Abracadabra skriver:
Jeg ved ikke noget om dig og jer, men jeg læser, at du er den eneste, der 100 procent kan aflæse ham, og at du virkelig VIL dine børn. Men fordi du selv har problemer, har du ikke overskud til din krævende dreng... Jeg forstår nok ikke, hvorfor kommunens fokus ikke har været på at støtte DIG, så du fik det nødvendige overskud til dit barn. Det ville da give mere mening for dig og især for ham, som selvfølgelig hellere vil være hos sin familie.
Han kommer da også til at være udadreagerende det nye sted, og de er vel bare almindelige mennesker, som også skal holde ham fast mm. Bliver dit barns problemer løst af at være væk fra sin familie?
Jeg kender jer ikke, jeg læser kun, hvad du skriver og har ondt af din søn.
Problemet er at kommunen ikke har ville hjælpe os overhovedet til at starte med, da vi allerførste bedte om hjælp der fik vi afvide at vi ikke kunne få hjælp fordi han ikke havde nogen diagnose og da han så havde fået en diagnose, så fik vi afvide at vi ikke kunne få hjælp fordi vi var for velfungerne, vores børn fik jo mad og rent tøj på kroppen. Og da vi så endelig fik hjælp så startede han i skole og så er det hele gået ned af bakke siden fordi vi har fået hjælpen alt for sent, så jeg til sidst har haft det så dårligt psykisk så jeg kun lige har kunne gøre de ting som man skal, passe mid flerxjob og tage mig af børnens kampe. Min mand har måtte stå for alt andet her hjemme rengøring indkøb osv.
Vi bor i en fattig kommune så de spare hvor de kan også selvom det er på bekostning af børn ve og vel.
Han må heller ikke forsætte i sin aflasning til han var blevet hel tryg det nye sted, han må kun besøge dem nå vi har ham på samvær til trods for at de er som en familie for ham osv.
Nå man selv har psykiske problemer så bruger man mange flere resurser på de ting, som er lige til for alle andre.
Feks. Hvis jeg tager i Bilka eller Føtex så har jeg opbrugt alt min energi for den dag, fordi der er så mange mennesker osv. Handler dog sjældent de steder men bare for at komme med et eks.
Ja den anden familie er bare almindelig mennesker og det vil sige de har det overskud der skal til for at kunne aflede ham hele tiden nå han har de dårlige dage, så han ikke ender med at skulle få så slemme raserianfald.
De har ansat på fuldtid så de har heller ikke arbejde ved siden af osv.
Jeg kan godt forstå du har ondt af ham.