Svigermor driver min kæreste og mig til vanvid

Rockertand skriver:

Mærkeligt, den vinkel havde jeg måske forventet i en familie med en anden kulturel baggrund. 

I en dansk familie vil det nok anses for en meget mærkelig opførsel.

Håber, at I finder en løsning, selvom det nok ender med et brud igen, desværre.

Ej en mærkelig holdning at have?! bare fordi man kommer fra en anden kultur betyder det da ikke at ens mor styrer ens liv når man er en voksen mand og at det er normalen. Hvor får du den slags fakta fra?!

Anonym skriver:

Du har helt ret.

Når det så er sagt, kan det selvfølgelig være pissesvært, hvis man har været vant til, at ens mor har styret ens liv i 30 år. 

Jeg ville nok sætte foden ned og sige.

Jeg kan se at dette stresser dig og lige nu har du det under kontrol men lige pludselig er du kørt ned. 

Jeg mener ikke man skal bestemme over sin kæreste men man må godt være bestemt når det gælder visse ting og her ville jeg nok være klar på at han SKULLE have gang i den psykolog igen. 

Derudover skal I have en snak omkring hvad der er ok at finde sig i og hvad der ikke er. Her tænker jeg især på ting der går ud over dig og jeres barn. Og de grænser I så sætter dem er han pine død nød til at trække når hun går over dem. Eks. Skal hun tale pænt til dig. Ikke kritisere jeres forældreskab i hvert fald over for jer og jeres barn osv.

Men det er vigitgt at fokus bliver på jer og ikke dine behov.

Det lyder som om du i forvejen var lidt negativ over for moren og kan da godt forstå dig, men hun er din kærestes mor og dit barns farmor så du bliver nød til at skille tingene ad.. 

Hvad skal der til som min. for at du ikke har det dårligt med at besøge dem? Og det er så dette der skal være i fokus.. Hvad han så lytter til i telefonen må jo være hans problem. Du må så bare stå fast på at det ikke skal gå ud over hverken dig eller jeres barn. 

Rockertand skriver:

Mærkeligt, den vinkel havde jeg måske forventet i en familie med en anden kulturel baggrund. 

I en dansk familie vil det nok anses for en meget mærkelig opførsel.

Håber, at I finder en løsning, selvom det nok ender med et brud igen, desværre.

Omg, sikke nogle fordomme  

Jeg ville nok sætte foden ned og sige.

Jeg kan se at dette stresser dig og lige nu har du det under kontrol men lige pludselig er du kørt ned. 

Jeg mener ikke man skal bestemme over sin kæreste men man må godt være bestemt når det gælder visse ting og her ville jeg nok være klar på at han SKULLE have gang i den psykolog igen. 

Derudover skal I have en snak omkring hvad der er ok at finde sig i og hvad der ikke er. Her tænker jeg især på ting der går ud over dig og jeres barn. Og de grænser I så sætter dem er han pine død nød til at trække når hun går over dem. Eks. Skal hun tale pænt til dig. Ikke kritisere jeres forældreskab i hvert fald over for jer og jeres barn osv.

Men det er vigitgt at fokus bliver på jer og ikke dine behov.

 

Det lyder som om du i forvejen var lidt negativ over for moren og kan da godt forstå dig, men hun er din kærestes mor og dit barns farmor så du bliver nød til at skille tingene ad.. 

Hvad skal der til som min. for at du ikke har det dårligt med at besøge dem? Og det er så dette der skal være i fokus.. Hvad han så lytter til i telefonen må jo være hans problem. Du må så bare stå fast på at det ikke skal gå ud over hverken dig eller jeres barn. 

Jeg var faktisk til at starte med meget positivt og tog godt imod hende i vores hjem. Og vi hyggede os faktisk følte jeg. Det der så sker er at hun faktisk bagtaler mig. Hun siger bla at det virker som om jeg bestemmer alt, at man ikke kan se min kæreste i indretningen fordi han kan da ikke lide hvide møbler. At det var underligt jeg stadig ammede, at jeg giver vores datter for meget sukker og at vi nok burde opdrage mere på vores datter. Jamen hvad havde hun ikke en holdning til. Og det har gjort at jeg næsten ikke kan være mig selv når vi besøger hende eller hun er hos os. Jeg føler hun sidder og tænker en masse om mig, og min datter kan helt sikkert mærke at jeg bliver anspændt. Hvis jeg kunne lære at slappe mere af ville det nok hjælpe. Men ja der skal være mere tydelige grænser. Problemet er bare hun ikke siger det direkte til mig. Min kæreste siger bare at de ting hun siger ikke passer, men han sætter hende ikke direkte på plads. Hun sagde den ene gang at min datter da var for stor til at amme, der sagde jeg bare at sådan havde vi valgt at gøre det.

