Jeg har mødt en fyr.

Ja jeg var til en fest i weekenden, og der var en DJ til denne her fest også. Han var rigtig skæg, og vi havde det sjovt sammen fra første sekund.

Jeg har været sammen med min kæreste et årti og vi har børn sammen. forholdet går sårligt, og det har det faktisk altid gjort. Vi har for nylig snakket om meget, og han har oppet sig lidt. Alligevel er dte som om jeg bare ikke kan lade være at blive irriteret på ham, selvom han selvfølgelig også glæder mig, og er sjov.

Nåh men denne her fyr, til denne her fest, var altså rigtig sød. Han er 10 år ældre end mig, og jeg havde nok aldrig ænset ham, hvis jeg havde mødt ham til noget som helst andet tam tam.
Men vi havde det altså rigtig sjovt, vi snakkede godt, og hyggede os bare rigtig godt.
Da jeg godt kunne se hvor det bar hen ad informeree jeg ham jo selvfølgelig om både kæreste og børn, og fortalte ham så i samme omgang at der jo derfor ikke kunne blive tale om lagengymnastik. Hvilket han var helt indforstået med.

Alligevel endte det altså med at vi sov sammen, vi havde ikke sex, men han nussede og pillede hele natten, og jeg havde det fantastisk. Jeg var frygtelig lykkelig, og det der med at sige farvel om morgen, var ikke blot vigtigt, men også meget sørgmodigt, for os begge to. Vi kommer ikke til at mødes igen, med mindre en af os tager initiativet, og den anden siger ja.

Han gav kraftigt udtryk for at han da gerne ville bruge mere tid sammen med mig. Og jeg er da også meget nysgerrig på ham.

Men det hele er sgu noget lort altså. Han gav mig virkelig lyst til at gå fra det hele (undtagen børnene) men det er da for dumt altså. Det kan jeg jo ikke bare, det er alt for kompliceret, med hensyn på at dele diverse ting og sager, og økonomisk er det noget  bæ, og jeg ved bare jeg kommer til at hænge med røven i vandskorpen.

Og hvad nu hvis han om et halvt år har indset at han er nødt til at blive voksen, vil jeg så ærgre mig gul og grøn af misundelse når det sker. Og jeg tør da heller ikke satse på at jeg kan klare mig alene, eller at ham den anden der overhovedet er interessant hvis det kommer til det.

Det hele er bare så pisse rodet altså, det er super uoverskueligt, og jeg havde bare virkelig brug for at lukke luften af ballonen...

Anonym skriver:

Ja jeg var til en fest i weekenden, og der var en DJ til denne her fest også. Han var rigtig skæg, og vi havde det sjovt sammen fra første sekund.

Jeg har været sammen med min kæreste et årti og vi har børn sammen. forholdet går sårligt, og det har det faktisk altid gjort. Vi har for nylig snakket om meget, og han har oppet sig lidt. Alligevel er dte som om jeg bare ikke kan lade være at blive irriteret på ham, selvom han selvfølgelig også glæder mig, og er sjov.

Nåh men denne her fyr, til denne her fest, var altså rigtig sød. Han er 10 år ældre end mig, og jeg havde nok aldrig ænset ham, hvis jeg havde mødt ham til noget som helst andet tam tam.
Men vi havde det altså rigtig sjovt, vi snakkede godt, og hyggede os bare rigtig godt.
Da jeg godt kunne se hvor det bar hen ad informeree jeg ham jo selvfølgelig om både kæreste og børn, og fortalte ham så i samme omgang at der jo derfor ikke kunne blive tale om lagengymnastik. Hvilket han var helt indforstået med.

Alligevel endte det altså med at vi sov sammen, vi havde ikke sex, men han nussede og pillede hele natten, og jeg havde det fantastisk. Jeg var frygtelig lykkelig, og det der med at sige farvel om morgen, var ikke blot vigtigt, men også meget sørgmodigt, for os begge to. Vi kommer ikke til at mødes igen, med mindre en af os tager initiativet, og den anden siger ja.

