At være 'hippie-speltædende-ifavn"-mor

Her gør vi også alt efter børnenes behov... altså ikke sådan at de bestemmer alt, men f.eks ville den store slet ikke bruge sut, de begge har aldrig vikke spise mos eller grød, men gået direkte til alm mad...Vi sover sammen alle 4... det har bare altid været nemmest... nu har min datter givet udtryk for hun gerne vil have sin egen seng, så det får hun selvfølgelig.. har aldrig gjort det efter bestemte principper, men bare fulgt deres måde at ville gøre tingene på... og nu er min datter på 2 år overbevist om at hun er en dreng. Hun hader kjoler og lyserødt og har derfor nu selv fået lov at vælge en masse tøj fra drenge afd. og hun er så glad for det... det får jeg også en del kommentarer på... men vi gør bare hvad der fungerer for os og følger ikke noget bestemt������

anonym12 skriver:

Og hvis man ammer, så er det roden til alt ondt. Man kan bare ikke gøre folk tilfredse.

 

Jeg forsøger ikke at dømme folk, det kan være svært. Exempelvis når jeg ser børn på min drengs alder (1,5 år), der stadig får flaske, sååå må jeg lige minde mig selvom at jeg jo faktisk stadig ammer (meget) og at det er fjollet at jeg bliver forarget. 

Netop.. Man kan bare ikke gøre folk tilfredse.. Heldigvis kender man sit barn bedst, og man gør det, som fungerer for familien, så må folk lige slappe af... 

Tænker, at så længe du kan se, det selv er fjollet.  Jeg tænker da også tit nogle ting, men nogle mennesker mener, at de har ytringspligt, så de SKAL sige det.. og så handler det nok også tit om, hvordan tingene bliver sagt.

Det var fx. en pædagogstuderende, som sagde det til mig med min datter, og han mente, at hun talte sent pga. flasken, og det var virkelig på en MEGET nedladende måde med attituden "Jeg-ved-bedre-end-dig" fordi han læste til pædagog. Hvis han havde sagt det til mig i på en neutralt måde, og måske var spørgende måde:"Kan det have betydning at hun snakkede sent i forhold til flasken?"

Ja så havde jeg faktisk reageret helt anderledes. 

lineog4 skriver:

Når jeg læser denne tråd kommer jeg hele tiden at tænke på, hvor vigtigt det er for os at definere os selv som noget bestemt (og det er ikke ment til ts (Grinny) men bare i alt almindelighed).

Vi kan ikke vikle eller slynge, uden at definere os som viklemødre og melde os ind på slyngebarn, og vi tager et tons af billeder for at vise; nu er jeg sådan.

Vi kan ikke sove sammen med vores børn uden vi skal kalde det samsovning og henvise til adskillige teorier.

Vi kan ikke vugge vores barn i søvn i armene uden at referere til os selv som fortaler for ifavnsk.

Vi opdeler os i speltmødre eller kusser versus de som så hvad spiser havregryn

Hvorfor er det så vigtigt for os med de labels? Hvorfor ikke have fokus på menneskesynet, for det er jo i bund og grund der hvor vi er forskellige i forhold til opdragelse, om jeg bærer mit barn i slynge eller i armene eller i plastic pose er jo i bund og grund ligegyldigt. Hvad er vigtigt er, hvilke kvaliteter ønsker vi at styrke, hvilke værdier ønsker vi at styrke. Og jeg kan sagtens værdimæssigt være enig med moren med den lyserøde barnevogn mens jeg står med min spraglede ringslynge.

Vi har så mange debatter herinde om opdragelse og jeg synes de er vildt spændende. Og ja det kan fx være debatter om hvorvidt et barn skal lære at sove alene koste hvad det vil eller om tænker et barn aldrig må græde. Det kan være debatter om konsekvenspædagogik, om belønning osv.

Nå men grinny, jeg har oplevet præcis det samme især med nummer 1, der blev fremskrevet utrolig mange scenarier og selvsagt skræk scenarier fordi jeg ikke kunne finde ud af at lade hende falde i søvn selv i sengen, fordi hun ikke måtte se fjernsyn, fordi hun ikke blev passet ude om natten osv. Hun er sgu blevet en dejlig fornuftig pige, der sover i sin egen seng, ser fjersyn som de fleste teenagere, sover ude helst hele tiden og spiser en masse slik - ingen af skrækscenarierne blev opfyldt.

