Er jeg urimelig?

Carina:-) skriver:

Synes I skal tage snakken så I begge kan få overskud og at få baby er jo en fælles beslutning så self skal han tage en dag i weekenden så du kan lade op det kommer jo også baby til gode.

Er enig med dig i at det er hans eget prob hvis han udskifter nattesøvn med spil på com så det kan ikke bruges af ham som argument i at han ikke vil tage en "vagt" 

Vi har fået taget snakken og han har taget det til sig, og jeg føler mig forstået. Kan godt forstå at han er træt til hverdag, da han har lange arbejdsdage og besidder en stilling med meget ansvar som er krævende, men derfor sover jeg netop på sofaen så han kan få sin søvn uden afbrydelser de dage han skal op og have en lang arbejdsdag. 

Thea14 skriver:

Jeg ville også kræve at min mand tog del i natteroderiet. Ikke nødvendigvis 50/50, men bare en gang i mellem.

Er det evt. Mulighed for i weekenderne, når han alligevel er hjemme, at du meddeler at de næste to timer sover du og der har han børnene? 

Vi har ganske vist kun et barn (lidt endnu) og min mand har altid været flink til at hjælpe om natten, men han er også god til at tage sig af barnet så jeg kan få en lur i løbet af dagen. Jeg har tydeligvis brug for mere søvn end ham for at fungere, og det er vi nødt til at planlægge os ud af. Det kommer vi selvfølgelig også til når barn nr. 2 kommer.

Fair nok at nogen kvinder ikke har noget imod at stå med alt selv. Jeg ville bare ikke kunne det uden at bryde psykisk ned. I min optik er man to om at få et barn, og dermed må man også hjælpe og støtte hinanden så livet kan fungere...

Jeg forventer heller ikke 50/50, men ligesom dig mener jeg også at det er et fælles ansvar da de begge er ønskebørn og 120 procent planlagt. Sådan set var det manden der pressede på med nummer 2, hvilket jeg er lykkelig for da jeg jo aldrig vil undvære nogle af mine to guldklumper. Det er blot for at understrege at han selv har ønsket begge unger højt. 

Jeg kan heller ikke fungerer psykisk, hvis jeg aldrig får lov at være bare en lille smule udhvilet og derfor er det også hårdt når jeg har følt jeg nærmest skulle presse manden til at tage en enkel ble om natten eller lige vugge den lille 20 min efter en natamning. Han havde barsel med mig de første knap 4 uger og i denne tid tog han 1 nag hvor han var oppe med den lille i en times tid. Så det er ikke fordi at jeg kræver at han sidder oppe flere dage om ugen og underholder baby. Men for mig er det også hårdt at amme, hvilket jeg nærmest gør hele tiden, det gør man jo her i starten når baby er så ny. Det er hyggeligt men hårdt, specielt med en 3 årig som savner sin mor lidt og lige skal vænne sig til at være blevet storesøster. 

Jeg mener heller ikke at jeg skal stå så meget alene med det, men samtidig er jeg i tvivl om det er urimeligt at jeg har det sådan når jeg er den der er på barsel. Men det er der så også en del herinde der syntes at jeg er, men jeg har også bare svært ved at hænge sammen hvis det skulle køre sådan her de næste 10 måneder. Syntes ellers selv jeg er en kvinde med et fint overskud, men det er jeg så nok ikke i forhold til mange andre herinde. 

Det er bevist at være på barsel,og passe et eller flere børn,samt alt det huslige,svare til TO fuldtidsstillinger.

Prøv lige at spørg en mand,hvad han ville sige til,at arbejde min. 74 timer om ugen uden pause,med gennemsnitlig 3 timers sammenhængende søvn i døgnet.

Mit gæt er,at de færreste mænd vil have lyst til det,men det er faktisk hvad deres koner laver,ikke bare i det år de er på barsel,men så sandelig også når de starter på arbejdet igen.

Jeg ville blive mere end almindelig hysterisk,hvis ungernes far,havde syntes,han ikke skulle være en del af natteroderiet i weekenderne.

Det vel også mændende der ville have børn.

Aristocats skriver:

Min mand skulle godt nok tro om igen hvis han troede at han kunne slippe for at tage baby om natten - det er ikke mit barn mere end det er hans, blot fordi jeg er på barsel og derfor er arbejdet og ansvaret absolut også 50/50 herhjemme. Må indrømme at jeg tit og ofte priser mig lykkelig for at jeg har den mand jeg har - ville bruge alt for meget energi på at være gal på sådan en mand der mener at han ikke skal tage baby om natten af og til og spiller computer midt om natten fremfor at gå i seng - for ikke at nævne det med ikke at tage sig af det huslige. En have skal jo ikke ordnes hver dag, det skal vasketøj, oprydning og rengøring derimod. Jeg synes godt nok mange partnere slipper for nemt, med mindre man altså selv trives med det (og det er der jo også nogle der gør).

 

Jeg er SÅ enig med dig. Jeg får simpelthen kuldegysninger når kvinder pr. Automatik finder sig i at stå med det hele eller er overlykkelige over at manden gerne vil "hjælpe lidt til" eller passe sit(ine) børn.

Ens partner hjælper ikke til gan/hun tager (helt naturligt) del i de opgaver, der jo er i et hjem og en far passer ikke sine børn, han er sammen med dem! 

