Opdatering på barn i pleje.

En opdatering på hvordan det gå med vores familie efter vores dreng er kommet i pleje.

Lucas flyttet ind hos familien den 8 Maj, Efter at have besøgt dem en del gange i april og sovet der 2 gange.

Han er glad for at være der, men har været ked af det et par gange fordi han savner os. 

Han snakker stadig ikke til dem og da han kun snakker i frikvaterne i skolen, så gå der en del dag hvor han overhovedet ikke snakker, hvad vi godt kan høre på hans sprog + han så snakker det dobbelte nå han kommer hjem. Han laver heller ikke stort hos dem, hvad der er lidt af et problem.

Men ud over det har han det godt.

Freja savner ham nå han ikke er hjemme, og i fredags var hun ked af det, da hun næsten ikke havde set ham i skolen (han sov dog hjemme fra torsdag til fredag)

Men jeg kan se at hun er meget mere glad og ikke nær så vred hele tiden, over små ting.

Og nå Lucas er hjemme så har de næsten ikke nogen konflikter og lege godt sammen.

Jeg har det ok med det hele efterhånden, jeg havde dog en slem ned tur lige efter påske men kom igennem det, med hjælp. jeg savner min dreng og det er kun nå jeg har massere at tage mig til at jeg kan slippe tankerne.

Jeg har været på psykiatrien og jeg har fået dem til at undersøge om jeg lider af en psykisk udviklingforstyrelse, så jeg har fået lavet en test og måske skal de lave nogen flere, så nu er jeg spændt på hvad de kommer frem til.

Det er første weekend vi ikke har ham hjemme og det syntes jeg er rigtig svært, men det er gået ok, jeg frygter bare pinsen og sommerferien for der har jeg ikke noget at tage mig til i hverdagene.

Jeg kan mærke jeg er begyndt at få mere energi igen, overskud til at sætte grænser og lave ting med Freja og gå længe aftensture, spise sunder (tranger til at tabe en del kilo) osv.

Jeg har dog lidt svært ved at snakke med plejefamilien for nå jeg nævner, hvis der er nogen ting eller hvis jeg fortæller hvordan vi plejer at gøre tingene feks i forhold til hvordan Lucas kan begynde at lave stort hos dem, snakke osv, så virker det som om de lukker af eller ignorerer det. Og det syntes jeg er lidt et problem, da jeg endelig bare vil min søn det bedst, men jeg ved også godt jeg har rigtig svært ved at give slip.

Men jeg tror lidt at de er vant til at forældre bare er lige glæde med deres børn, hvad han(plejefaren) også har nævnt engang at nogen er.

men det er jeg ikke, da mine børn er det vigtigste og det er begge mine børn også selvom vi ikke kan have Lucas boende hjemme.

Så jeg håber det bliver nemmere at snakke med dem med tiden.

Ang. Skole så har vi fået afvide at han ikke bliver henvist til specielt skole, da det er skolen der skal henvise ham, og skolen vil ikke gøre noget før skole psykologen har testet ham og skole psykologen vil ikke teste ham fordi han lige er kommet i pleje (havde sagt til hende at Hun skulle gøre det før, men det ville hun heller ikke)

jeg har fået aktindsigt i hele min søns sag og det lå papir fra skolen, at de er opmærksomme på at det vil blive svært for ham at gå i en normal 4 kl.

plejefamilien kan også allerede se at han ikke trives i den normale kl så de vil gøre deres for at han kommer på speciel skole, så det er jeg glad for så vi ikke stå med kampen alene, for selvom han ikke bor hjemme, så vil jeg stadig kæmpe for at han skal have det godt samt at have de bedste vilkår, for at kunne klare sig så meget som muligt nå han bliver voksen.

helle85 skriver:

En opdatering på hvordan det gå med vores familie efter vores dreng er kommet i pleje.

Lucas flyttet ind hos familien den 8 Maj, Efter at have besøgt dem en del gange i april og sovet der 2 gange.

