Så vil jeg lige svare på deres spørgsmål.
Angående prævention. Jeg har i 2 år taget P-piller, men da jeg jo i virkeligheden ikke ønsker at tage dem, har jeg til tider glemt dem, og jeg har været bange for at blive gravid ved et uheld og han så vil tro jeg har gjort det med vilje, hvilket jeg aldrig kunne finde på at gøre med vilje.
Jeg har forslået ham, at jeg kunne få en spiral, så vi ikke kom til at stå med en smutter, men dette ønsker han ikke at jeg skal få. (Fordi han selvfølgelig håber på at han ombestemmer sig)Så derfor har jeg bedt ham om at stå for det, da P-piller vil ende galt før eller siden.
Så jeg presser ham ikke til at stå for prævention, det har han selv valgt ved at vælge spiralen fra og P-piller ikke fungere.
Jeg skriver jo netop at jeg ikke vil presse ham, jeg har gjort ham klar over hvor ulykkelig jeg P.t. er, men at jeg selvfølgelig overlever.
I dag begyndte jeg at sælge Børneting til salg, barnevogn osv. men da jeg ville sætte det op på nettet, bad han mig lade være med at sælge ud og vente, og se om han ikke blev klar.
Det jeg er mest ulykkelig over, er at jeg faktisk For 1 år siden havde accepteret at vi ikke skulle have en mere og da jeg så sagde at jeg ville stoppe, så begyndte han at åbne op for en mere, hvilket han indtil det tidspunkt sagde sagt klart nej, DER satte han et håb op for mig igen, et håb som på det tidspunkt ikke var der. Siden da har han bare haft 180 undskyldninger for at vente lidt længere og lidt længere og der kommer hele tiden nye ting vi skal havde styr på først, og jeg føler jeg kæmper en kamp, som han bare tager fra mig hele tiden. så derfor blev jeg helt knust, da han hele tiden har sagt. Hvis vi får styr på dette, så vil jeg... nej, vi skal lige have styr på dette også, så vil jeg derefter... nej, vi skal lige over sommeren.... nej, vi skal lige have styr på en ting mere. Og jeg kæmper for at gøre ham tilfreds, men jeg føler jeg kæmper en tabt kamp.
Jeg har gjort det klart for ham, at jeg kun vil have en 3'erne med ham, så han ved at jeg ikke forlader ham, hvis jeg ikke får det.
Jeg lytter skam også til ham, for han har ret i mange af de ting han siger, og vi har meget at se til i hverdagen, så selvfølgelig kan jeg godt sætte mig ind i hans tanker, jeg har selv tænkt de samme ting. Den største grund til at han ikke har lyst er fordi vi ingen hjælp har/får i hverdagene, vi har ingen familie som kan hjælpe os, når lokummet brænder. Så vi har til tider været meget hårdt presset.
Hvis han bare ville melde klart ud at det er nej. Så kunne jeg forberede mig på ikke at få barnet, men når han hele tiden sætter et nyt håb op for mig, så får jeg mere og mere svært ved at acceptere et nej.