Mariehøne123 skriver:

Det er godt nok kvinde er kvinde værst i denne tråd. Fordi nogle acceptere i mine øjne ulige parforhold og trives med martyr rollen skal trådstarter bankes i hovedet fordi hun ikke gider leve sådan. 

Hvordan parforhold fungere er forskelligt men i min verden har vi som mødre ikke større ansvar end fædrene. Ja vi ammer og er op barsel i starten men hvorfor skal mænd have flere friaftener lov til at sove osv?

trådstarter tag snakken når i har overskud istedet for i situationen og find hvad der virker for jer. 

Det kommer meget an op hvilke forventninger man har. Her havde jeg ingen forventinger.. men vækkede jeg ham, tog han også vores datter når hun vågnede men ellers ikke og det skete en gang, hun er 2 nu, så det må være luksus at kunne sove en hel nat endda. 

Jeg synes du skal sætte dig ned sammen med din mand og snakke om hvilken forventninger i har til hinanden .

Enlig skriver:

Det kommer meget an op hvilke forventninger man har. Her havde jeg ingen forventinger.. men vækkede jeg ham, tog han også vores datter når hun vågnede men ellers ikke og det skete en gang, hun er 2 nu, så det må være luksus at kunne sove en hel nat endda. 

Jeg synes du skal sætte dig ned sammen med din mand og snakke om hvilken forventninger i har til hinanden .

For mig er det bare ikke en luksus ting men et reelt behov for mere søvn bare engang imellem. Det er jo også min mands børn og vi var fælles om at beslutte at få dem så derfor er det set med mine øjne også et fælles ansvar. Han sover jo altså 8 timer stort set hver nat uden afbrydelser, hvor jeg sover Max 5 timer og det er så ikke i streg, men afbrudt søvn. Jeg syntes det er nemt at få børn, hvis man aldrig skal være den som tager lidt af det hårde arbejde. Jeg ammer og det kan han selvfølgelig ikke hjælpe med, men forventer dog bare at han hjælper når jeg har hårdest brug for det uden at skulle føle mig urimelig bagefter. Men vi har taget snakken og han kunne godt se det fra min side og også godt se at han nok burde oppe sig lidt og aflaste når han kan se at der er behov for det. Derudover vil han tage mere del i det praktiske indenfor så jeg kan nå at hvile lidt med baby i løbet af dagen

Jeg synes ikke du er urimelig. Vi deler 50/50 arbejdsbyrde på den måde at jeg tager 100% børn og hjem og hvad der hører til.. min mand tager 100% ansvar for at alt bliver betalt. 

Men jeg ville blive irriteret hvis jeg stod med det hele og han sad foran pc'en med spil eller gik i byen hver weekend. Eller hvis han havde et 8-16 job og ikke hjalp i "fritiden"..

Vi "arbejder" nogenlunde lige hårdt. Men hans job kræver at han er udhvilet hver dag og at han følger sit sportprogram. Jeg er derimod ofte lidt flad og ser slidt ud pga manglende søvn. Men det går kun ud over mit udseende, så jeg er ligeglad. Jeg ved jo det kun er for en periode. Jeg skal nok få tid til mig selv igen om et år eller to. Jeg nyder at jeg kan tage ansvaret for børnene på mig og nyde dage og nætter med dem. 

Anonym skriver:

Jeg synes ikke du er urimelig. Vi deler 50/50 arbejdsbyrde på den måde at jeg tager 100% børn og hjem og hvad der hører til.. min mand tager 100% ansvar for at alt bliver betalt. 

Men jeg ville blive irriteret hvis jeg stod med det hele og han sad foran pc'en med spil eller gik i byen hver weekend. Eller hvis han havde et 8-16 job og ikke hjalp i "fritiden"..

Vi "arbejder" nogenlunde lige hårdt. Men hans job kræver at han er udhvilet hver dag og at han følger sit sportprogram. Jeg er derimod ofte lidt flad og ser slidt ud pga manglende søvn. Men det går kun ud over mit udseende, så jeg er ligeglad. Jeg ved jo det kun er for en periode. Jeg skal nok få tid til mig selv igen om et år eller to. Jeg nyder at jeg kan tage ansvaret for børnene på mig og nyde dage og nætter med dem. 

Det er rigtig dejligt at det fungerer for jer på den måde Herhjemme er det også bare min mand som tjener pengene og jeg står for det meste i hjemmet og med børnene hvilket også er fint faktisk, men bare ikke når vi har et spædbarn, i den periode der har jeg mere brug for at han er på banen. For mig er det rigtig hårdt at have et spædbarn, selvom jeg selvfølgelig også nyder det helt vildt så er det super hårdt. Det hårdeste for mig er det med manglende søvn og der kunne det gøre en verden til forskel at få aflastning bare engang imellem i weekenden. Min mand arbejder en del, men hans arbejde tilrettelægger han også meget selv så han har en del frihed. 

Enlig skriver:

Det kommer meget an op hvilke forventninger man har. Her havde jeg ingen forventinger.. men vækkede jeg ham, tog han også vores datter når hun vågnede men ellers ikke og det skete en gang, hun er 2 nu, så det må være luksus at kunne sove en hel nat endda. 

Jeg synes du skal sætte dig ned sammen med din mand og snakke om hvilken forventninger i har til hinanden .

Hvordan kan du ingen forventninger have til din mand?

Havde han heller ingen forventninger til dig?

Kan du forklare, hvad du mener?