Opdatering på barn i pleje.

Det lyser som om den nye start er svær for ham men tror du ikke det bliver meget bedre?

det lyder som om din datter og søn har fået set bedste forhold og jeg tror helt sikker at savnet er sundt.

jeg syntes du skal finde på noget at give dig til så du ikke dør hent hen til sommer. Også når du har det så svært. 

Anonym skriver:

jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er umådeligt trist , at jeres dreng ikke har det rette skoletilbud . Selvfølgelige reagere han hjemme, det er jo det han er tryg. Det er selvfølgelig ikke hensigtmæssigt at det går ud over lillesøster .

når jeg læser dette , bliver jeg trist på jeres drengs vegne, at han ikke længere kan være hjemme hos sin familie. Syntes ikke det lyder som han trives hos plejefamilien.

er sikker på at I har truffet den beslutning, som I har af hensyn til jeres dreng. Men må indrømme , at jeg alligevel har lidt ondt af ham. Det er ikke skrevet i ond mening. 

Er det slet ikke muligt at have ham hjemme og evt få støtte / hjælp i hjemmet ?

Nej tro mig vi har prøvet alt. Hvad der er muligt

Han hår været i aflasning men der kunne han ikke komme i pleje. 

Vi har bedt om hjælp siden han var 4 da han allerede der begyndte at blive udadreagerne men vi fik først aflasning da han var omkring 7 år og selvom vi siden han var 4 har bedt og rådgivning til hvordan vi bedst tackle det, så har vi først fået det for ca 2 år siden hvor han dagligt havde så voldsomme raserianfald, så vi måtte holde ham, det hjalp dog efter vi har haft noget rådgivning omkring det. Men nu bliver han bare ond over for sin søster i stedet.

Jeg elsker min søn og han er mit et og alt og jeg har beskyttet ham og passet på ham. Og jeg er den eneste der kan aflæse ham 100% og somregl ved jeg altid hvordan han reagere.

Og jeg havde også sagt at hvis de ikke tog de hensyn der skulle til så ville han ikke begynde at snakke før efter lang tid. Men der var ingen der lytter.

Det her har været den sværeste beslutning jeg nogen sinde har taget og har også været oppe på den psykiatriskeskadestue fordi jeg havde så svært med at jeg måtte opgive mit barn, for det er ikke bare noget man bare lige gør. 

B&J skriver:

Det lyser som om den nye start er svær for ham men tror du ikke det bliver meget bedre?

det lyder som om din datter og søn har fået set bedste forhold og jeg tror helt sikker at savnet er sundt.

jeg syntes du skal finde på noget at give dig til så du ikke dør hent hen til sommer. Også når du har det så svært. 

Det er selvfølgelig svært for ham, men det ville det jo for alle børn. Derfor håber jeg også det kommer, for hvis vi vælger at flytte ham så er det jo heller ikke sikkert at det vil være bedre hos en anden familie, han skal jo også lige have en chance for at falde til. 

Men hvis han ender med slet ikke at have det godt så tager jeg ham hjem også må de finde en anden. For vi kan ikke have ham hjemme for det er selvfølgelig det jeg Aller helst ville. 

helle85 skriver:

Det er selvfølgelig svært for ham, men det ville det jo for alle børn. Derfor håber jeg også det kommer, for hvis vi vælger at flytte ham så er det jo heller ikke sikkert at det vil være bedre hos en anden familie, han skal jo også lige have en chance for at falde til. 

Men hvis han ender med slet ikke at have det godt så tager jeg ham hjem også må de finde en anden. For vi kan ikke have ham hjemme for det er selvfølgelig det jeg Aller helst ville. 

Som jeg har skrevet i en af dine andre tråde du lyder som en fantastisk mor og det du skriver er lige det jeg også selv ville have gjordt

B&J skriver:

Som jeg har skrevet i en af dine andre tråde du lyder som en fantastisk mor og det du skriver er lige det jeg også selv ville have gjordt

Tak

Troldemommi skriver:

Puha stakkels dreng, han trives da vist slet ikke, syntes det skriger til himlen at han slet ikke taler til sit nye hjem's beboere, men det er da godt at du har fået det bedre. 

 

Når han nu lider af seleektiv mutisme, så synes jeg ikke, det skriger til himlen, at han efter to uger stadig er tavs i den nye familie. Det ville jeg opfatte som forventeligt. 

helle85 skriver:

Det er forstået rigtigt.

