Er det okay at give op?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

15. juli 2017

nielsen80

Profilbillede for nielsen80

Ja det mener jeg bestemt godt, du må, altså stoppe med at forsøge - så længe du selvfølgelig er høflig. Jeg mener altså ikke, man som bonus skal finde sig i alt! Du er gået meget langt for det gode samarbejde, det ønsker hun ikke, så er det sådan, det er. Dælme flot du har kunne holde mund og finde dig i det så længe! Heller du trækker dig end en stor konfrontation, som nok ikke hjælper din bonussøn.

 

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

15. juli 2017

Tommelise

Profilbillede for Tommelise

Ja, jeg synes, det er ok at give op, når hun behandler dig sådan.

Du har behandlet hende høfligt og venligt, og det kan du selvfølgelig godt blive ved med, men det er ok, at du trækker dig. Det andet er simpelt hen for anstrengende.

Det er synd for din bonussøn, at hans mor behandler dig på den måde. Jeg forstår ikke, at hun ikke ønsker, at der er respekt begge veje.

Jeg er selv så heldig at have et godt forhold til min kærestes ekskone. Jeg synes, det er noget underligt noget, når der er én der siger, at hun på forhånd tænker, at hun ikke vil kunne lide sin x´s nye kæreste. Man kan da vente og se - måske synes man faktisk, at den nye kæreste er sød.

Min kærestes ekskone er gift igen, og vi drikker da tit en kop kaffe sammen alle fire, når vi afleverer/henter drengene.

Da de gik i folkeskolen, deltog jeg flere gange i sociale arrangementer (men ikke i skole-hjem samtaler, da det ikke er "mit bord"), og faktisk var det tit min kærestes ekskone, der opfordrede mig til at deltage.

Man behøver bestemt ikke at være veninder (er min kærestes eks og jeg heller ikke), men man kan godt respektere hinanden.

Anmeld Citér

15. juli 2017

Anonym trådstarter

Jeg sidder og får tårer i øjnene, det siger lidt om hvor hårdt det har været. Tænk det betyder så meget med fremmedes anerkendelse.. Det er bare så trist og uforståeligt, men hun må jo have nogle vanskelige følelser omkring at der er en anden kvinde i sønnens liv, og det kan jeg ikke ændre.. 

Noget jeg så er i tvivl om er, om det er ok at jeg tager mine børn med ud når han bliver hentet? Jeg vil jo helst ikke udstråle aktiv modstand, men jeg synes ikke det er rart for hverken bonus eller mine egne børn at være vidne til hendes afvisning.. Mine børn har spurgt mig, hvorfor hun ikke snakker med mig. Min bonusdreng er nok godt klar over hun ikke kan lide mig, for han må ikke snakke om mig derhjemme.. 

Anmeld Citér

15. juli 2017

Bananaalice

Profilbillede for Bananaalice

Selvfølgelig ville jeg gøre alt for at have god kontakt til kvinden der er i mit barns liv! Det er så essentielt vigtigt, særligt når børnene bliver store og man skal inviteres på fødselsdage, bryllupper, og man skal begge have samme barnebarn hvis du forstår. Ikke at respektere et barn kan have flere ansvarspersoner er barnligt på den måde.

 

 

Men man skal heller ikke prøve for hårdt, det bliver påtaget og man bliver træt. Det kan være det kommer, bare du gør det bedste du kan for barnet, så må hun selvom resten.

 

Ellers må du tage den med hende og spørge lige ud, hvorfor kan du ikke lide mig?

Anmeld Citér

15. juli 2017

Tommelise

Profilbillede for Tommelise
Tommelise skriver:

Ja, jeg synes, det er ok at give op, når hun behandler dig sådan.

Du har behandlet hende høfligt og venligt, og det kan du selvfølgelig godt blive ved med, men det er ok, at du trækker dig. Det andet er simpelt hen for anstrengende.

Det er synd for din bonussøn, at hans mor behandler dig på den måde. Jeg forstår ikke, at hun ikke ønsker, at der er respekt begge veje.

Jeg er selv så heldig at have et godt forhold til min kærestes ekskone. Jeg synes, det er noget underligt noget, når der er én der siger, at hun på forhånd tænker, at hun ikke vil kunne lide sin x´s nye kæreste. Man kan da vente og se - måske synes man faktisk, at den nye kæreste er sød.

Min kærestes ekskone er gift igen, og vi drikker da tit en kop kaffe sammen alle fire, når vi afleverer/henter drengene.

Da de gik i folkeskolen, deltog jeg flere gange i sociale arrangementer (men ikke i skole-hjem samtaler, da det ikke er "mit bord"), og faktisk var det tit min kærestes ekskone, der opfordrede mig til at deltage.

Man behøver bestemt ikke at være veninder (er min kærestes eks og jeg heller ikke), men man kan godt respektere hinanden.



Hvor er det trist, at hun ikke kan se, at hendes eget barn kommer i klemme, når han ikke må tale om dig derhjemme.

