har en papsøn på 9år som kommer på weeken hver anden torsdag og så ind til søndag..min kæreste og drengens mor har fællesforældre myndighed,hans mor har så nogen problemer med drenge men de problemer har vi ikke som hun har,moren har så fået hjemmehosser på og efter hvad jeg nu kan fortå har hun aftalt med kommunen at vi også skal have en hjemme hosser på,men det kan vi ikke se hvorfor vi skal dette da vi ikke har nogen problemer med drenge,,og nu tænker vi så vis vi siger nej kan kommunen så gå ind og sige at drenge ikke må komme på weeknet ved sin far mere??
Helenes svar
Kære papmor75
Du skriver, at din kærestes og papsøns mor har fælles forældremyndighed. Det betyder, at din kæreste og din papsøns mor skal være enige om væsentlige beslutninger vedrørende din papsøns liv. Væsentlige beslutninger er forhold, der må anses som så indgribende for et barn, at begge forældre skal være enige om det. Det kan være væsentlige lægelige/medicinske indgreb, valg af skoleretning og videreuddannelse, skolefritidsordning, risikobetonet fritidsaktivitet, som f.eks. dykning, boksning, motorsport, bjergbestigning e.l., hvor der er stor risiko for skader, barnets religion, og flytning til udlandet, herunder udrejse til Færøerne og Grønland. Der findes ikke en udtømmende liste over, hvilke forhold, der falder ind under ”væsentlige beslutninger”. Men, i særlovgivningen er der udover de allerede definerede eksempler en række forhold, der kræver begge forældremyndighedsindehaveres samtykke, f.eks. indmeldelse i skole, udstedelse af pas, navnevalg m.v.
Ved siden af kan din papsøns mor som bopælsforælder, som jeg forstår hun er, træffe afgørelse om overordnede forhold i din papsøns daglige liv – altså kan hun tage stilling til større spørgsmål af dagligdags karakter uden at skulle inddrage din kæreste. Hun træffer med andre ord bestemmelse om den direkte daglige omsorg/barnets daglige velbefindende, skolepsykolog, viderehenvisning til børnepsykolog, om deltagelse i børnegruppe, almindelige lægeundersøgelser og behandlinger, børnesagkyndig rådgivning, fritidsaktiviteter, der ikke er risikobetonede, og indenlandske flytninger. Heller ikke her er der defineret en udtømmende opremsning af eksempler.
Fra relevant særlovgivning kan jeg fortælle, at der i serviceloven står skrevet, at formålet med at yde støtte til børn, der har et særligt behov for det, er at sikre børnenes udvikling. Det fremgår i tillæg til det, at et barns vanskeligheder så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien og dennes medvirken. Hvis det ikke er muligt, skal baggrunden for foranstaltningen, formålet og indholdet tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren. Kommunen skal ikke kun søge at udnytte ressourcerne hos personerne i hjemmet, men også overveje, om der er andre nære pårørende, som kan bidrage til løsning af problemerne.
Der er også en bestemmelse i serviceloven, hvor kommunalbestyrelsen kan meddele forældremyndighedsindehaveren/-haverne et såkaldt forældrepålæg (et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete handlepligter, som forældremyndighedsindehaveren/-indehaverne skal påtage sig med henblik på at barnets udvikling (f.eks. adfærds-/tilpasningsproblemer) bringes uden for fare – formålet er at forældremyndighedsindehaveren/-indehaverne bidrager til løsningen af barnets problemer. Det bruges, når forældremyndighedsindehaveren/-indehaverne ikke lever op til sit forældreansvar. Hvis der bliver truffet afgørelse om et sådant, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjælpeforanstaltninger, selvom en forældremyndighedsindehaver ikke ønsker foranstaltningen iværksat. Det er med andre ord præciseret i loven, at afgørelse om forældrepålæg giver adgang til at iværksætte en række foranstaltninger efter serviceloven, selvom en forældremyndighedsindehaver ikke ønsker foranstaltningen iværksat.
Du skriver ikke noget om, om kommunen har haft lavet en børnefaglig undersøgelse efter serviceloven. Eller om det er på tale. Uanset kan jeg fortælle dig, at en sådan undersøgelse efter serviceloven så vidt muligt skal gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaverne, og skal resultere i en stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger. Der er ikke (længere) noget krav om, at der skal være et formelt samtykke til en børnefaglig undersøgelse fra forældremyndighedsindehaveren/-indehaverne.
Mit råd er, at det er rigtig godt for din papsøn, og din kærestes og papsøns mors fortsatte samarbejde, at de samarbejder med kommunen. Måske er det slet ikke sikkert, at I skal have en hjemmehosser. Ud fra det du skriver, lyder det i hvert fald som om, at I ikke er sikre. Måske I skulle overveje at kontakte kommunen og forhøre jer.
Alt det bedste til jer.
De bedste hilsner
Helene Treschow
Advokat i Nexus Advokater
Helene har stor erfaring med at rådgive og føre sager om forældremyndighed, børns bopæl og samvær. Helene rådgiver derudover i forbindelse med (overvejelser om) separation og skilsmisse, ægtefællebidrag og bodeling, samt om børnebidrag. Endvidere rådgiver Helene ugifte samlevende og (kommende) ægtepar, blandt andet om samejeoverenskomster, ægtepagter, og testamenter, herunder også børnetestamenter
Se Helenes hjemmeside: NexusAdvokater.dk