Han er glad for at være der, men har været ked af det et par gange fordi han savner os. 

Han snakker stadig ikke til dem og da han kun snakker i frikvaterne i skolen, så gå der en del dag hvor han overhovedet ikke snakker, hvad vi godt kan høre på hans sprog + han så snakker det dobbelte nå han kommer hjem. Han laver heller ikke stort hos dem, hvad der er lidt af et problem.

Men ud over det har han det godt.

Freja savner ham nå han ikke er hjemme, og i fredags var hun ked af det, da hun næsten ikke havde set ham i skolen (han sov dog hjemme fra torsdag til fredag)

Men jeg kan se at hun er meget mere glad og ikke nær så vred hele tiden, over små ting.

Og nå Lucas er hjemme så har de næsten ikke nogen konflikter og lege godt sammen.

Jeg har det ok med det hele efterhånden, jeg havde dog en slem ned tur lige efter påske men kom igennem det, med hjælp. jeg savner min dreng og det er kun nå jeg har massere at tage mig til at jeg kan slippe tankerne.

Jeg har været på psykiatrien og jeg har fået dem til at undersøge om jeg lider af en psykisk udviklingforstyrelse, så jeg har fået lavet en test og måske skal de lave nogen flere, så nu er jeg spændt på hvad de kommer frem til.

Det er første weekend vi ikke har ham hjemme og det syntes jeg er rigtig svært, men det er gået ok, jeg frygter bare pinsen og sommerferien for der har jeg ikke noget at tage mig til i hverdagene.

Jeg kan mærke jeg er begyndt at få mere energi igen, overskud til at sætte grænser og lave ting med Freja og gå længe aftensture, spise sunder (tranger til at tabe en del kilo) osv.

Jeg har dog lidt svært ved at snakke med plejefamilien for nå jeg nævner, hvis der er nogen ting eller hvis jeg fortæller hvordan vi plejer at gøre tingene feks i forhold til hvordan Lucas kan begynde at lave stort hos dem, snakke osv, så virker det som om de lukker af eller ignorerer det. Og det syntes jeg er lidt et problem, da jeg endelig bare vil min søn det bedst, men jeg ved også godt jeg har rigtig svært ved at give slip.

Men jeg tror lidt at de er vant til at forældre bare er lige glæde med deres børn, hvad han(plejefaren) også har nævnt engang at nogen er.

men det er jeg ikke, da mine børn er det vigtigste og det er begge mine børn også selvom vi ikke kan have Lucas boende hjemme.

Så jeg håber det bliver nemmere at snakke med dem med tiden.

Ang. Skole så har vi fået afvide at han ikke bliver henvist til specielt skole, da det er skolen der skal henvise ham, og skolen vil ikke gøre noget før skole psykologen har testet ham og skole psykologen vil ikke teste ham fordi han lige er kommet i pleje (havde sagt til hende at Hun skulle gøre det før, men det ville hun heller ikke)

jeg har fået aktindsigt i hele min søns sag og det lå papir fra skolen, at de er opmærksomme på at det vil blive svært for ham at gå i en normal 4 kl.

plejefamilien kan også allerede se at han ikke trives i den normale kl så de vil gøre deres for at han kommer på speciel skole, så det er jeg glad for så vi ikke stå med kampen alene, for selvom han ikke bor hjemme, så vil jeg stadig kæmpe for at han skal have det godt samt at have de bedste vilkår, for at kunne klare sig så meget som muligt nå han bliver voksen.

 

 

Puha stakkels dreng, han trives da vist slet ikke, syntes det skriger til himlen at han slet ikke taler til sit nye hjem's beboere, men det er da godt at du har fået det bedre. 

Troldemommi skriver:

Puha stakkels dreng, han trives da vist slet ikke, syntes det skriger til himlen at han slet ikke taler til sit nye hjem's beboere, men det er da godt at du har fået det bedre. 

