Føler jeg svigter min søn :'(

Mariehøne123 skriver:

Jeg synes personligt af det er lang tid at en forældre har 30 min og en endnu længere transporttid. Selvfølgelig kan det være nødvendigt men personligt ville jeg (og har faktisk gjort det) gå meget langt for at hverdagen blev anderledes for mine børn. Det bliver jo ikke meget tid man har sammen i hverdagen  

Jeg tager hatten af og har kæmpe respekt for enlige der får hverdagen til at hænge sammen men jeg bliver oprigtig trist når jeg gang på gang læser indlæg hvor folk skriver at det ikke kan være anderledes at børnene er længe i institution eller sågar at det er godt for børnene at være i institution 40 timer om ugen. 

men det er en anden debat, jeg vil ikke ødelægge trådstarters tråd. Jeg beklager hvis mit indlæg var lidt for direkte, jeg synes bare du var lidt hård men det var nok kkke ment sådan. 

Man kan vel så argumentere for at de fleste job findes i hovedstadsområdet og muligheden for bolig i hovedsatsområdet er minimal med mindre man har en god indkomst, hvilket ofte kræver fuldtid plus lidt mere. 

Ja man kan være heldig og begge få arbejde i nærheden af hjemmet og på deltid og at boligpriserne er små eller der er mange gode billige lejelejligheder. Men det er de færreste. 

Så er der muligheden for den ene tjener godt (og formodentlig så også arbejder en god del timer) pg den anden er på deltid og børnene så får tid med fx mor og kort tid i institution, men mister JP sp tid med far. 

Vi er to med almindelige lønninger, lærer og mellemleder. Jeg (læreren) arbejder i cykelafstand og far (mellemleder) skal ind til Kbh hvilket betyder minimum 30 minutters transport. Vi har ikke økonomisk mulighed for at flytte tættere på hans arbejde, vi har ikke prioriteret ejerbolig, designermøbler eller lignende. Dog har vi prioriteret jeg kan tage selvbetalt studie (meritlærer) og at vores børn kan gå til fritidsinteresser, komme på ferie, og få oplevelser som teater mm. Og til trods for jeg var på deltid havde børnene dage fra 7.10 til 15.30 (nogle dage senere, dog aldrig senere 16.30) pua min fridag hvor de enten havde fri (ikke skolebørn) elle bliver hentet lige efter skole.

jeg bliver egentlig en smile provokeret over den underliggende dårlig samvittighed forældre skal føle over de arbejder og dermed også må give børnene mere tid i institutionen. De job lige rundt om hjørnet hvor man kun arbejder fra 9-14 mandsg til fredag, har fri i alle skoleferier og får nok i løn til at begge forældre kan have samme arbejde, ja de job er der ikke mange af. For de fleste lønslaver er der 37 timer, transport og 5 ugers ferie om året.

Jeg kan godt forstå dine frustration over lange dage når i har været bedre vant. Det er også øv for begge parter.

Jeg ved godt du skriver det er vilkårene for enlige.. Men altså, gennemsnits danskeren er jo netop afsted ofte fra 8-16, hvor det både er far og mor, ikke kun mor.så det at din søn har mange dage der er korte når hans far har ham, skal du huske at tælle som stort plus for ham. Mange børn med samboende forældre er ikke så heldige. 

Du har allerede fået mange gode råd. Men husk du godt kan have dit barn med i madlavning, så det bliver en fælles oplevelse. Det har mine også. 

Og vælg f.eks to dage hvor du vasker tøj, en dag hvor toilet mm rengøres osv....

Med fuldtidsjob skal tingene som regel planlægges da man ikke har ret mange timer at tage af.

Håber du finder en god rytme.

Årh, hvor jeg forstår dine tanker. Jeg har tit siddet og bandet vores samfund langt væk. Jeg har tænkt og tænkt over, hvordan man kunne indrette samfundet anderledes, så forældre netop fik mulighed for at være primære personer, fremfor pædagoger og lærere. Jeg har ikke fundet løsningen endnu  Herhjemme har vi fået børn under studiet og har derfor haft mulighed for at give børnene kortere dage. Min mand har sidenhen fået et job med flextid, som gør at han møder 06.30-14.30. Det betyder at børnene bliver afleveret mellem 8 og 8.30 og hentet mellem 15 og 15.30. Det er de korteste dage, som vi kan give dem. Derudover har vi mormor, som henter tidligt én gang om ugen - kunne det mon være en mulighed for dig?