Han gav kraftigt udtryk for at han da gerne ville bruge mere tid sammen med mig. Og jeg er da også meget nysgerrig på ham.

Men det hele er sgu noget lort altså. Han gav mig virkelig lyst til at gå fra det hele (undtagen børnene) men det er da for dumt altså. Det kan jeg jo ikke bare, det er alt for kompliceret, med hensyn på at dele diverse ting og sager, og økonomisk er det noget  bæ, og jeg ved bare jeg kommer til at hænge med røven i vandskorpen.

Og hvad nu hvis han om et halvt år har indset at han er nødt til at blive voksen, vil jeg så ærgre mig gul og grøn af misundelse når det sker. Og jeg tør da heller ikke satse på at jeg kan klare mig alene, eller at ham den anden der overhovedet er interessant hvis det kommer til det.

Det hele er bare så pisse rodet altså, det er super uoverskueligt, og jeg havde bare virkelig brug for at lukke luften af ballonen...

Vil lige hurtigt sige ved godt du bare lige skulle ud med det men. Hvis det er fordi du er bange for at du ikke kan klare det hele alene, så vil dig og kærestens forhold aldrig holde eller blive bedre Bare lige en ting jeg syntes du skal tænke igennem, for lyder meget som om du er i tvivl om i vil holde

Men er da en svær situation at stå i for du har jo sådan set været utro og du vil jo altid have det i dine tanker og ligge i baghovedet og så har du det jo nok også dårligt selvom du jo selv gik med til det. Men før du sådan springer over til ham den nye vil jeg syntes du skal vide mere om ham.

Men selvom han er fy fy så lyder han som en meget romantisk og sød og forstående fyr du har hygget lidt med. Selvom i alligevel endte med at sove sammen.

suanne85 skriver:

Vil lige hurtigt sige ved godt du bare lige skulle ud med det men. Hvis det er fordi du er bange for at du ikke kan klare det hele alene, så vil dig og kærestens forhold aldrig holde eller blive bedre Bare lige en ting jeg syntes du skal tænke igennem, for lyder meget som om du er i tvivl om i vil holde

 

Men er da en svær situation at stå i for du har jo sådan set været utro og du vil jo altid have det i dine tanker og ligge i baghovedet og så har du det jo nok også dårligt selvom du jo selv gik med til det. Men før du sådan springer over til ham den nye vil jeg syntes du skal vide mere om ham.

Men selvom han er fy fy så lyder han som en meget romantisk og sød og forstående fyr du har hygget lidt med. Selvom i alligevel endte med at sove sammen.

Jamen jeg har længe været i tvivl om mit nuværende forhold vil holde, jeg er træt af ham, selvom han faktisk lige nu arbejder på at være en god kæreste. eller også er jeg bare en sur kælling, jeg ved det sgu ikke.

Altså jeg ved sgu ikke om jeg vil hoppe efter ham den nye, han var bare en rigtig sød fyr, måske var han bare en øjenåbner, jeg ved det ikke. Men det var virkelig fantastisk dejligt. Jeg har fundet ham på facebook, så vi har snakket lidt efter også. Men ikke om at være sammen, bare sådan tja lidt løst og fast. og selvfølgelig om den aften og nat. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at han også nød det, selvom han ikke fik noget. Foreløbig har jeg ingen intentoner om at før noget videre med ham. Så jeg er rimeligt sikker på det bare glider ud i sandet.

Og det værste er at jeg faktisk ikke har dårlig samvittighed over det. Jeg har det da svært med det, fordi det strider mod mine egne "regler", men jeg er ikke tynget af skyldfølelser.

Det er svært at få plads til det hele, så nu stopper jeg jeg igen, inden det bliver alt alt for rodet.

