Svigermor driver min kæreste og mig til vanvid

Ja som overskriften lyder har jeg problemer med min svigermor. Jeg bor sammen med min kæreste som jeg har været sammen med i fire år, sammen har vi en datter på næsten to år. Dengang Vi fandt sammen boede min kæreste hjemme hos sin mor og lillebror selvom han faktisk var 27 på det tidspunkt. Hans mor bestemte alt i hans liv, hun brugte hans penge, bestemte om han måtte se venner, hvor tit han måtte købe ting til sig selv osv osv. Da vi mødte hinanden var det bare kærlighed ved første blik, vi kunne ikke få nok af hinanden og vi ville bare være sammen. Kort og godt så endte det hele med at hun smed ham ud fordi hun var jaloux. Han flytter ind hos mig og har derefter ingen kontakt med hende i tre år. I det første år går min kæreste til psykolog for at få bearbejdet alle de ting der er sket, både i hans barndom og ungdom med en meget dominerende og kontrollerende mor. Han blev klar over at den måde de havde levet på var helt forkert og han kom ovenpå igen. I mellemtiden fik vi en dejlig datter som vi begge ønskede. Nu er situtationen så at min kæreste og hans mor igen har kontakt. Det har de haft siden december. Jeg vil sige det er en blandet fornøjelse. Til at starte med var jeg rigtig glad på min kærestes vegne, da han selvfølgelig savner sin mor og bror, men nu er hun begyndt at kræve og kræve og jeg kan mærke at hun stresser min kæreste og mig. Hun brokker sig heletiden til min kæreste, det kan være at hun ingen penge har siger hun, at han ikke besøger hende nok, at jeg bestemmer alt derhjemme mht indretning og om han må se dem , hvordan vi er forældre på, jeg kunne blive ved. Når vi skal være sammen med hende får jeg det psysisk og fysisk dårligt. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Min kæreste siger han bare kan tage derhjem alene med vores datter, men puha det har jeg heller ikke lyst til. Jeg vil så gerne passe på min kæreste, da hun før har kørt ham psysisk ned. Hvad havde i gjort i denne situtation? Jeg har virkelig brug for input og nogle forskellige syn på det. Tak

Kan din kæreste se samme problem som dig eller opdager han det ikke? Eller ser det ik som et problem 

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder har jeg problemer med min svigermor. Jeg bor sammen med min kæreste som jeg har været sammen med i fire år, sammen har vi en datter på næsten to år. Dengang Vi fandt sammen boede min kæreste hjemme hos sin mor og lillebror selvom han faktisk var 27 på det tidspunkt. Hans mor bestemte alt i hans liv, hun brugte hans penge, bestemte om han måtte se venner, hvor tit han måtte købe ting til sig selv osv osv. Da vi mødte hinanden var det bare kærlighed ved første blik, vi kunne ikke få nok af hinanden og vi ville bare være sammen. Kort og godt så endte det hele med at hun smed ham ud fordi hun var jaloux. Han flytter ind hos mig og har derefter ingen kontakt med hende i tre år. I det første år går min kæreste til psykolog for at få bearbejdet alle de ting der er sket, både i hans barndom og ungdom med en meget dominerende og kontrollerende mor. Han blev klar over at den måde de havde levet på var helt forkert og han kom ovenpå igen. I mellemtiden fik vi en dejlig datter som vi begge ønskede. Nu er situtationen så at min kæreste og hans mor igen har kontakt. Det har de haft siden december. Jeg vil sige det er en blandet fornøjelse. Til at starte med var jeg rigtig glad på min kærestes vegne, da han selvfølgelig savner sin mor og bror, men nu er hun begyndt at kræve og kræve og jeg kan mærke at hun stresser min kæreste og mig. Hun brokker sig heletiden til min kæreste, det kan være at hun ingen penge har siger hun, at han ikke besøger hende nok, at jeg bestemmer alt derhjemme mht indretning og om han må se dem , hvordan vi er forældre på, jeg kunne blive ved. Når vi skal være sammen med hende får jeg det psysisk og fysisk dårligt. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Min kæreste siger han bare kan tage derhjem alene med vores datter, men puha det har jeg heller ikke lyst til. Jeg vil så gerne passe på min kæreste, da hun før har kørt ham psysisk ned. Hvad havde i gjort i denne situtation? Jeg har virkelig brug for input og nogle forskellige syn på det. Tak

Lidt hurtige tanker: 

At du 'passer på' din kæreste, så hun ikke kører ham psykisk ned, er ikke et alternativ til, at han lærer at håndtere sit forhold til sin mor og passe på sig selv. Jeg ville foreslå, at han begynder hos sin psykolog igen og fortalt igennem med psykologerne, hvordan han kan håndtere denne her nye situation, hvor han ser sin mor igen.

 I to er nødt til at aftale nogle rammer for samværet og samlivet med hans mor. I har et barn sammen nu og det lyder som om, at hans mor har nogle store problemer, som nødvendiggør, at i står sammen om at have en fælles holdning til jeres samliv med farmor. Og jeres barns forhold til hende.

du skal på en og samme tid have lov til at sætte nogle rammer og grænser for din svigermors indblanding i jeres/dit liv og samtidig træde et skridt tilbage og lad din kæreste udvikle et okay forhold til sin mor eller alternativt  konkludere, at hun ikke kan være en del af hans liv .

