At skulle vente...

Puha bliver lige nødt til at komme ud med dette her.

Har skrevet herinde før for nogle år tilbage angående et udsat PB på grund af en fornuftig kæreste der mente økonomien ikke var til det før færdigudannelse fra vores begges side (2 1/2 år fra det tidspunkt vi ville havde startet). 

Lige siden min kæreste og jeg mødte hinanden for lidt over 3 år siden, har vi snakket om at få børn og glædet os til den dag kom. Vi var begge studerende og boede sammen i en lille to - værelses lejlighed, men drømmen var så stor og det gav egentligt god mening at skulle have et barn under uddannelse. Lige indtil banken fortalte vi ville få svært til at låne til et hus i fremtiden, hvis et barn skulle regnes med i beregningerne. Så stejlede min kæreste og PB, måtte (MEGET imod min vilje) udsættes til vi blev uddannede og købt hus.

Og tada! Nu er vi her sku! Vi blev begge færdiguddannede i januar, startede job 1. februar og sidder nu her i vores drømmehus! (Der kom også lige en lille hund ind fra sidelinjen, måske for at styre lidt skrukhed ) Meeeen nu er det helt store dilemma så: Hvornår skal PB vol. 2 så starte?! Jeg har lidt en ide om gerne, at ville havde været et års tid på mit nye arbejde inden jeg kommer og fortæller jeg er gravid, så vi har snakket om at jeg smider præventionen omkring september og vi så begynder at prøve til november, men hooooold nu op der er lang tid til - føles det! 

Undskyld for det meget lange indlæg, men måtte lige ud med alle de her ambivalente følelser 

Altså personligt ville jeg nok bare gå i gang nu.... hvis i ellers er klar. 

Det er jo umuligt at spå om hvor lang tid der går inden du bliver gravid. Så det der med at planlægge med at du skal have været så og så længe på jobbet inden du skal annoncere graviditet på job er jo næsten umulig. 

Jeg ville smide præventionen nu og så måske ikke prøve "aktivt"...  altså ikke alt muligt med at finde ægløsningstidspunkt osv. men bare nyde hinanden og have sex når lysten er der og så tage det som det kommer. 

Hvis i venter til at nu skal det være, kan det godt gå hen og blive for meget et projekt, hvor i nærmest forventer at den er der i første hug, fordi nu er I klar. 

elb1210 skriver:

Puha bliver lige nødt til at komme ud med dette her.

Har skrevet herinde før for nogle år tilbage angående et udsat PB på grund af en fornuftig kæreste der mente økonomien ikke var til det før færdigudannelse fra vores begges side (2 1/2 år fra det tidspunkt vi ville havde startet). 

Lige siden min kæreste og jeg mødte hinanden for lidt over 3 år siden, har vi snakket om at få børn og glædet os til den dag kom. Vi var begge studerende og boede sammen i en lille to - værelses lejlighed, men drømmen var så stor og det gav egentligt god mening at skulle have et barn under uddannelse. Lige indtil banken fortalte vi ville få svært til at låne til et hus i fremtiden, hvis et barn skulle regnes med i beregningerne. Så stejlede min kæreste og PB, måtte (MEGET imod min vilje) udsættes til vi blev uddannede og købt hus.

Og tada! Nu er vi her sku! Vi blev begge færdiguddannede i januar, startede job 1. februar og sidder nu her i vores drømmehus! (Der kom også lige en lille hund ind fra sidelinjen, måske for at styre lidt skrukhed ) Meeeen nu er det helt store dilemma så: Hvornår skal PB vol. 2 så starte?! Jeg har lidt en ide om gerne, at ville havde været et års tid på mit nye arbejde inden jeg kommer og fortæller jeg er gravid, så vi har snakket om at jeg smider præventionen omkring september og vi så begynder at prøve til november, men hooooold nu op der er lang tid til - føles det! 

