Jeg er rasende, jeg kan sket ikke være i min egen krop lige nu!
Forhistorie:
I går falder min mand i søvn på sofaen, hvilket betød at han i morges skulle smøre madpakker, min mand kommer så for sent op og jeg kan høre at både ham og mit barn er vågne, i ved langt væk, Jeg ved ikke hvad klokken hva da jeg hørte min mand og barn. Så bliver der ro og så vågner jeg med et sæt lidt over 8. Så høre jeg det ene barn græde og går ind til tremmesengen og tager ham op. Jeg vågner altid ved lyden af mine børn om det er grin, græd eller skrig.
Så sker der følgende:
Jeg tager så i institution og afleverer børn og fortæller jeg har sovet over mig og mit barn er ved at være stor og laver ulykker - i ved snakker om alting og ingenting. Med en pædagog jeg selv synes rigtig godt om.
Jeg synes selv at vores samarbejde med institutionen er virkelig godt og jeg har skamrost den og anbefalet den til skyerne og kommer godt ud af det med alle sammen der og føler jeg efterlader mine børn i de bedste hænder.
Jeg bliver ringet op af mit barns institution om at min mindste har feber og om jeg kan hente, selvfølgelig kan jeg det.
Jeg bliver så trukket til siden da jeg kommer for at hente begge børn, skulle jeg hente den ene kunne jeg ligeså godt tage den anden med hjem. Nå jeg kommer ind på kontoret og får af vide at mit barns pædagoger er bekymret for mine børn og at de går til deres leder og lederen så mener at vi skal have en indberetning.
Jeg blev totalt chokeret over at det overhovedet bliver nævnt ordet indberetning og det var nok også det sidste jeg forventede. Jeg føler at ordet indberetning er et fy ord i forældre verdenen og at det stempler én - at man får følelsen som en dårlig mor.
Jeg bliver så chokket at jeg faktisk bliver rigtig vred, først på dem over at de overhovedet kunne finde på at lave en indberetning. Ked af det over at man ikke kunne snakke om episoder i ens liv, uden at blive dømt og vred på en selv over man vælger at fortælle det.
Jeg sidder tilbage nu med tanker som jeg aldrig i mit liv havde troet jeg skulle have haft da jeg stod op i morges. Nemlig at tilliden og kommunikation mellem os forældre og institutionen forsvandt og om mine børn så burde forsætte der. At jeg skal tænke over hvad jeg siger i simpelt frygt for at få endnu en indberetning på nakken.
Jeg har nu fået snakket med manden og han tog afsted kl. 6.30 og vores barn var lagt tilbage i seng for at sove.
er der nogen der har oplevet noget lignende? 

Kærlig hilsen en MEGA chokket mor