Først og fremmest puh ha en omgang rod  Jeg synes det lyder som om du virkelig trænger til at gøre op med dig selv hvorvidt du VIL din mand eller ej! Hvis du finder frem til at det vil du, ikke for pengenes skyld, men fordi du i virkeligheden elsker ham inderst inde, så synes jeg du skal hive ham med i parterapi! Det er min overbevisning, at man skylder sine børn at gøre ALT hvad man kan for at rede deres forældres forhold! Parterapi kan gøre virkelig meget, og alle de fordomme der er omkring det, det er der slet ikke hold i! Jeg har haft nogle fantastiske oplevelser med det og har nu en rigtig godt forhold til min kæreste gennem næsten lige så mange år, som du har haft din mand!

Mht. affæren, uanset sex eller ej, så ER det jo utroskab og når I har skrevet om det på FB er der jo desværre en risiko for at din mand finder ud af det ad den vej, fx. hvis han fik mistanke og begyndte at tjekke din færden på nettet. Det ville være en smadder uheldig måde han skulle finde ud af det på! Jeg forstår godt at du måske har manglet noget spænding i dit forhold og er blevet draget af denne mand som du har mødt og finder interessant. Men husk, at han sikkert også kan se morgengrim ud, sidde og hænge i sofaen, være doven, glemme dig og at der også ville kunne gå rutine i den hvis I indledte et forhold! Græsset SER indimellem grønnere ud på den anden side, men som oftest er det det sgu ikke når det kommer til stykket! Dermed ikke sagt at du skal blive hos din mand for enhver pris. Du skal mærke efter i dig selv, men kun til dine følelser og ikke alle mulige praktiske grunde, frygt osv. selvom jeg godt ved det er virkelig svært, fordi det er enormt skræmmende at skulle starte helt forfra! Men et forhold som man bliver i fordi man ikke kan overskue at gå, er ikke et sundt forhold og det er spild af tid!

Jeg håber du finder ud af at du trods alt elsker ham og at I begge er villige til at kæmpe for forholdet med professionel hjælp!

Mange gange held og lykke

Hvis du skal gå fra din kæreste, skal det være fordi det er det du vil! Ikke fordi der står en anden. Hvis du allerede nu tænker på hvad der måske sker om 5 mdr. når ham den nye bliver træt af dig, så går du på forkert grundlag!

Jeg har selv stået i din situation og jeg endte med at gå fra min mand, men skulle det igen ske at jeg mødte en fristelse, så ville jeg fjerne mig fra fristelsen (det var arbejds-relateret dengang). Jeg vil aldrig igen gå fra et forhold pga. en anden.

Men det lyder som en hyggelig nat, og hvis du derhjemme har et forhold der skranter, kan jeg sagens forstå at du føler dig helt nyforelsket.

jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, jeg er så træt og har ondt i mit hovede, jeg kan slet ikke tænke, eller tage beslutninger eller nogen ting.....

jeg laver vidst lige en maude, måske kigger jeg lige på det her indlæg igen imorgen, og ser om jeg kan komme på noget klogt og forståeligt.

Znuzke skriver:

Hvis du skal gå fra din kæreste, skal det være fordi det er det du vil! Ikke fordi der står en anden. Hvis du allerede nu tænker på hvad der måske sker om 5 mdr. når ham den nye bliver træt af dig, så går du på forkert grundlag!

Jeg har selv stået i din situation og jeg endte med at gå fra min mand, men skulle det igen ske at jeg mødte en fristelse, så ville jeg fjerne mig fra fristelsen (det var arbejds-relateret dengang). Jeg vil aldrig igen gå fra et forhold pga. en anden.

Men det lyder som en hyggelig nat, og hvis du derhjemme har et forhold der skranter, kan jeg sagens forstå at du føler dig helt nyforelsket.

 

Det er svært at forklare, for det er ikke nødvendigvis fordi jeg tror jeg vil eller kan få et forhold til ham den anden, men SKULLE jeg nu gå fra kæresten, jamen så ville jeg da lige undersøge sagen nok, når jeg ikke lige havde børnene altså.

