godnathistorie, hvor længe

Joanhs skriver:

og måske dette kunne være den perfekte kombination Min mening i mine indlæg er ikke min faste, skarpe mening, som aldrig kan ændres. Jeg har ikke selv haft børn i den alder, eneste erfaring jeg har med den alder er dem jeg har passet til sengetid, og de skulle bestemt ikke "puttes", og jeg selv var alt for stor til putning i den alder. Så igen, det er så forskelligt, jeg eeeelskede at læse, så kunne sidde og blive hidsig i skolen over når andre børn ikke læste med indlevelse og følelse, af samme grund blev jeg altid bedt om at læse højt for de andre.
Klart man ikke lige skal bede en 8 årig om at læse Charles Dickens selv nødvendigvis Men jeg tror du er inde på noget af det rigtige, at man et par dage om ugen kan læse, og andre gange bede barnet om selv at læse højt, hvor man så støtter og hjælper med de svære ord. 

Jeg synes, du helt overser det relationelle aspekt. Godnatlæsning er mere end litterære oplevelser og læsetræning (som jeg personligt ikke synes, man skal blande ind i godnatlæsning. Livet er ikke en performancefikseret skoledag fra solopgang til solnedgang). Det er først og fremmest en hyggestund, hvor man sammen afslutter dagen og gør klar til natten, der helst skal begynde i en tryg og rar stemning. 

Som 8-årig ville jeg da heller ikke puttes af en babysitter. Men jeg ville gerne puttes (kysses, kærtegnes og få en lille snak med) af mine forældre.

lineog4 skriver:

Jeg tror du ligger mere vægt på ordet putning end jeg gør. Jeg læser mere om oplæsning for et andet menneske og i denne kontekst et barn. 

Som dansklærer til indskolingen og mellemtrinet klapper jeg i mine små buttede hænder over alle de der skriver de læser højt for deres børn og da meget meget gerne hver dag hvis de har lyst. Fantastisk at de mødes i bogens verden og ikke bare i skærmens. Fantastisk at børnene kan se og høre en god læser læse, måske endda en der modellerer hvad man gør i forhold til svære begreber, til at tænke frem af, til at undres osv. Det er en fantastisk gave at give til sine børn, at lære dem at blive læsere. 

Og jeg ville aldrig foreslå den opdeling som du beskriver for det er to forskellige ting, de mindre børn skal træne afkodningen og den proces er en svær proces og de vil derfor ikke have det store overskud til forståelsen og analysen. De mindre børn vil også skulle læse tekster som ikke har det store indhold og ville da være ærgerligt så ikke at give dem tekster med indhold. Ja børn skal læse selv, det skal de når de har overskud og er friske med mindre de som min søn selv tager tekster med i seng. Børn skal dog også have store læseoplevelser i den overgang fra de slet ikke kan læse til de er rigtig gode læsere.... 

udover det kan man jo også læse informerende tekster højt og her give en masse råd om læsestrategi. Hjemme hos os kan godnathistorie i lige så høj grad være en bog om romerriget som det kan være gummi Tarzan. Og jeg tror på det er en gave jeg giver mine børn at jeg med min oplæsning viser dem mine forskellige læsestrategier i forhold til forskellige tekster også selv om en af dem er en fantastisk læser. 

Højtlæsning her hjemme foregår forresten på mange forskellige tidspunkter vi kan også starte en søndag morgen med oplæsning eller komme trætte hjem fra skole og hygge med oplæsning 

Men igen, denne debat er jo affødt af en anden debat, hvor jeg synes det var kombinationen af mange ting der gjorde at jeg kommenterede på, at en 8 årig råber at hun vil dø, mens forældrene havde fokus på godnatputning.