Indberetning

Nu har jeg prøvet, at min søns institution har lavet en underretning engang og kan sagtens forstå dine følelser. Jeg blev også vred, chokeret og bange. Men det jeg kan sige er, at gør i ikke noget galt /har brug for hjælp hjemme hos jer, sker der altså heller ikke noget. Jeg kan så også sagtens forstå, at du er vred på institutionen for det er jo faktisk et udtryk for mistillid, de viser ved at lave den og tænkte faktisk også, at det lidt svarer til at konkludere "den familie er slet ikke til at samarbejde med, så vi er nødt til at" anmelde" dem"

Kan det være noget af det du har fortalt der har bekymret dem? Hvad fortalte du om i morges? 

Måske det du har fortalt,  din holdning til børnene i den situation du fortæller om, kan have bekymret dem?  

Håber du får afklaring i morgen så du præcis ved hvad det handler om, det er nemmere at forholde sig til  

Held og lykke

For lige at svare jer alle sammen, 

så vil de lave underretningen, den er ikke lavet endnu - i dag var så at sige en heads Up på en indberetning. 

Den bliver lavet i morgen og de vil gerne have mig med ind over og lave den, hvilket jeg absolut ikke har lyst til. 

Hvad jeg forstod er indberetningen bygget på hvad der skete i morges, da de ikke kan lide at mit barn var "alene" oppe uden opsyn og det da klart jeg heller ikke vil have at barnet er det. 

Ved jo så ikke om de har samlet sammen af informationer til den indberetning - det kan der kun gisnes eller frygtes omkring.

Jeg forstår ligeså lidt af hele situationen som i gør af mit indlæg - undskyld. 

Jeg har som nævnt brug for at sunde mig ja, men føler at tilliden er væk - at de i det hele taget kunne lave en indberetningen, når jeg synes vores kommunikation er så god som den var. At de så ikke lægger op til dialog istedet for at tænde fakler og finde høtyvene frem 

 

Har de aldrig indkaldt Jer til samtale omkring deres bekymringer? 

Tænker der må være andet end at du EN gang sov over dig. Det virker absurd at underrette på det. 

Men det er almindelig praksis at underretningen laves i fællesskab, men det fungerer jo kun hvis I allerede har talt om diverse bekymringer og arbejdet med dem og nu bliver enige om at børnene/forældre har brug for noget aneet hjælp. 

At de første gang lufter deres bekymringer ved at hive dig til side og ikke indkalde dig til en samtale, synes jeg er uprofessionelt. 

esioul skriver:

Jeg er ret sikre på de ikke laver en underretning af den grund. Der må være mere til grund for det... har der været episoder eller sket noget der kan vække bekymringer? har de får nævnt bekymringer?

 

en underretning er ikke ens betydning med at man er en dårlig forældre, det kan være en hjælp til at få støtte udefra. - hvis der vurderes behov for det. De har pligt til det ved bekymring, så de gør det helt rigtige. 

Jeg synes bestemt du skal med, for at få indsigt i problemstillingen og bekymringen. 

 

Jeg fik fortalt at jeg skulle se det som en hjælp, men hverken min mand eller jeg eller min omgangskreds for den sags skyld mener at vi har brug for hjælp, jeg har et barn i trodsalderen som synes det er mega fedt at stå op og lave ulykker, det sagt er der ikke lavet sindsyge ulykker fra barnets side. 

Jeg ved ikke hvad de har tænkt sig at sige, for umiddelbart lyder det mærkeligt at de vil lave en indberetning på dette, så burde næsten alle forældre have fået en!!

NupaSofia skriver:

Nu har jeg prøvet, at min søns institution har lavet en underretning engang og kan sagtens forstå dine følelser. Jeg blev også vred, chokeret og bange. Men det jeg kan sige er, at gør i ikke noget galt /har brug for hjælp hjemme hos jer, sker der altså heller ikke noget. Jeg kan så også sagtens forstå, at du er vred på institutionen for det er jo faktisk et udtryk for mistillid, de viser ved at lave den og tænkte faktisk også, at det lidt svarer til at konkludere "den familie er slet ikke til at samarbejde med, så vi er nødt til at" anmelde" dem"

Det er jo lige det!

jeg føler vores kommunikation har været helt i top - i sidste uge var jeg med største barnet på besøg i børnehaven, og der ville selv samme pædagog gerne med op og snakke med den pædagog i børnehaven omkring mit barn og dets temperament ?!? Jeg sagde ja fordi jeg synes man som pædagog ligeså godt kan være bedst rustet, når nye børn kommer. Når det er sagt kan jeg dog ikke se hvorfor jeg ikke selv kunne sige det?!

så jeg forstår ikke ud fra den gode kommunikation - at vi bare får af vide der kommer en indberetning vores vej frem for at tage en dialog. 

Som du selv siger mistillid er nu plantet i et samarbejde jeg så som gnidningsfrit og   Problemfrit. Jeg har haft gode dialoger med pædagogen som har været primær pædagog for mit barn som også har knyttet sig til denne pædagog. 

Jeg føler mig stukket i ryggen, jeg føler mig røvrendt sagt på godt dansk

Jeg har svært ved at tro at de ville lave en indberetning på den ene hændelse.