Det er nok bare det, at han ligesom fik åbnet mine øjne, sammen med samtaler jeg har haft med andre mennesker jeg kender. Og altså ja det var bare SÅ rart, det er MANGE år siden jeg har været SÅ afslappet, og bare haft det godt, og grinet og hygget mig, og bare været glad, bare en enkelt dag. Det sker aldrig mere.

Sagen er nok også den at han ikke bare var sød, det var sådan ret vemodigt at sige farvel, for os begge to. Festen vi var til var folk som jeg så ikke er i familie med, og folk som min kæreste ikke omgås, og hvor jeg selv kun omgås med en lille håndfuld af dem. Så der er ikke sådan chance for at blive "afsløret" i hvad der skete den nat. Men der hvor vi var, var det slet ingen hemmelighed, vi var lidt tilbageholdende der om aftenen, men om morgenen da vi skulle hver til sit kyssede vi bar ehinanden farvel og gav et kram efter tingene var pakket, sådan ret "offentligt" det var meget mærkeligt, men slet ikke akavet..... Men dumt dumt dumt, jeg ved det godt.

Lige nu er  jeg simpelthen bare så forvirret altså, og jeg var ikke engang fuld, jeg var helt ædru (drak 3 pilsnere over hele aftenen)

Årh det er sgu svært at forklare altså. Men havde jeg nu været single, så havde jeg sikket prøvet ham af. nu e der bare så meget der skal tænkes igennem, og jeg er ikke engang sikker på at det er fordi jeg vil se ham den nye, Det var bare så fantastisk dejligt, og jeg er sikker på han mener det samme.

Men jeg skal bare tage den helt rigtige beslutning, jeg har jo ikke "råd" til at fortryde det. Og jeg ville hae mig selv inderligt hvis jeg tog en beslutning og senere fortrød den, uanset hvad beslutningen bliver.

Jeg er så bange for at sidde som 60 årig og tænke fuck, hvorfor stoppede jeg ikke bare da jeg kunne og havde tid. Men jeg vil heller ikke sidde omvendt og tænke, pis det var en dårlig beslutning....

min tanke gik mere på, hvis jeg gik, og om et ½ å fortrød det, så kan jeg jo ikke tage det gjorte tilbage igen... hvis jeg går nu eller om et ½ år, uanset grunden eller sparket i røven, så kan og vil jeg ikke fortryde det. Jeg må og skal tage den rigtige beslutning, og det er bare helt umuligt for mig.

Parteraoi har vi ikke mulighed for, jeg ved heller ikke om jeg kunne lokke kæresten.

Jeg mener I kan søge om tilskud til det når I har børn! Hvis din kæreste ikke er villig til det, så er han vel heller ikke særlig villig til at kæmpe for forholdet generelt! Hvis nu du sagde det var sidste udvej? Hvis det er sådan du føler selvfølgelig. Ingen ultimata som man ikke mener. Men ja, parterapi kan rede meget!

Som jeg ser det er det parterapi eller skilsmisse. I har kæmpet for jeres forhold i 10 år uden at det er blevet fantastisk = det lyder ikke som noget I kan klare selv. Desværre.

Når man får kørt den ud til utroskab er man ude på dybt vand og du skylder dig selv, dine børn og din mand at finde en løsning.

Jeg forstår udmærket du er bange for at gå fordi det er skide hamrende besværligt. Har selv stået i samme situation, dog uden børn og utroskab.Men med et hus der skulle sælges, en økonomi i ruiner, manglende tag over hovedet og mine kæledyr jeg måtte finde månedsvis af pasning til indtil jeg fandt en bolig.

Det var drønhårdt, men hvor er jeg glad for at jeg tog beslutningen.

Jeg siger ikke at det rigtige for dig er at gå, men hvis din mand ikke vil i parterapi kan han ikke være så interesseret i at redde jeres forhold.

Spørgsmålet er hvorvidt du skulle være ærlig og fortælle ham om episoden?

Jeg har ikke det rigtige svar, men det er i hvert fald helt sikkert at man ikke kan ridde på to heste.