Jeg tænker, at du måske godt kan prøve at tage dine egne børn med ud, når han bliver hentet og så se, hvad der sker. Måske spørger din bonussøn, hvorfor I ikke er hjemme. Jeg kan godt forstå, at din samvittighed over for drengen måske vrider sig, men det er ikke dig, der har skabt situationen. Jeg håber, at hun får øjnene op for, hvilke problemer hun skaber for både sin egen søn og for dine børn.

Kram til dig.

Anmeld Citér

15. juli 2017

Tommelise

Profilbillede for Tommelise

Hov - det var selvfølgelig dit indlæg, jeg ville have citeret.

Anmeld Citér

15. juli 2017

Anonym trådstarter

Tommelise skriver:

Hov - det var selvfølgelig dit indlæg, jeg ville have citeret.



Tak Tommelise.. Det er utrolig trist, og jeg er helt utrolig træt.. Jeg har nok i virkeligheden givet op, men havde brug for at høre, at jeg ikke var et monster for at ville det.. Vil jo til enhver tid prøve ekstra meget for et barns skyld, men det har jeg jo gjort i to år nu. Havde hun behandlet mig sådan i anden kontekst, havde jeg jo opgivet allerede efter et par dage.. Men jeg er overrasket over, at man egentlig bliver så psykisk slidt af sådan noget!

Anmeld Citér

15. juli 2017

Ms.Momo

Profilbillede for Ms.Momo
så fik jeg to fredagsbørn; Victor 11.01.08 og Elise 11.04.14
Anonym skriver:

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg simpelthen ikke har energi til at beskrive hele forløbet og historien, jeg er træææt...

Jeg er vokset op som skilsmissebarn, og min mor og far kunne ikke med hinanden. Derfor er jeg også typen, som er villig til at strække mig utrooooooooooooolig langt for det gode samarbejdes skyld. Jeg har et helt eminent samarbejde med og forhold til min egen x og hans kæreste, men efter 2 år er jeg ved at give op ift. min kærestes x.

Jeg kan ærligt ikke komme med nogen forklaring på, hvorfor hun har modstand mod mig. Hun er meget beskyttende over for sin moderrolle, og min fornemmelse er, at hun stadig - her 2 år senere - har vanskeligt ved, at der er en 'anden kvinde' i bonus' liv. Jeg har aldrig nogensinde forsøgt at presse mig på, lege mor eller overskride grænser, men har altid haft respekt for, at hun er moderen og den primære. Også fordi jeg jo selv har børn og ved, hvordan det er.

Men hver eneste gang jeg forsøger at være venlig, hver eneste gang jeg rækker en hånd ud, hver eneste gang jeg forsøger, bliver jeg enten ignoreret eller får en verbal sviner tilbage. Og det gør mig så ulykkelig, for jeg gør virkelig mit bedste for at skabe et godt forhold, også uden at trænge mig på, men det kan jeg jo ikke, hvis hun ikke har lyst. Har ingen forestilling om, at vi skal være bedste venner, slet ikke. Men alt jeg siger og gør bliver mødt med iskulde.

Jeg har nået et punkt nu, efter endnu en sviner, hvor jeg bare er utrolig træt af at forsøge, og ikke rigtig har lyst mere. Ud over jeg bliver ufattelig ked af det hver gang, så er det jo også ydmygende og jeg føler mig latterliggjort.

Er det ok at give op? Er det ok at holde op med at forsøge? Jeg har jo ikke tænkt mig at være fjendtlig eller noget, slet ikke, jeg har bare ikke mere energi eller lyst til at forsøge aktivt, når jeg altid bliver mødt på den måde.. Jeg er bare så ked af at erkende, at hun altid vil være iskold over for mig, uanset hvad jeg gør, uanset at jeg aldrig har gjort noget dårligt, imens hun nærmest er Mary Poppins over for min kæreste..



Når min søns far har ikke kørekort, så her er det bonusmor der henter efter samvær, og en gang imellem dem begge.

Når hun/de henter, så holder min kæreste sig væk fra entréen, netop fordi han godt ved at de ikke har særlig varme tanker om ham.

Anmeld Citér

15. juli 2017

Tommelise

Profilbillede for Tommelise
Anonym skriver:



Tak Tommelise.. Det er utrolig trist, og jeg er helt utrolig træt.. Jeg har nok i virkeligheden givet op, men havde brug for at høre, at jeg ikke var et monster for at ville det.. Vil jo til enhver tid prøve ekstra meget for et barns skyld, men det har jeg jo gjort i to år nu. Havde hun behandlet mig sådan i anden kontekst, havde jeg jo opgivet allerede efter et par dage.. Men jeg er overrasket over, at man egentlig bliver så psykisk slidt af sådan noget!



Du er bestemt ikke noget monster. To år er lang tid.

Du kan desværre nok ikke gøre så meget andet end at blive ved med at vise drengen, at du holder af ham og gerne vil ham.

Du lyder som en rigtig dejlig bonusmor, som vil gå langt for både andres og dine egne børn.

Anmeld Citér

15. juli 2017

EBK

Profilbillede for EBK

Hvor er din kæreste henne i alt det her? 

Accepterer han bare at hun ignorerer dig?

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.