Jeg gjorde alle de samme fejl med de næste par børn, dog oplevede jeg en Liam der faktisk ikke ville sove i samme seng som os, ikke ville være i armene når han skulle sove osv. så lærte at læse barnet. Og det er egentlig det jeg også skriver oven over, hvorfor definerer sig selv i alle mulige kasser; jeg er samsover. Nej det er jeg forhåbentlig ikke for en hver pris, jeg sover sammen med de børn der vil og ikke med de børn der ikke vil. Jeg slynger den derud af, nej forhåbentlig gør jeg det ikke for en hver pris, for måske har jeg et barn der hader at være i en slynge (har jeg haft). Og så videre.

Præcis!!

Er ved at brække mig over de skide labels! Fatter ikke hvorfor folk er så vilde med at kaste om sig med dem....

Kære du

Hvor kan jeg bare godt sætte mig i dit sted. Jeg tror din lille Aya får en dejlig og tryg opvækst . Min Aya var også  længe undervejs , har sovet hos mig indtil for ganske nylig og er 13 år ������

Solveig Austeen skriver:

Kære du

Hvor kan jeg bare godt sætte mig i dit sted. Jeg tror din lille Aya får en dejlig og tryg opvækst . Min Aya var også  længe undervejs , har sovet hos mig indtil for ganske nylig og er 13 år ������

Skønt billede og smuk datter

Åhhh yes! Herhjemme samsover vi 5 mennesker mine piger på 4 år og 6 år, mor og far og baby... baby bliver dagligt viklet og ammet så tit han vil  men hold nu op hvor skal jeg høre på meget om hvad der er forkert og børn skal sove selv osv.... 

grinny skriver:

Ja mange ord kan jeg skrive som jeg er blevet kaldt op til flere gange! 

Ja jeg vikler, ja vi samsover, ja vi kører BLW, ja jeg elsker de ifavnske principper! 

Nej hun græder sig ikke i søvn, nej jeg lader hende ikke falde i søvn selv, nej jeg har ikke brug for at du aflaster mig!

Jesus hvor er jeg til tider træt af folk! Jeg får så meget negativ respons fordi vi har valgt vores måde at gøre det på. Kan slet ikke tælle på 10 hænder hvor mange gange jeg har fået fortalt, at vi får en kamp når hun skal på eget værelse, men folk forstår jo ikke at hun ikke SKAL på eget værelse, men selv kommer til at sige fra! Tror de færreste har en teenager i sengen 

Aya sover formiddag og middagslur i sin barnevogn, men ville aldrig bare ligge hende ud og lade hende græde, jeg står ved hende og hey... Det tager max 5 minutter. Hun bliver puttet i vores seng om aftenen, Johnni eller jeg ligger med hende om indtil videre har det taget max 30 minutter at give mad, ble, nattøj og putte - så intet besværligt i det.

Hvorfor er det så underligt at min baby på kun 7 måneder ikke "kan klare sig selv"? Altså hun er kun 7 måneder og har stadig rigtig meget brug for mor og far! Hvorfor er det så underligt at jeg ikke føler jeg skal aflastes? Det er da mig og hendes far der har valgt at få en baby? 

Ahh er lidt træt af folk og deres "gode" råd altid  Og det gik så ud over jer 

Ja selvfølgelig er vi lidt mere følsomme, omklamrende, bekymret om man vil - men nu var det heller ikke lige den sjoveste kamp at få hende, og så store chancer er der altså ikke for flere! 

Nå men til at bløde teksten op kan i da få et billede (eller 4 ) af min elskede datter 

Hvor jeg kender det.. Jeg hader den type speltmødre der skal blande sig i hvad mine børn spiser.. Fucking pas jer selv.. Eller prøv at have et barn der ikke føler sult pga. alt for tidlig fødsel.. Jep så sent som i går.. 

grinny skriver:

Ja mange ord kan jeg skrive som jeg er blevet kaldt op til flere gange! 

Ja jeg vikler, ja vi samsover, ja vi kører BLW, ja jeg elsker de ifavnske principper! 

Nej hun græder sig ikke i søvn, nej jeg lader hende ikke falde i søvn selv, nej jeg har ikke brug for at du aflaster mig!

Jesus hvor er jeg til tider træt af folk! Jeg får så meget negativ respons fordi vi har valgt vores måde at gøre det på. Kan slet ikke tælle på 10 hænder hvor mange gange jeg har fået fortalt, at vi får en kamp når hun skal på eget værelse, men folk forstår jo ikke at hun ikke SKAL på eget værelse, men selv kommer til at sige fra! Tror de færreste har en teenager i sengen 

Aya sover formiddag og middagslur i sin barnevogn, men ville aldrig bare ligge hende ud og lade hende græde, jeg står ved hende og hey... Det tager max 5 minutter. Hun bliver puttet i vores seng om aftenen, Johnni eller jeg ligger med hende om indtil videre har det taget max 30 minutter at give mad, ble, nattøj og putte - så intet besværligt i det.