Undskyld for det meget lange indlæg, men måtte lige ud med alle de her ambivalente følelser 

Hejsa

Jeg ville begynde ASAP - det tager jo mange gange lidt tid inden spiren er plantet Held og lykke

Hvis I er enige om, at være klar til barn sammen nu, synes jeg (ligesom de andre) også bare I skal smide præventionen nu. Det er jo ikke til at vide, hvor længe det tager.  Vi smed præventionen i april 2014 (efter også at have ventet længe af alle mulige årsager) og der havde jeg nok en forventning om, at det ville ske relativt hurtigt. Jeg er først lige blevet gravid nu, efter over et år i behandling, så hos os lod den vente på sig.  Dermed ikke sagt, at det vil gå samme vej for jer, men kom I bare i gang og så kommer baby, når den kommer. 

Føler i jer begge klar, så synes jeg også bare i skal kaste jer ud i det. Især hvis den eneste grund til at vente til efteråret er pga. arbejdet. Du har enhver ret til at blive gravid og gå på barsel, om du gør det nu eller om to år, vil blive den samme udgift for arbejdspladsen. Så dem skal du ikke tænke på

Frk.S skriver:

Altså personligt ville jeg nok bare gå i gang nu.... hvis i ellers er klar. 

Det er jo umuligt at spå om hvor lang tid der går inden du bliver gravid. Så det der med at planlægge med at du skal have været så og så længe på jobbet inden du skal annoncere graviditet på job er jo næsten umulig. 

Jeg ville smide præventionen nu og så måske ikke prøve "aktivt"...  altså ikke alt muligt med at finde ægløsningstidspunkt osv. men bare nyde hinanden og have sex når lysten er der og så tage det som det kommer. 

Hvis i venter til at nu skal det være, kan det godt gå hen og blive for meget et projekt, hvor i nærmest forventer at den er der i første hug, fordi nu er I klar. 

Det er så rigtigt! Bliver både hyggeligere og sjovere hvis projekt baby ikke bliver for planlagt syntes jeg. Og må indrømme jeg er en smule bekymret over, hvor lang tid der kommer til at gå før der er gevinst for flere af kvinderne i min familie, inkl. min mor havde svært ved det. 

Det er sjovt, for føler mig som sådan set klar på det punkt at jeg er helt utroligt skruk og har været det i flere år, men et eller andet sted har jeg sat mig i hovedet at det skal være til november  Hvis det giver mening? 

Ja præcis  Tror jeg må tage "samtalen" med kæresten snart og hører om det går begge veje med at være klar. Har sagt til ham at vi jo nok ikke lige bliver gravide med det samme og at der kan gå lang tid, men det er som om de der mænd har lidt svært ved at forstå det

 

 

C85 skriver:

Hvis I er enige om, at være klar til barn sammen nu, synes jeg (ligesom de andre) også bare I skal smide præventionen nu. Det er jo ikke til at vide, hvor længe det tager.  Vi smed præventionen i april 2014 (efter også at have ventet længe af alle mulige årsager) og der havde jeg nok en forventning om, at det ville ske relativt hurtigt. Jeg er først lige blevet gravid nu, efter over et år i behandling, så hos os lod den vente på sig.  Dermed ikke sagt, at det vil gå samme vej for jer, men kom I bare i gang og så kommer baby, når den kommer. 

Ja det kan godt være vi bare skulle komme igang, må hører min bedre halvdel lidt nærmere hvornår han er heeelt klar 

Er ked af at hører det var så svært for jer og i skulle igennem hele møllen  Men kæmpe tillykke med, at det endeligt er lykkes for jer 

Nel skriver:

Føler i jer begge klar, så synes jeg også bare i skal kaste jer ud i det. Især hvis den eneste grund til at vente til efteråret er pga. arbejdet. Du har enhver ret til at blive gravid og gå på barsel, om du gør det nu eller om to år, vil blive den samme udgift for arbejdspladsen. Så dem skal du ikke tænke på

Lyder sjovt, men havde jeg egentligt ikke tænkt på  Har bare hørt om mange arbejdspladser der blev irriteret over medarbejdere der lige kom igennem prøveperioden og så bad om barsel 

elb1210 skriver:

Lyder sjovt, men havde jeg egentligt ikke tænkt på  Har bare hørt om mange arbejdspladser der blev irriteret over medarbejdere der lige kom igennem prøveperioden og så bad om barsel 

Og nogle arbejdspladser bliver irriterede uanset hvornår det er du beder om barsel... det må de jo om, du har ret til det.