 

Hvis det havde stået til mig skulle indkøring også havde været længer tid, da jeg ved at nå alting gå for hurtigt for ham så er det aldrig sikkert at han bliver helt tryg. men kommunen ville ikke give det længere end en mdr.

Det er ikke alle han snakker til før han er 100% tryg, og nogen snakker han aldrig til,  men jeg håber det kommer, men jeg er nervøs for at der kommer til at gå lang tid, fordi at det skulle gå så hurtig.

Han lider af selektiv mutisme som gør at han bare ikke altid kan snakke. 

Jeg ville med 100% sikkerhed kunne aflæse ham og fornemme hvis han ikke var glad for at være der, og hvis det skulle ske tager jeg ham hjem med det samme.

helle85 skriver:

En opdatering på hvordan det gå med vores familie efter vores dreng er kommet i pleje.

Lucas flyttet ind hos familien den 8 Maj, Efter at have besøgt dem en del gange i april og sovet der 2 gange.

Han er glad for at være der, men har været ked af det et par gange fordi han savner os. 

Han snakker stadig ikke til dem og da han kun snakker i frikvaterne i skolen, så gå der en del dag hvor han overhovedet ikke snakker, hvad vi godt kan høre på hans sprog + han så snakker det dobbelte nå han kommer hjem. Han laver heller ikke stort hos dem, hvad der er lidt af et problem.

Men ud over det har han det godt.

Freja savner ham nå han ikke er hjemme, og i fredags var hun ked af det, da hun næsten ikke havde set ham i skolen (han sov dog hjemme fra torsdag til fredag)

Men jeg kan se at hun er meget mere glad og ikke nær så vred hele tiden, over små ting.

Og nå Lucas er hjemme så har de næsten ikke nogen konflikter og lege godt sammen.

Jeg har det ok med det hele efterhånden, jeg havde dog en slem ned tur lige efter påske men kom igennem det, med hjælp. jeg savner min dreng og det er kun nå jeg har massere at tage mig til at jeg kan slippe tankerne.

Jeg har været på psykiatrien og jeg har fået dem til at undersøge om jeg lider af en psykisk udviklingforstyrelse, så jeg har fået lavet en test og måske skal de lave nogen flere, så nu er jeg spændt på hvad de kommer frem til.

Det er første weekend vi ikke har ham hjemme og det syntes jeg er rigtig svært, men det er gået ok, jeg frygter bare pinsen og sommerferien for der har jeg ikke noget at tage mig til i hverdagene.

Jeg kan mærke jeg er begyndt at få mere energi igen, overskud til at sætte grænser og lave ting med Freja og gå længe aftensture, spise sunder (tranger til at tabe en del kilo) osv.

Jeg har dog lidt svært ved at snakke med plejefamilien for nå jeg nævner, hvis der er nogen ting eller hvis jeg fortæller hvordan vi plejer at gøre tingene feks i forhold til hvordan Lucas kan begynde at lave stort hos dem, snakke osv, så virker det som om de lukker af eller ignorerer det. Og det syntes jeg er lidt et problem, da jeg endelig bare vil min søn det bedst, men jeg ved også godt jeg har rigtig svært ved at give slip.

Men jeg tror lidt at de er vant til at forældre bare er lige glæde med deres børn, hvad han(plejefaren) også har nævnt engang at nogen er.

men det er jeg ikke, da mine børn er det vigtigste og det er begge mine børn også selvom vi ikke kan have Lucas boende hjemme.

Så jeg håber det bliver nemmere at snakke med dem med tiden.

