AogA skriver:
Hej med jer
Jeg sad idag og kiggede på billeder på Famly fra min søns børnehave. Til dem der ikke ved hvad Famly er, så er det en app, hvor pædagogerne slår billeder op, og en kort opdatering om hvad de har lavet i løbet af dagen. Idag har de været i skoven, og det ser ud som om, at de har haft en dejlig dag. Dog blev jeg lidt mærkelig til mode, da billederne viste, at to af pædagogerne gik og røg ved siden af børnene . Jeg må indrømme, at det støder mig lidt, at man går så meget op i, at børn og unge ikke starter med at ryge, men alligevel går deres pædagoger (og potentielle forbilleder), og ryger ved siden af dem. Synes i, at det er ok? Er der nogle, som ved om de må det? Jeg tænker også, at hvis der er nogle af børnene, som har astma, så er der nok ikke så rart at gå ved siden af en pædagog der ryger. Overvejer at kommentere det når jeg henter ham idag, men jeg kender ikke reglerne på området, så jeg ved ærligt talt ikke om min kommentar er berettiget. Jeg er selv mega anti-ryger, så jeg ved ikke om jeg er for påvirket af min egen holdning til rygning.
Hvad mener i om denne situation?
I min kommune må man som pædagog slet ikke ryge i arbejdstiden, heller ikke i pauserne.
Hvis de havde været på fx legeplads og en pædagog var gået lidt væk for at ryge havde jeg været ligeglad, men jeg havde bestemt kommenteret hvis de havde gået og røget lige ved siden af børnene.
Anmeld
Citér