Årh, hvor jeg forstår dine tanker. Jeg har tit siddet og bandet vores samfund langt væk. Jeg har tænkt og tænkt over, hvordan man kunne indrette samfundet anderledes, så forældre netop fik mulighed for at være primære personer, fremfor pædagoger og lærere. Jeg har ikke fundet løsningen endnu
Herhjemme har vi fået børn under studiet og har derfor haft mulighed for at give børnene kortere dage. Min mand har sidenhen fået et job med flextid, som gør at han møder 06.30-14.30. Det betyder at børnene bliver afleveret mellem 8 og 8.30 og hentet mellem 15 og 15.30. Det er de korteste dage, som vi kan give dem. Derudover har vi mormor, som henter tidligt én gang om ugen - kunne det mon være en mulighed for dig?
Nu har jeg barsel, så vores mellemste er kommet på deltid i institutionen. Så han har fri hver fredag, sammen med mig og lillebror. Storesøster går i skole, så der er fleksibiliteten røget.
Vi har købt hus ud fra at jeg kan arbejde deltid, da vi prioriterer tiden med ungerne meget højt.
Igen, jeg forstår virkelig dine følelser og du har muligvis ikke de samme muligheder for at flexe din tid, når du netop er alene. Trøst dig med, at dit barn ikke er alene. Vores samfund er et institutionssamfund, så der er masser af børn at lege med hele dagen. Det er mega sejt, at du er kommet i arbejde og som flere også skriver, så kan kvalitetstid også være oprydning, madlavning og rengøring.
Anmeld
Citér