Ang. Skole så har vi fået afvide at han ikke bliver henvist til specielt skole, da det er skolen der skal henvise ham, og skolen vil ikke gøre noget før skole psykologen har testet ham og skole psykologen vil ikke teste ham fordi han lige er kommet i pleje (havde sagt til hende at Hun skulle gøre det før, men det ville hun heller ikke)

jeg har fået aktindsigt i hele min søns sag og det lå papir fra skolen, at de er opmærksomme på at det vil blive svært for ham at gå i en normal 4 kl.

plejefamilien kan også allerede se at han ikke trives i den normale kl så de vil gøre deres for at han kommer på speciel skole, så det er jeg glad for så vi ikke stå med kampen alene, for selvom han ikke bor hjemme, så vil jeg stadig kæmpe for at han skal have det godt samt at have de bedste vilkår, for at kunne klare sig så meget som muligt nå han bliver voksen.

 

 

Han lyder ikke til at trives i sin plejefamilie, hvis han hverken taler med dem eller kan gå på toilettet hjemme hos dem. Hvorfor tror du, at han er glad for at være der? Er det en permanent løsning eller planlægger I at få ham hjem igen, når du har det bedre?

Abracadabra skriver:

Han lyder ikke til at trives i sin plejefamilie, hvis han hverken taler med dem eller kan gå på toilettet hjemme hos dem. Hvorfor tror du, at han er glad for at være der? Er det en permanent løsning eller planlægger I at få ham hjem igen, når du har det bedre?

Såvidt jeg har forstået det, er det ikke på grund af ts, men fordi drengen er handicappet, at han er kommet i plejefamilie. Men ved ikke om det er rigtigt opfattet? 

Abracadabra skriver:

Han lyder ikke til at trives i sin plejefamilie, hvis han hverken taler med dem eller kan gå på toilettet hjemme hos dem. Hvorfor tror du, at han er glad for at være der? Er det en permanent løsning eller planlægger I at få ham hjem igen, når du har det bedre?

Han er giver udtryk for at være glad, han fortæller glad om de ting de laver og at han spiller med den store dreng. Normalt ville han også lukke helt af, hvis han overhovedet ikke kunne lide at være der, sætte sig ind på sit værelse med sine biler, og han ville heller ikke have ladet dem se hvis han var ked af det, som han har været et par gange. Normalt hvis der sker noget i skole eller SFO lader han som ingen ting hvis Freja eller vi ikke er i nærheden til at trøste ham.

Og han ville også være ked af det nå han skal afsted og sige med det samme at han ikke vil afsted. Han fortæller altid hvis der er den mindste ting.

Ang det med at snakke der har han altid haft problemer med det, hvis vi er på besøg fremmede steder snakker han hellere ikke, men jeg ved at hvis det var gjort på min måde så havde han begyndt at snakke.

Ang det med at lave stort, så er det fordi han ikke kan tørre sig selv, hvad vi også havde fortalt dem og at de skulle gå med ham i starten, men de var bange for at overskride hans grænser. Og nu vil han slet ikke.  Han er vant til at hvis vi er nogen steder så gå han kun på toilet hvis vi er med. 

Men det ville ikke være let for nogen børn at komme i pleje.

Det er permanent, jeg ved ikke om du har læst de andre tråde.

Han reagere meget voldsom herhjemme lige så snart der er den mindste smule ændringer i skole osv. 

Han bliver vred og er meget hård ved din søster har taget kvælertag på hende 2 gang og forstå ikke hvor alvorligt det er, han er letter mental retarderet. Og jo ældre han bliver jo stærkere bliver han. 

NupaSofia skriver:

Såvidt jeg har forstået det, er det ikke på grund af ts, men fordi drengen er handicappet, at han er kommet i plejefamilie. Men ved ikke om det er rigtigt opfattet? 

Det er forstået rigtigt.

Han er lettet mental retarderet og lider af selektiv mutisme og har lettet autisme inden for alle spektrum.

Og er meget udadreagerne herhjemme over for sin søster lige så snart der sker den mindste ændringer 

Herhjemme er alt struktureret men det er det ikke i skole og SFO osv. Men der er han indadvendte. 

Men jeg tænker også at mine problemer har en indvirkning, da jeg jo ikke har det samme overskud som "normale" folk har.  Da det kræver meget nå man har et barn med særlige behov. 

helle85 skriver:

Det er forstået rigtigt.

