Droppe ud af spl. studie og læse medicin - hjælp:(

Jullesnulle skriver:

Du kan ikke læse medicin uden en ungdomsuddannelse. 

Men hvis det er det du vil så go-for-it. Der er for mange der holder ens drømme nede

Det ved jeg udemærket godt. Det er derfor jeg skal på VUC inden. 

Lenchick skriver:

Jeg synes du skal gå efter din drøm. 

Jeg stod i lignende situation for år tilbage. Jeg var 27 og valgte sygeplejestudiet da medicin, som jeg drømte om, var overskuelig pga tid. Jeg blev sygeplejerske, men har altid følt, at jeg manglede noget. Jeg arbejdede på intensiv i flere år og det har uden tvivl været et sted jeg var glad for. Jeg tog alligevel en Master og arbejdede i flere år på den anden side af patienter (med undervisning af personale). 

Nu er jeg 43 og fortryder inderligt, at jeg ikke fulgte drømmen om medicin. Jeg skal i gang med en zoneterapeut til oktober og har planer om akkupunktør senere. 

Det skal lige nævnes, at vi nu har to små plejebørn og jeg er frikøbt til at gå hjemme, derfor kan jeg tillade mig at gå i gang med en zonerapeut. 

Havde jeg den gang valgt medicin, var jeg  nu færdig som praktiserende læge...

Det er præcis det jeg tænker. Bliver nok bare stresset i hovedet fordi min kæreste er 27 og færdiguddannet, så ville uanset hvad føle at 33/34 er "sent" at være færdig. Men det er det jo ikke! Og har på samme måde som dig den frygt for at jeg vil mangle noget hvis jeg bliver på sygeplejerske. Gider ikke gå et helt arbejdsliv og misunde nogle af mine nærmeste kollegaer (lægerne)... Det var lige en besked som din jeg havde brug for, mange tak 

Jeg er 28 og er lige blevet mor. Inden da bestemte jeg mig for, at den vej, jeg troede, jeg ville gå, ikke var den rigtige. Så jeg er i fuld gang med at undersøge muligheder og vil tidligst kunne begynde på noget nyt til august næste år. Der er jeg 29, knap 30. Og sådan er det

Jeg tog i sin tid min HF på en VUC, hvor jeg havde kemi med en 73-årig, som havde arbejdet med erhvervsøkonomi hele livet, inden han var gået på pension. Nu ville han gerne læse til atomfysiker, da han kedede sig - men han skulle først tage en ny studentereksamen, for den gamle var udløbet Det er aldrig for sent at starte på noget nyt, omend jeg tit tænker på, om han mon også blev færdig med den uddannelse som atomfysiker...

Kan jeres økonomi og familie holde til det,så skal du helt klart springe ud i det.

Pøj pøj med det.

Anonym skriver:

Det er præcis det jeg tænker. Bliver nok bare stresset i hovedet fordi min kæreste er 27 og færdiguddannet, så ville uanset hvad føle at 33/34 er "sent" at være færdig. Men det er det jo ikke! Og har på samme måde som dig den frygt for at jeg vil mangle noget hvis jeg bliver på sygeplejerske. Gider ikke gå et helt arbejdsliv og misunde nogle af mine nærmeste kollegaer (lægerne)... Det var lige en besked som din jeg havde brug for, mange tak 

Forresten... Min venindes mor er lige blevet færdig som praktiserende læge. Hun er over 50 og har en del uddannelser i bagagen. 

Det er ikke for sent for dit vedkommende og jeg har en klar fornemmelse (uden at kende dig), at du fortryder du ikke tog springet når du som 40-årig sygeplejerske sidder og mangler indhold i dit arbejdsliv.

Jeg har haft det godt som sygeplejerske på Intensiv, men igen - du er stadig en sygeplejerske  

HvidSne skriver:

Jeg er 28 og er lige blevet mor. Inden da bestemte jeg mig for, at den vej, jeg troede, jeg ville gå, ikke var den rigtige. Så jeg er i fuld gang med at undersøge muligheder og vil tidligst kunne begynde på noget nyt til august næste år. Der er jeg 29, knap 30. Og sådan er det

Jeg tog i sin tid min HF på en VUC, hvor jeg havde kemi med en 73-årig, som havde arbejdet med erhvervsøkonomi hele livet, inden han var gået på pension. Nu ville han gerne læse til atomfysiker, da han kedede sig - men han skulle først tage en ny studentereksamen, for den gamle var udløbet Det er aldrig for sent at starte på noget nyt, omend jeg tit tænker på, om han mon også blev færdig med den uddannelse som atomfysiker...