Han er lettet mental retarderet og lider af selektiv mutisme og har lettet autisme inden for alle spektrum.

Og er meget udadreagerne herhjemme over for sin søster lige så snart der sker den mindste ændringer 

Herhjemme er alt struktureret men det er det ikke i skole og SFO osv. Men der er han indadvendte. 

Men jeg tænker også at mine problemer har en indvirkning, da jeg jo ikke har det samme overskud som "normale" folk har.  Da det kræver meget nå man har et barn med særlige behov. 

Jeg ved ikke noget om dig og jer, men jeg læser, at du er den eneste, der 100 procent kan aflæse ham, og at du virkelig VIL dine børn. Men fordi du selv har problemer, har du ikke overskud til din krævende dreng... Jeg forstår nok ikke, hvorfor kommunens fokus ikke har været på at støtte DIG, så du fik det nødvendige overskud til dit barn. Det ville da give mere mening for dig og især for ham, som selvfølgelig hellere vil være hos sin familie.

Han kommer da også til at være udadreagerende det nye sted, og de er vel bare almindelige mennesker, som også skal holde ham fast mm. Bliver dit barns problemer løst af at være væk fra sin familie? 

Jeg kender jer ikke, jeg læser kun, hvad du skriver og har ondt af din søn.

Mor og meget mere skriver:

Når han nu lider af seleektiv mutisme, så synes jeg ikke, det skriger til himlen, at han efter to uger stadig er tavs i den nye familie. Det ville jeg opfatte som forventeligt. 

Tak der er ikke mange der ved hvad det er.

Abracadabra skriver:

Jeg ved ikke noget om dig og jer, men jeg læser, at du er den eneste, der 100 procent kan aflæse ham, og at du virkelig VIL dine børn. Men fordi du selv har problemer, har du ikke overskud til din krævende dreng... Jeg forstår nok ikke, hvorfor kommunens fokus ikke har været på at støtte DIG, så du fik det nødvendige overskud til dit barn. Det ville da give mere mening for dig og især for ham, som selvfølgelig hellere vil være hos sin familie.

Han kommer da også til at være udadreagerende det nye sted, og de er vel bare almindelige mennesker, som også skal holde ham fast mm. Bliver dit barns problemer løst af at være væk fra sin familie? 

Jeg kender jer ikke, jeg læser kun, hvad du skriver og har ondt af din søn.

Problemet er at kommunen ikke har ville hjælpe os overhovedet  til at starte med, da vi allerførste bedte om hjælp der fik vi afvide at vi ikke kunne få hjælp fordi han ikke havde nogen diagnose og da han så havde fået en diagnose, så fik vi afvide at vi ikke kunne få hjælp fordi vi var for velfungerne, vores børn fik jo mad og rent tøj på kroppen. Og da vi så endelig fik hjælp så startede han i skole og så er det hele gået ned af bakke siden fordi vi har fået hjælpen alt for sent, så jeg til sidst har haft det så dårligt psykisk så jeg kun lige har kunne gøre de ting som man skal, passe mid flerxjob og tage mig af børnens kampe. Min mand har måtte stå for alt andet her hjemme rengøring indkøb osv.

Vi bor i en fattig kommune så de spare hvor de kan også selvom det er på bekostning af børn ve og vel. 

Han må heller ikke forsætte i sin aflasning til han var blevet hel tryg det nye sted, han må kun besøge dem nå vi har ham på samvær til trods for at de er som en familie for ham osv. 

Nå man selv har psykiske problemer så bruger man mange flere resurser på de ting, som er lige til for alle andre.

Feks. Hvis jeg tager i Bilka eller Føtex så har jeg opbrugt alt min energi for den dag, fordi der er så mange mennesker osv. Handler dog sjældent de steder men bare for at komme med et eks.

Ja den anden familie er bare almindelig  mennesker og det vil sige de har det overskud der skal til for at kunne aflede ham hele tiden nå han har de dårlige dage, så han ikke ender med at skulle få så slemme raserianfald.

De har ansat på fuldtid så de har heller ikke arbejde ved siden af osv.

Jeg kan godt forstå du har ondt af ham.

Hvordan går med din søn

»Der kan ikke være nogen tydeligere åbenbaring af et samfunds sjæl end den måde, hvorpå det behandler dets børn«.