Han er lettet mental retarderet og lider af selektiv mutisme og har lettet autisme inden for alle spektrum.

Og er meget udadreagerne herhjemme over for sin søster lige så snart der sker den mindste ændringer 

Herhjemme er alt struktureret men det er det ikke i skole og SFO osv. Men der er han indadvendte. 

Men jeg tænker også at mine problemer har en indvirkning, da jeg jo ikke har det samme overskud som "normale" folk har.  Da det kræver meget nå man har et barn med særlige behov. 

Sender dig lige nogle varme tanker. Har selv en dreng med særlige behov, slet ikke som din søns godt nok og jeg er også selv mindre i overskud end mange andre. Kan sagtens sætte mig ind i, at det må være røvhårdt at være i jeres situation og man er jo også nødt til at tænke på lillesøster og hendes behov. 

helle85 skriver:

Han er giver udtryk for at være glad, han fortæller glad om de ting de laver og at han spiller med den store dreng. Normalt ville han også lukke helt af, hvis han overhovedet ikke kunne lide at være der, sætte sig ind på sit værelse med sine biler, og han ville heller ikke have ladet dem se hvis han var ked af det, som han har været et par gange. Normalt hvis der sker noget i skole eller SFO lader han som ingen ting hvis Freja eller vi ikke er i nærheden til at trøste ham.

Og han ville også være ked af det nå han skal afsted og sige med det samme at han ikke vil afsted. Han fortæller altid hvis der er den mindste ting.

Ang det med at snakke der har han altid haft problemer med det, hvis vi er på besøg fremmede steder snakker han hellere ikke, men jeg ved at hvis det var gjort på min måde så havde han begyndt at snakke.

Ang det med at lave stort, så er det fordi han ikke kan tørre sig selv, hvad vi også havde fortalt dem og at de skulle gå med ham i starten, men de var bange for at overskride hans grænser. Og nu vil han slet ikke.  Han er vant til at hvis vi er nogen steder så gå han kun på toilet hvis vi er med. 

Men det ville ikke være let for nogen børn at komme i pleje.

Det er permanent, jeg ved ikke om du har læst de andre tråde.

Han reagere meget voldsom herhjemme lige så snart der er den mindste smule ændringer i skole osv. 

Han bliver vred og er meget hård ved din søster har taget kvælertag på hende 2 gang og forstå ikke hvor alvorligt det er, han er letter mental retarderet. Og jo ældre han bliver jo stærkere bliver han. 

jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er umådeligt trist , at jeres dreng ikke har det rette skoletilbud . Selvfølgelige reagere han hjemme, det er jo det han er tryg. Det er selvfølgelig ikke hensigtmæssigt at det går ud over lillesøster .

når jeg læser dette , bliver jeg trist på jeres drengs vegne, at han ikke længere kan være hjemme hos sin familie. Syntes ikke det lyder som han trives hos plejefamilien.

er sikker på at I har truffet den beslutning, som I har af hensyn til jeres dreng. Men må indrømme , at jeg alligevel har lidt ondt af ham. Det er ikke skrevet i ond mening. 

Er det slet ikke muligt at have ham hjemme og evt få støtte / hjælp i hjemmet ?

NupaSofia skriver:

Sender dig lige nogle varme tanker. Har selv en dreng med særlige behov, slet ikke som din søns godt nok og jeg er også selv mindre i overskud end mange andre. Kan sagtens sætte mig ind i, at det må være røvhårdt at være i jeres situation og man er jo også nødt til at tænke på lillesøster og hendes behov. 

Tak.

Ja det kan godt være svært at forstå hvis man ikke selv har prøvet det.

Men uanset hvad så er mine børn det vigtigste og hvis han på længer sigt ikke trives så kommer kommunen også til at finde en anden plejefamilie. Men da han er glad for at være der, tænker jeg at han også skal have en chance for at falde til og blive tryg ved dem.