Nu har jeg barsel, så vores mellemste er kommet på deltid i institutionen. Så han har fri hver fredag, sammen med mig og lillebror. Storesøster går i skole, så der er fleksibiliteten røget.

Vi har købt hus ud fra at jeg kan arbejde deltid, da vi prioriterer tiden med ungerne meget højt.

Igen, jeg forstår virkelig dine følelser og du har muligvis ikke de samme muligheder for at flexe din tid, når du netop er alene. Trøst dig med, at dit barn ikke er alene. Vores samfund er et institutionssamfund, så der er masser af børn at lege med hele dagen. Det er mega sejt, at du er kommet i arbejde og som flere også skriver, så kan kvalitetstid også være oprydning, madlavning og rengøring. 

lineog4 skriver:

Man kan vel så argumentere for at de fleste job findes i hovedstadsområdet og muligheden for bolig i hovedsatsområdet er minimal med mindre man har en god indkomst, hvilket ofte kræver fuldtid plus lidt mere. 

Ja man kan være heldig og begge få arbejde i nærheden af hjemmet og på deltid og at boligpriserne er små eller der er mange gode billige lejelejligheder. Men det er de færreste. 

Så er der muligheden for den ene tjener godt (og formodentlig så også arbejder en god del timer) pg den anden er på deltid og børnene så får tid med fx mor og kort tid i institution, men mister JP sp tid med far. 

Vi er to med almindelige lønninger, lærer og mellemleder. Jeg (læreren) arbejder i cykelafstand og far (mellemleder) skal ind til Kbh hvilket betyder minimum 30 minutters transport. Vi har ikke økonomisk mulighed for at flytte tættere på hans arbejde, vi har ikke prioriteret ejerbolig, designermøbler eller lignende. Dog har vi prioriteret jeg kan tage selvbetalt studie (meritlærer) og at vores børn kan gå til fritidsinteresser, komme på ferie, og få oplevelser som teater mm. Og til trods for jeg var på deltid havde børnene dage fra 7.10 til 15.30 (nogle dage senere, dog aldrig senere 16.30) pua min fridag hvor de enten havde fri (ikke skolebørn) elle bliver hentet lige efter skole.

jeg bliver egentlig en smile provokeret over den underliggende dårlig samvittighed forældre skal føle over de arbejder og dermed også må give børnene mere tid i institutionen. De job lige rundt om hjørnet hvor man kun arbejder fra 9-14 mandsg til fredag, har fri i alle skoleferier og får nok i løn til at begge forældre kan have samme arbejde, ja de job er der ikke mange af. For de fleste lønslaver er der 37 timer, transport og 5 ugers ferie om året.

Arh, de fleste jobs findes vel spredt ud over hele landet, så længe der er 2,2 mio indbyggere på hele Sjælland og 6,7 mio i hele DK? 

Anonym skriver:

Har brug for at komme af med lidt tanker og følelser. 

Jeg har været hjemmegående i næsten 4 år på dagpenge, barsel og nu kh. Min dreng er knap 2 år og han har derfor altid været vant til at jeg først har afleveret i vuggestuen mellem 8 og 8:30 nogle gange lidt senere. Og blevet hentet senest kl 15. 

Nu er sagen den at jeg endelig har fået er job. Mit drømmejob ovenikøbet med arbejdstider man-tors 8-16 og fredag 8-15:30 hvilken betyder han kommer til at være i vuggestue fra åben til luk (7-16:30 og 7-16) på mine dage. Så det hjem og handle, lave mad og mad også skal han i seng. Det bliver ikke meget tid vi får sammen mere. Og der skærer mig dybt ind i hjertet. 

Han har en far som har godt samvær (8/6) så på hans dage er han ikke i vuggestue ligeså længe. 

