Tja, for at gøre en lang samtale kort, så nævnte DPén imorges at hun havde tænkt over at Stellas sprog ikke er så godt og at vi måske skulle overveje at få hende høretjekket.
Det er der måske ikke så meget drama i, men jeg kan faktisk mærke at det går mig meget på og blev ked af det da jeg kom hjem.
Der er ikke noget nyt i at Stella var rigtig lang tid om at komme i gang med at snakke - Specielt da vi fandt ud af (Da hun var 1½) at hun næsten var døv på begge ører pga. væske.
Vi troede dog at det ville blive perfekt når hun fik dræn i.
Hun forstår alt hvad vi siger til hende og siger en masse ord og sætninger som vi og Dpén forstår, men som sikkert ville være det rene volapyk for dem der ikke kender hende.
Heste udtaler hun "Aigge", madder hedder "mjadder", udenfor hedder "fufor", sove hedder "faove", kat hedder "miav" osv.
Vi kan simpelthen ikke få hende til at tale "klart".
Tit er det den rene gætteleg at finde ud af hvad hendes nye ord betyder og man kan se på hende hvor irriteret og frustreret hun bliver når vi gang på gang ikke forstår hvad det er hun mener.
Hun har det meget med at gentage sætninger 100 gange, men vi kan ikke få hende til at ændre ordene hvis hun siger forkert.
Hun siger "Din" istedet for "min - Fx. Din miav = min kat.
Argh!
Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil med det her indlæg, måske bare at få det ud?!
Jeg synes faktisk det er dybt frustrerende og er bange for at det ikke når at ændre sig før hun skal i BH.
Det vil simpelthen slå mig ud hvis hverken børn eller voksne kan forstå hvad det er hun siger