Haha en sjov historie  Men du har ret - det er aldrig for sent. Det kan bare godt være lidt træls at tænke tilbage og se hvor meget man har fjumret og at jeg i princippet kunne have været færdig nu, havde jeg ikke sløset rundt. Omvendt har de mange år og de forskellige ting jeg har prøvet også bare givet en masse erfaring og menneskelig udvikling som jeg helt sikkert tror jeg kan draget fordel af i hvervet som læge. 

Lenchick skriver:

Forresten... Min venindes mor er lige blevet færdig som praktiserende læge. Hun er over 50 og har en del uddannelser i bagagen. 

Det er ikke for sent for dit vedkommende og jeg har en klar fornemmelse (uden at kende dig), at du fortryder du ikke tog springet når du som 40-årig sygeplejerske sidder og mangler indhold i dit arbejdsliv.

Jeg har haft det godt som sygeplejerske på Intensiv, men igen - du er stadig en sygeplejerske  

 

Jeg tror du har helt ret!

Jeg synes at du skylder dig selv så meget, at træffe de valg der er de rigtige for dig, og hvis rammerne er til det, som det lyder at du allerede har tænkt over, så go for it! :-) 

Det skal nok blive smadder hårdt, men giv det et forsøg. Det er bedre, end at tage en uddannelse man reelt ikke vil. :-)

(Hilsen en der sprang fra en uddannelse ved eksamens-ugen kom, fordi det simpelthen bare ikke var mig. dumt? Måske. Men nu mange år efter er jeg et halvt år fra en bachelor-uddannelse, som jeg aldrig havde troet jeg skulle være klog nok til.)

Camellia skriver:

Jeg synes at du skylder dig selv så meget, at træffe de valg der er de rigtige for dig, og hvis rammerne er til det, som det lyder at du allerede har tænkt over, så go for it! :-) 

Det skal nok blive smadder hårdt, men giv det et forsøg. Det er bedre, end at tage en uddannelse man reelt ikke vil. :-)

 

(Hilsen en der sprang fra en uddannelse ved eksamens-ugen kom, fordi det simpelthen bare ikke var mig. dumt? Måske. Men nu mange år efter er jeg et halvt år fra en bachelor-uddannelse, som jeg aldrig havde troet jeg skulle være klog nok til.)

Tak for din besked og wow godt gået!!! 

Aristocats skriver:

Du kan ikke ændre dit snit med at tage fag på VUC. Det snit du fik ved din første studentereksamen/ungdomsuddannelse er det snit du er bundet til resten af dit liv - dette kan ikke ændres. Du kan tage faglig supplering på VUC som kan øge dine chancer på kvote 2 men det er så også det - hvis du ved at dit snit ved din første studentereksamen ikke egner sig til medicin kvote 1, må du tage vejen med kvote 2 og komme igang med at skrive en motiveret ansøgning samt at for eksempel fagligt supplere hvis der er fag du mangler eller som kan gavne dig - at du i forvejen har læst til sygeplejerske øger også dine chancer. Du skal bare ikke begynde på VUC med at ændre dit snit i sigte, for det kan du ikke - men derfor er det jo ikke spildt - det er bare vigtigt for dig at du ved at du er nødt til at søge kvote 2 og fokusere på andre egenskaber du skal bruge fremfor dit snit, hvis dit nuværende snit (hvilket som sagt IKKE kan ændres) er for lavt. 

Jo hun kan for hun skal op i niveau. Have matematik op til A nivea f.eks i stedet for C. Og her bortfalder de gamle. Imens hun gør dette kan hun tage nogle fag om. De er så ikke SU berettigede med mindre hun har fået ja ved ansøgningen. Det gives sjællent.