Aisha skriver:

Omg, sikke nogle fordomme  

Hvorfor? Der er ikke nævnt nogen specifik kultur - hvad tænker du da?

Isabel88 skriver:

Ej en mærkelig holdning at have?! bare fordi man kommer fra en anden kultur betyder det da ikke at ens mor styrer ens liv når man er en voksen mand og at det er normalen. Hvor får du den slags fakta fra?!

Sådan som ts oplæg er udlagt her, kan være én side af sagen. Der er flere sider, og sandheden ligger formentligt et sted derimellem. Der er kulturer, hvor forholdet forælder og barn er naturligt anderledes, og det er der ikke noget galt med, men det kunne være en del af forklaringen på problematikken.

Rockertand skriver:

Sådan som ts oplæg er udlagt her, kan være én side af sagen. Der er flere sider, og sandheden ligger formentligt et sted derimellem. Der er kulturer, hvor forholdet forælder og barn er naturligt anderledes, og det er der ikke noget galt med, men det kunne være en del af forklaringen på problematikken.

Jeg kender ikke til nogle kulturer hvor det er normalt at have et sådan forhold til sine forældre. Det er at skære folk over en kam. Og du må have tænkt på en bestemt kultur for at kunne komme med en sådan påstand og jo jeg synes faktisk den er lidt fordomsfuld. Ud fra det at skriver tænker du at der må ligge en kulturforskel i forholdet og at den skaber problemer, ud fra det jeg læser har den konkrete familie et problem, det har intet med kultur at gøre.

Jeg kender ikke til nogle kulturer hvor det er normalt at have et sådan forhold til sine forældre. Det er at skære folk over en kam. Og du må have tænkt på en bestemt kultur for at kunne komme med en sådan påstand og jo jeg synes faktisk den er lidt fordomsfuld. Ud fra det at skriver tænker du at der må ligge en kulturforskel i forholdet og at den skaber problemer, ud fra det jeg læser har den konkrete familie et problem, det har intet med kultur at gøre.

Du har tydeligvis ikke læst min sidste besked. Jeg tror ikke, at sagen kan ses fra én side, og hvis (det er der så ikke i dette tilfælde) der er en anden kulturel baggrund, kan dette nogle gange være forklaringen på noget, som vi opfatter som anderledes eller forkert, men som nødvendigvis ikke er det, fordi det bunder i en anden kultur. 

Jeg er (desværre) nødt til at skære ud i pap, at det ikke er fordom, jeg kan ikke uddybe nærmere, hvordan jeg har den viden, men fagligt har jeg kendskab til en del ikke-vestlige kulturer, og verden er bare ikke sort og hvid, selvom det er nemmest at tro det.

Rockertand skriver:

Du har tydeligvis ikke læst min sidste besked. Jeg tror ikke, at sagen kan ses fra én side, og hvis (det er der så ikke i dette tilfælde) der er en anden kulturel baggrund, kan dette nogle gange være forklaringen på noget, som vi opfatter som anderledes eller forkert, men som nødvendigvis ikke er det, fordi det bunder i en anden kultur. 

Jeg er (desværre) nødt til at skære ud i pap, at det ikke er fordom, jeg kan ikke uddybe nærmere, hvordan jeg har den viden, men fagligt har jeg kendskab til en del ikke-vestlige kulturer, og verden er bare ikke sort og hvid, selvom det er nemmest at tro det.

Jo jeg har faktisk læst den og kan kun sige jeg til dagligt arbejder med det "ikke vestlige" kulturer og kende ret så indgående til det, uden at kunne nikke genkendende til det du siger. Men er da ked af hvis du har haft en dårlig oplevelse, men at tillægge en helt folk en kultur er voldsomt i mine øjne, og som sagt har vi jo her at gøre med pæredanske mennesker.