Hvorfor er det så underligt at min baby på kun 7 måneder ikke "kan klare sig selv"? Altså hun er kun 7 måneder og har stadig rigtig meget brug for mor og far! Hvorfor er det så underligt at jeg ikke føler jeg skal aflastes? Det er da mig og hendes far der har valgt at få en baby? 

Ahh er lidt træt af folk og deres "gode" råd altid  Og det gik så ud over jer 

Ja selvfølgelig er vi lidt mere følsomme, omklamrende, bekymret om man vil - men nu var det heller ikke lige den sjoveste kamp at få hende, og så store chancer er der altså ikke for flere! 

Nå men til at bløde teksten op kan i da få et billede (eller 4 ) af min elskede datter 

Jeg vil blot rose dig for at du står fast og gør det der føles bedst for jeres datter :)

Hun ser ud til at have det helt perfekt med jeres valg :) masser af øjenkontakt selv med kameraet og et ægte smil og grin :)

Her samsover vi ikke - Ida tror ganske enkelt vores seng = fest.

Her er hun ikke blevet ammet - men fået flaske næsten fra start.

Her bliver hun ikke slæbt rundt i vikle/slynge konstant og så igen, men jeg er tilgængelig når hun har brug for mig, og er altid på gulvet så hun kan komme til mig.

Her fodrer jeg hende med ske når hun får grød og mos, hun må meget gerne selv spise når hun får rugbrød og andet.

Mon jeg vinder prisen årets mor 

lineog4 skriver:

Når jeg læser denne tråd kommer jeg hele tiden at tænke på, hvor vigtigt det er for os at definere os selv som noget bestemt (og det er ikke ment til ts (Grinny) men bare i alt almindelighed).

Vi kan ikke vikle eller slynge, uden at definere os som viklemødre og melde os ind på slyngebarn, og vi tager et tons af billeder for at vise; nu er jeg sådan.

Vi kan ikke sove sammen med vores børn uden vi skal kalde det samsovning og henvise til adskillige teorier.

Vi kan ikke vugge vores barn i søvn i armene uden at referere til os selv som fortaler for ifavnsk.

Vi opdeler os i speltmødre eller kusser versus de som så hvad spiser havregryn

Hvorfor er det så vigtigt for os med de labels? Hvorfor ikke have fokus på menneskesynet, for det er jo i bund og grund der hvor vi er forskellige i forhold til opdragelse, om jeg bærer mit barn i slynge eller i armene eller i plastic pose er jo i bund og grund ligegyldigt. Hvad er vigtigt er, hvilke kvaliteter ønsker vi at styrke, hvilke værdier ønsker vi at styrke. Og jeg kan sagtens værdimæssigt være enig med moren med den lyserøde barnevogn mens jeg står med min spraglede ringslynge.

Vi har så mange debatter herinde om opdragelse og jeg synes de er vildt spændende. Og ja det kan fx være debatter om hvorvidt et barn skal lære at sove alene koste hvad det vil eller om tænker et barn aldrig må græde. Det kan være debatter om konsekvenspædagogik, om belønning osv.

Nå men grinny, jeg har oplevet præcis det samme især med nummer 1, der blev fremskrevet utrolig mange scenarier og selvsagt skræk scenarier fordi jeg ikke kunne finde ud af at lade hende falde i søvn selv i sengen, fordi hun ikke måtte se fjernsyn, fordi hun ikke blev passet ude om natten osv. Hun er sgu blevet en dejlig fornuftig pige, der sover i sin egen seng, ser fjersyn som de fleste teenagere, sover ude helst hele tiden og spiser en masse slik - ingen af skrækscenarierne blev opfyldt.

Jeg gjorde alle de samme fejl med de næste par børn, dog oplevede jeg en Liam der faktisk ikke ville sove i samme seng som os, ikke ville være i armene når han skulle sove osv. så lærte at læse barnet. Og det er egentlig det jeg også skriver oven over, hvorfor definerer sig selv i alle mulige kasser; jeg er samsover. Nej det er jeg forhåbentlig ikke for en hver pris, jeg sover sammen med de børn der vil og ikke med de børn der ikke vil. Jeg slynger den derud af, nej forhåbentlig gør jeg det ikke for en hver pris, for måske har jeg et barn der hader at være i en slynge (har jeg haft). Og så videre.

Altså personligt så gør "labels" det lidt nemmere for mig at finde ligesindet forældre fordi så har jeg ligesom noget at pejle efter, f.eks på nettet men i det daglige er det ikke noget jeg bruger, der er jeg bare mig.