du hører det fra din datter, havde jeg reageret lige som dig, så nej jeg synes ikke at du er gal på den. Men synes at din mand skal lære at snakke pænt.

Ja, det var første gang hun fortalte det...