Jeg er super glad for at få job, komme ud af KH systemet, tjene mine egne penge, god løn, give min søn flere oplevelser osv. Men av mit hjerte  

ved selvfølgelig godt at det er vilkårene som enlig mor og jeg ikke er den eneste single mor i den situation. Men det er virkelig hårdt og svært

det blev lidt langt med havde brug for luft

 

kan sagtens følge dig...

min kæreste spurgte sønnen den anden dag om han savnede mig for han var lidt ked af det... svaret: "nej, for mor er alligevel aldrig hjemme"...

jeg har været ledig indtil for 2 år siden og han er 5 så det har også været som du skriver med korte dage og masser af hygge og overskud...

i det mindste har jeg fundet et sted hvor jeg har overskud selvom jeg har været afsted i 13 timer på arbejde...

men ja det er superhårdt...

jeg kæmper for at holde ved og komme igennem så jeg kan give ham noget mere når jeg får en bedre løn...

Anonym skriver:

Har brug for at komme af med lidt tanker og følelser. 

Jeg har været hjemmegående i næsten 4 år på dagpenge, barsel og nu kh. Min dreng er knap 2 år og han har derfor altid været vant til at jeg først har afleveret i vuggestuen mellem 8 og 8:30 nogle gange lidt senere. Og blevet hentet senest kl 15. 

Nu er sagen den at jeg endelig har fået er job. Mit drømmejob ovenikøbet med arbejdstider man-tors 8-16 og fredag 8-15:30 hvilken betyder han kommer til at være i vuggestue fra åben til luk (7-16:30 og 7-16) på mine dage. Så det hjem og handle, lave mad og mad også skal han i seng. Det bliver ikke meget tid vi får sammen mere. Og der skærer mig dybt ind i hjertet. 

Han har en far som har godt samvær (8/6) så på hans dage er han ikke i vuggestue ligeså længe. 

Jeg er super glad for at få job, komme ud af KH systemet, tjene mine egne penge, god løn, give min søn flere oplevelser osv. Men av mit hjerte  

ved selvfølgelig godt at det er vilkårene som enlig mor og jeg ikke er den eneste single mor i den situation. Men det er virkelig hårdt og svært

det blev lidt langt med havde brug for luft

 

Jeg kan helt klart sætte mig ind i hvordan du har det! Det er netop derfor jeg har prioriteret min søn og vores tid sammen højere end penge. Efter jeg fik min søn har jeg ikke arbejdet fuld tid - heller ikke da jeg var alene med ham i et par år. I dag er han 12 år og jeg arbejder stadig ikke fuld tid - f.eks synes jeg - og han - at det er så hyggeligt når han og kammerater kommer hjem fra skole til nybagte boller �� Penge er langt fra alt og selvom man er enlig er det ikke en skal-ting, at arbejde fuld tid. Vi har aldrig manglet noget - der har altid været råd til mad, biografture, ture i svømmehal, legeland, fårup sommerland osv. Ja jeg har også altid haft bil. Det eneste vi ikke gjorde da jeg var alene med ham var at rejse. Det handler om at prioritere. Jeg sætter helt vildt pris på alt den tid vi har haft sammen og ville aldrig bytte for flere penge. 

Anonym skriver:

Arh, de fleste jobs findes vel spredt ud over hele landet, så længe der er 2,2 mio indbyggere på hele Sjælland og 6,7 mio i hele DK? 

Selvsagt er de spredt ud, men der er en stor koncentration i hovedstadsområdet og langt mindre i de såkaldte udkantsområder. Vi kunne have langt mindre leveomkostninger når det kommer til husleje ved fx at flytte til Lolland, men samdsjnligheden for vi begge kunne få arbejde og endda med mindre transport tid end 30 min er altså lille. 

Hvorfor dog egentlig modargumentere det, det er hverken hovedstadssnobbero (bor ikke selv i hovedstadsområdet) eller andet, men blot et faktum. Var lige inde og tjekke på jobindex skulle jeg finde job som lærer og min mand som el installatør så er der næsten dobbelt så mange ledige stillinger i hovedstadsområdet og Midtjylland som dækker Århus end de andre steder. Dvs. Muligheden for job de to områder er noget større. En lille hurtig søgning på Lolland giver 3 ledige lærerstilling, mens en søgning på Amager gav 13 ledige stillinger. 

