Jeg har brug for luft

Anonym skriver:

Enig.. men det behøves vel ikke være på psyk ??

Hvor så, hvis ikke psyk? 

Anonym skriver:

Enig.. men det behøves vel ikke være på psyk ??

Men hvor har du ellers forestillet dig at man kan blive udredt og hvorfor er det så vigtigt for dig at det ikke er på psyk? Er det fordi det virker voldsomt eller fordi du helst ikke vil have en association til psyk?

Hck skriver:

Hvorfor ikke gøre det på psyk, hvis det er dem som har den bedste mulighed (og resurser) i sidste ende for at hjælpe dig og ( og hele familien) ?

Åh på den måde.. men det er jo ikke sådan en henvisning hun vil lave.. 

Mor og meget mere skriver:

Hvor så, hvis ikke psyk? 

Egen læge ?

Aristocats skriver:

Men hvor har du ellers forestillet dig at man kan blive udredt og hvorfor er det så vigtigt for dig at det ikke er på psyk? Er det fordi det virker voldsomt eller fordi du helst ikke vil have en association til psyk?

Men det kan vel gøre ved egen læge? 

Ja jeg er nok lidt skræmt af psyk også og ser det ikke som nødvendigt 

Anonym skriver:

Men det kan vel gøre ved egen læge? 

Ja jeg er nok lidt skræmt af psyk også og ser det ikke som nødvendigt 

Praktiserende læger udreder ikke folk for psykiske lidelser. De henviser dig netop til psyk, hvor folk er specialiseret i det. Hvis du vil udredes, må du også affinde dig med psyk. Hvad skræmmer dig ved det? Hvad er forskellen på en samtale ved lægen og en samtale på psyk?

Flomama skriver:

Jeg bliver næppe enig med dig heller. Men derfor syntes jeg nu erfarings udveksling og debat er spændende og lærigt alligevel. 

Hvordan skulle ny finans lov så se ud? Hvis du mener alle bare skal have lige præcis den hjælp de vil ha Uden spørgsmål? 

Jeg ved ikke hvem det er der tabes på gulvet, jeg har ikke hørt om nogen eller mødt nogen. Men det er jeg da enig ikke er okay, hvis det virkelig forholder sig sådan 

Børn og unge tabes da på gulvet i DK såvel som alle andre steder i verden. Stofmisbrugere og ungdomskriminelle har ofte en lang forhistorie med voksne, der har råbt om hjælp gentagne gange uden at blive hørt. Når de først brænder et hus ned til grunden eller er med i et tæskehold - eksempler fra mit eget lærerliv - sker der noget. Forinden er der afholdt møde på møde med velvillige voksne, men der er ofte langt til handling. Min fornemmelse af nok så lydhøre sagsbehandlere er indimellem, at de skubber problemerne foran sig, for når først den nu 16-årige fylder 18, tilhører han en anden kasse. Indtil da må vi bare krydse fingre. 

Jeg dadler ikke socialrådgiverne, som er under et urimeligt pres, også økonomisk. Men vi har ikke dét finmaskede sikkerhedsnet, som vi ynder at tro, og man skal være satans stærk som forælder for at blive hørt. 

Alt dette mener jeg godt, man "må" påpege, uden at man af den grund skal redegøre for sine holdninger til en anderledes finanslov - men personligt betalte jeg gladelig mere i skat for at redde flere børn og unge - som i den sidste ende bliver langt, langt dyrere for systemet, hvis der ikke gribes ind i tide. 

Jeg undrer mig over, du aldrig har hørt om børn og unge, der tabes på gulvet - og havner i kriminalitet, misbrug eller slet og ret tager deres liv. Det ville forekomme selv i den mest ideelle af alle verdener, men vi kan GODT gøre det bedre i DK - som jeg iøvrigt er taknemmelig over at bo i. 

Anonym skriver:

Egen læge ?

Du vil tage imod en henvisning til gynækolog, øjenlæge, neurolog etc. etc. uden at tøve, vil du ikke? Hvorfor så ikke en speciallæge inden for netop psykiatri? Din praktiserende læge har jo ikke ekspertisen. 

Aristocats skriver:

Praktiserende læger udreder ikke folk for psykiske lidelser. De henviser dig netop til psyk, hvor folk er specialiseret i det. Hvis du vil udredes, må du også affinde dig med psyk. Hvad skræmmer dig ved det? Hvad er forskellen på en samtale ved lægen og en samtale på psyk?

Pas.. jeg kan ikke argumenter mod det

Jeg er utroligt splittet omkring om "systemet" fungerer og om det er en fin behandling folk for i sygehusvæsnet. Jeg er faktisk ret enig i af drejer det sig om psykisk/psykiatrisk, er det sørme en lang og sej kamp engang imellem, en kamp man kan føle ikke føre nogle vegne og med kæmpe lange ventetider, hvis du endelig bliver godkendt til en form for behandling/terapi. 

På den anden side ser jeg også en god og hurtig/kærlig behandling ( ved ikke helt hvad jeg skal kalde det) på en fysisk sygdom.

Jeg har været tude færdig og rasende over hjælpen til min søn ( med psykiske problemer) og samtidig har jeg været så glad for behandlingen og hjælpen til min datter ( med børnegigt).