Hej med jer
Jeg sad idag og kiggede på billeder på Famly fra min søns børnehave. Til dem der ikke ved hvad Famly er, så er det en app, hvor pædagogerne slår billeder op, og en kort opdatering om hvad de har lavet i løbet af dagen. Idag har de været i skoven, og det ser ud som om, at de har haft en dejlig dag. Dog blev jeg lidt mærkelig til mode, da billederne viste, at to af pædagogerne gik og røg ved siden af børnene . Jeg må indrømme, at det støder mig lidt, at man går så meget op i, at børn og unge ikke starter med at ryge, men alligevel går deres pædagoger (og potentielle forbilleder), og ryger ved siden af dem. Synes i, at det er ok? Er der nogle, som ved om de må det? Jeg tænker også, at hvis der er nogle af børnene, som har astma, så er der nok ikke så rart at gå ved siden af en pædagog der ryger. Overvejer at kommentere det når jeg henter ham idag, men jeg kender ikke reglerne på området, så jeg ved ærligt talt ikke om min kommentar er berettiget. Jeg er selv mega anti-ryger, så jeg ved ikke om jeg er for påvirket af min egen holdning til rygning.
Hvad mener i om denne situation?
Det er TOTAL dårlig stil at ryge i nærheden (under pasning/opsyn osv.) af børn og unge !
Jeg har ikke hørt om en eneste kommune/amt hvor det er tilladt at ryge og dem som ønsker at drive dagpleje i deres hjem SKAL have røgfrit i ALLE de rum hvor børnene opholder sig !
(Selv et rygerum i huset/lejligheden kan ikke godkendes, da det er UMULIGT at røgen m.m. ikke spreder sig til de andre rum !).
Jeg er eks-ryger og syntes at ALLE er berettiget til at have hver deres synspunkt.
Men det er 100% IKKE okay at ryge når man professionelt har at gøre med børn og unge. Heller ikke selvom det er på en døgninstitution, hvor børnene/de unge selv ryger. Stadig dårlig stil og rollemodel !
Jeg ville påtale det med det samme til lederen, fordi alt andet gør dig bare til en snobbet sur forældre som altid brokker sig over alt !