PernilleogLouis skriver:

Kan din kæreste se samme problem som dig eller opdager han det ikke? Eller ser det ik som et problem 

Han kan godt se problemet i det store hele. Men jeg tror ikke han forstår hvor meget det stresser ham. Han har svært ved at sætte grænser overfor hende stadig, han lytter til hende i måske tre timer når de snakker i telefon, og derefter er han helt brugt og stresset. 

L-mor skriver:

Lidt hurtige tanker: 

At du 'passer på' din kæreste, så hun ikke kører ham psykisk ned, er ikke et alternativ til, at han lærer at håndtere sit forhold til sin mor og passe på sig selv. Jeg ville foreslå, at han begynder hos sin psykolog igen og fortalt igennem med psykologerne, hvordan han kan håndtere denne her nye situation, hvor han ser sin mor igen.

 I to er nødt til at aftale nogle rammer for samværet og samlivet med hans mor. I har et barn sammen nu og det lyder som om, at hans mor har nogle store problemer, som nødvendiggør, at i står sammen om at have en fælles holdning til jeres samliv med farmor. Og jeres barns forhold til hende.

du skal på en og samme tid have lov til at sætte nogle rammer og grænser for din svigermors indblanding i jeres/dit liv og samtidig træde et skridt tilbage og lad din kæreste udvikle et okay forhold til sin mor eller alternativt  konkludere, at hun ikke kan være en del af hans liv .

Jeg har også sagt at jeg synes han burde starte hos psykologen igen, men han mener ikke det pt er nødvendigt. Han føler selv han har kontrol over situtationen. Og ja han giver hende ikke penge fordi hun beder om det, men han finder sig i alt hendes brok og siger ikke fra, og på den måde bliver han stresset og indebrændt. Men som du også skriver så burde jeg nok bare lade ham styre det og selv finde ud af det. Det gjorde jeg også i starten, men det er så svært at de på. Vi er enige om at når vi besøger hende så er det selvfølgelig efter vores datters behov, det har vi også fået brok for, fordi vi kun var på besøg i 2,5 time da vores datter skulle hjem og sove. Jeg har overvejet om vi skulle gå til noget parterapi sammen, så vi kan støtte hinanden bedre. 

Anonym skriver:

Han kan godt se problemet i det store hele. Men jeg tror ikke han forstår hvor meget det stresser ham. Han har svært ved at sætte grænser overfor hende stadig, han lytter til hende i måske tre timer når de snakker i telefon, og derefter er han helt brugt og stresset. 

Han lyder som en, der trænger til at blive voksen. Hverken hans mor eller dig bør bestemme over ham. Hvad han skal stille op til, hvem han skal besøge hvornår, hvor lange telefonsamtaler han skal føre og hvornår han er stresset bør være op til ham selv at vurdere. 

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder har jeg problemer med min svigermor. Jeg bor sammen med min kæreste som jeg har været sammen med i fire år, sammen har vi en datter på næsten to år. Dengang Vi fandt sammen boede min kæreste hjemme hos sin mor og lillebror selvom han faktisk var 27 på det tidspunkt. Hans mor bestemte alt i hans liv, hun brugte hans penge, bestemte om han måtte se venner, hvor tit han måtte købe ting til sig selv osv osv. Da vi mødte hinanden var det bare kærlighed ved første blik, vi kunne ikke få nok af hinanden og vi ville bare være sammen. Kort og godt så endte det hele med at hun smed ham ud fordi hun var jaloux. Han flytter ind hos mig og har derefter ingen kontakt med hende i tre år. I det første år går min kæreste til psykolog for at få bearbejdet alle de ting der er sket, både i hans barndom og ungdom med en meget dominerende og kontrollerende mor. Han blev klar over at den måde de havde levet på var helt forkert og han kom ovenpå igen. I mellemtiden fik vi en dejlig datter som vi begge ønskede. Nu er situtationen så at min kæreste og hans mor igen har kontakt. Det har de haft siden december. Jeg vil sige det er en blandet fornøjelse. Til at starte med var jeg rigtig glad på min kærestes vegne, da han selvfølgelig savner sin mor og bror, men nu er hun begyndt at kræve og kræve og jeg kan mærke at hun stresser min kæreste og mig. Hun brokker sig heletiden til min kæreste, det kan være at hun ingen penge har siger hun, at han ikke besøger hende nok, at jeg bestemmer alt derhjemme mht indretning og om han må se dem , hvordan vi er forældre på, jeg kunne blive ved. Når vi skal være sammen med hende får jeg det psysisk og fysisk dårligt. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Min kæreste siger han bare kan tage derhjem alene med vores datter, men puha det har jeg heller ikke lyst til. Jeg vil så gerne passe på min kæreste, da hun før har kørt ham psysisk ned. Hvad havde i gjort i denne situtation? Jeg har virkelig brug for input og nogle forskellige syn på det. Tak

Er han/familien danskere?

Rockertand skriver:

Er han/familien danskere?

Ja.

NupaSofia skriver:

Han lyder som en, der trænger til at blive voksen. Hverken hans mor eller dig bør bestemme over ham. Hvad han skal stille op til, hvem han skal besøge hvornår, hvor lange telefonsamtaler han skal føre og hvornår han er stresset bør være op til ham selv at vurdere. 

Du har helt ret.

Anonym skriver:

Ja.

Mærkeligt, den vinkel havde jeg måske forventet i en familie med en anden kulturel baggrund. 

I en dansk familie vil det nok anses for en meget mærkelig opførsel.

Håber, at I finder en løsning, selvom det nok ender med et brud igen, desværre.