Har de ikke nævnt nogle bekymringer for dig tidligere?

Du skriver at det ene barn var i tremmesengen. Hvor var det andet? Og hvor gamle er de?

Er din mand kørt på arbejde uden at vække dig, hvis barnet/børnene var vågne??

Hvorfor siger de det med, at du skal tage det andet barn med hjem? Ville du normalt lade den anden blive længe, hvis du er hjemme med den ene?

Der må være noget mere i det, der vækker deres bekymring, end blot at I har sovet over jer en enkelt gang...

Bortset fra det... hvis der ikke er noget i det, er der jo ingen grund til at være bekymret.

Se det som en hjælp, hvis I har nogle udfordringer - og lav den sammen med dem, så du ved hvad der kommer til at stå.

Og hvis det er helt hen i vejret at lave den, så er det jo dét kommunen vil konkludere.

Anonym skriver:

Kan det være noget af det du har fortalt der har bekymret dem? Hvad fortalte du om i morges? 

Måske det du har fortalt,  din holdning til børnene i den situation du fortæller om, kan have bekymret dem?  

Håber du får afklaring i morgen så du præcis ved hvad det handler om, det er nemmere at forholde sig til  

Held og lykke

Jeg synes ikke jeg har fortalt noget forkert, men de vil jo altid gerne vide om hvornår børnene er stået op og det fortæller jeg jo når vi kommer. Så jeg har nok ikke bidt mærke i jeg har sagt noget som de åbenbart synes lyder bekymrende.

Jeg er helt nedslået, jeg er ikke en hønemor på noget tidspunkt og jeg kan måske godt virke lidt hård i mine udtalelser, uden at mene det så hårdt - men det ved pædagogerne i daginstutionen - det sagt så elsker jeg da mine børn over alt på jorden og vil da ikke have der sker dem noget.

får brug for held og lykke - men vil allerhelst slippe angsten over at skulle derover og se på dem i morgen  især når jeg skal aflevere børnene

FruK skriver:

Jeg har svært ved at tro at de ville lave en indberetning på den ene hændelse.

Har de ikke nævnt nogle bekymringer for dig tidligere?

Du skriver at det ene barn var i tremmesengen. Hvor var det andet? Og hvor gamle er de?

Er din mand kørt på arbejde uden at vække dig, hvis barnet/børnene var vågne??

Hvorfor siger de det med, at du skal tage det andet barn med hjem? Ville du normalt lade den anden blive længe, hvis du er hjemme med den ene?

Der må være noget mere i det, der vækker deres bekymring, end blot at I har sovet over jer en enkelt gang...

Bortset fra det... hvis der ikke er noget i det, er der jo ingen grund til at være bekymret.

Se det som en hjælp, hvis I har nogle udfordringer - og lav den sammen med dem, så du ved hvad der kommer til at stå.

Og hvis det er helt hen i vejret at lave den, så er det jo dét kommunen vil konkludere.

Det ene barn i tremmesengen er snart 2 år og det andet bliver 3 år til sommer. 

Ham på 3 var blevet lagt tilbage i seng, min mand sagde da han kom hjem fra arbejde at det ældste barn sov INDEN han kørte hjemmefra. Mit ur skulle jo have ringet kl. 7 - hvilket ville have været 30 min efter min mand var kørt.

vi bor tæt på instutionen så vi kan sagtens hente sygt barn og lade den anden blive derover hvis det er.

jeg kunne bare ikke se hvorfor denne hjælp ikke kunne have været i en dialog med instutionen fremfor at blande kommunen ind i det uanset om vi skal have hjælp eller ej. 

Jeg har svært ved at se noget som helst positivt i denne situation. 

Hck skriver:

Helt ærligt og undskyld, så tror jeg ikke at deres"bekymring", kun gælder det der er sket i dag, tænker at der må ligge flere ting til grunde. Måske er jeg helt forkert på den, men har aldrig før hørt om at en institution vælger den løsning efter en hændelse.

Men hvis der ligger noget bag, så bliver jeg nok endnu mere skuffet, i at med jeg synes vores kommunikation er rigtig godt. 

De mente at vi var kort for hovedet og stressede vores børn når vi hentede dem, nu tager det jo 20 min før vi får dem i tøjet i instutionen fordi vi er så tålmodige  som de gerne vil have vi skal være.

jeg forstår ikke denne indberetning.

Jeg er ret sikker på at den indberetning er et resultat af flere ting, og forhåbentlig velovervejet....og at de har haft bekymringer i længere tid...

Jeres omgangskreds kan jo ikke vide hvordan jeres børn er i institutionen eller hvad der sker i sådanne situationer... Man kan jo virke fantastik udadtil overfor dem mens andre kan opleve helt andre sider.  (ikke at det er sådan)

Som de siger, se det som en hjælp, selvom det er en rigtig øv situation... Og vær glad for vi bor et sted hvor man pr lovgivning skal indberette evt bekymringer og sætte barnets ve og vel højest.

Muligvis bliver den skønne til at den blot skal henlægges, men det kan også være de finder en bekymring der mener kræver nærmere støtte eller andet...

Jeg siger ikke du er sådan, men desværre er det netop det at man ikke selv kan se og forstå problemerne der gør dem så alvorlige og svære som de kan blive.