Anonym skriver:

Jeg kan helt klart sætte mig ind i hvordan du har det! Det er netop derfor jeg har prioriteret min søn og vores tid sammen højere end penge. Efter jeg fik min søn har jeg ikke arbejdet fuld tid - heller ikke da jeg var alene med ham i et par år. I dag er han 12 år og jeg arbejder stadig ikke fuld tid - f.eks synes jeg - og han - at det er så hyggeligt når han og kammerater kommer hjem fra skole til nybagte boller �� Penge er langt fra alt og selvom man er enlig er det ikke en skal-ting, at arbejde fuld tid. Vi har aldrig manglet noget - der har altid været råd til mad, biografture, ture i svømmehal, legeland, fårup sommerland osv. Ja jeg har også altid haft bil. Det eneste vi ikke gjorde da jeg var alene med ham var at rejse. Det handler om at prioritere. Jeg sætter helt vildt pris på alt den tid vi har haft sammen og ville aldrig bytte for flere penge. 

Tro mig. Fuldtid er en "skal-ting" hvis min økonomi skal løbe rundt. Jeg har en gæld på over 100.000 som skal betales og det kan jeg ikke med et deltidsjob når der også skal betales Alt det andet. 

Misunder dig skam at du har den mulighed. Men det har jeg ikke 

Lunae skriver:

Årh, hvor jeg forstår dine tanker. Jeg har tit siddet og bandet vores samfund langt væk. Jeg har tænkt og tænkt over, hvordan man kunne indrette samfundet anderledes, så forældre netop fik mulighed for at være primære personer, fremfor pædagoger og lærere. Jeg har ikke fundet løsningen endnu  Herhjemme har vi fået børn under studiet og har derfor haft mulighed for at give børnene kortere dage. Min mand har sidenhen fået et job med flextid, som gør at han møder 06.30-14.30. Det betyder at børnene bliver afleveret mellem 8 og 8.30 og hentet mellem 15 og 15.30. Det er de korteste dage, som vi kan give dem. Derudover har vi mormor, som henter tidligt én gang om ugen - kunne det mon være en mulighed for dig?

Nu har jeg barsel, så vores mellemste er kommet på deltid i institutionen. Så han har fri hver fredag, sammen med mig og lillebror. Storesøster går i skole, så der er fleksibiliteten røget.

Vi har købt hus ud fra at jeg kan arbejde deltid, da vi prioriterer tiden med ungerne meget højt.

Igen, jeg forstår virkelig dine følelser og du har muligvis ikke de samme muligheder for at flexe din tid, når du netop er alene. Trøst dig med, at dit barn ikke er alene. Vores samfund er et institutionssamfund, så der er masser af børn at lege med hele dagen. Det er mega sejt, at du er kommet i arbejde og som flere også skriver, så kan kvalitetstid også være oprydning, madlavning og rengøring. 

Det er desværre ikke en mulighed med mormor da hun ofte arbejder til 17-17:30 pga travlhed på hendes job. Og morfar bor meget langt væk. 

Skal nok også klare den. Synes bare det er svært lige nu. Men det er jo bare til man finder rytmen og hverdagen

Anonym skriver:

Tro mig. Fuldtid er en "skal-ting" hvis min økonomi skal løbe rundt. Jeg har en gæld på over 100.000 som skal betales og det kan jeg ikke med et deltidsjob når der også skal betales Alt det andet. 

Misunder dig skam at du har den mulighed. Men det har jeg ikke 

Da jeg var alene var jeg blevet skilt og vi havde solgt vores hus med et tab på 250000 til os hver... Så jo det kan lade sig gøre - også med gæld.. Derudover er jeg offentlig ansat - social- og sundhedsassistent, så min løn er heller ikke noget at prale af. Vi kunne (kan) da sikkert leve meget "bedre" end vi gjorde - men skulle jeg vælge om, ville jeg gøre det hele akkurat lige sådan igen.