Når koncentration gør døv..

Læreren får 20-25 nye elever hvert år, hver med deres store og små udfordringer og særheder, og de er vant til til det.

Jeg har nu sendt 2 børn i skole, og ved begge 2 er alle mine små og store bekymringer blevet gjort til skamme - min forsigtige, boglige pige, er blevet bedre til at sige fra og min lille mokke, der ikke kunne sidde stille selv hvis hendes liv afhang af det, får nu ekstra opgaver fordi hun er langt foran de andre.

I deres skole har de løst udfordringen med at "råbe" eleverne op, ved at klappe. Læreren klapper 2 gange for at få opmærksomhed, og eleverne klapper derefter 3 gange for at vise at de hører efter - det fanger både dem der er fordybet, og dem der laver uro og dem der sidder og taler.... Her hvor den ene er midt i 1. klasse og den yngste er midt i 0., bruger jeg faktisk også selv den teknik, hvis de ikke lige hører efter. Det er overraskende effektivt.

Hvis jeg var dig, ville jeg nyde at mit barn kan finde ud af at fordybe sig og prøve at lade være med at tage sorgerne på forskud - at hun er lidt distræt er helt sikkert ikke noget som læreren ikke har prøvet før.

Troldemommi skriver:

Det er ikke fordi jeg vil presse hendes lærer på nogen måde, jeg ville nok mere prøve at spørge om hun tror det vil blive er problem i klassen, og om hvad vi forældre kan gøre, jeg er nemlig lidt på bar bund, det er jo min og min mand's opgave at sørge for at hun får den bedst muligt skolestart.

Jeg er lærer, og tro mig: Det er et pres blot at blive kontaktet af forældre, hvis børn man end ikke har som elever endnu, om så i nok så harmløs anledning. Det er ikke dér, læreren har sit fokus. Det er ikke hendes opgave, ansvar eller arbejde nu. 

Hvis du stod for at skifte praktiserende læge om seks måneder, ville du vel heller ikke kontakte vedkommende for at søge vejledning omkring dit barns mulige behov for at få fjernet mandler til den tid - ud fra din egen vurdering af, at det måske ville blive aktuelt. 

Soonmom skriver:

Ej ro på. 

Det bliver næppe et problem og slet ikke noget du skal kontakte skolen på nu (hvordan ved du overhovedet hvem der skal være lære for hende?) 

- jeg forstår da godt hvorfor lære mener at forældre er blevet mere pylrede og culling artige,  hvis det er normen 

Det er ikke normen  Jeg har i hvert fald aldrig hørt noget tilsvarende. 

Troldemommi skriver:

Jeg er udemærket i stand til at vurdere hvad man kan forvente af en 5 årig, du skal overhovedet ikke kalde mig en curlingforælder det er jeg ikke, men hvis jeg oplever at mit barn måske får et problem i skolen, så ville jeg da prøve at løse problemet inden skolestart. 

Jeg har mødt hendes klasselærer flere gange, vi bor i en lille by. 

For mig er curling forældre, netop at, man vil fjerne alle tænkelige problemer, inden de egentlig er et problem... Så det er jo hvordan man ser på det... 

Men jeg stemmer i med de andre, det er ikke lærerens bord, og du kan derfor ikke søge vejledning hos denne, før om 6 mdr, når din datter er hendes elev.. Du må søge vejledning i børnehaven.

Lige nu er hun nogen andres lære, og det må du respektere, selvom I bor i en lille by.

Jeg er selv pædagog, og jeg ville da nødig have forældre, der henvender sig til mig når jeg ikke kender barnet. 

Det at kunne lukke verden ude i koncentration er en kæmpe gave og ikke noget du skal modarbejde. Det er sådan man lærer, og sådan man bliver robust overfor larm og stress. Så vær du bare glad og stolt :-)

Soonmom skriver:

Ej ro på. 

Det bliver næppe et problem og slet ikke noget du skal kontakte skolen på nu (hvordan ved du overhovedet hvem der skal være lære for hende?) 

- jeg forstår da godt hvorfor lære mener at forældre er blevet mere pylrede og culling artige,  hvis det er normen 

Det er ikke normen i hvert fald ikke hvor jeg er lærer eller hvor mine børn er elever. 

Og jeg nå hyle med i mor med mere for jeg føle det som et mærkeligt pres, en for stor forventning til mig bare af min titel lærer hvis jeg 6 mnd før jeg fik en elev skulle tage stilling til forældres henvendelser. 

Troldemommi skriver:

Det er ikke fordi jeg vil presse hendes lærer på nogen måde, jeg ville nok mere prøve at spørge om hun tror det vil blive er problem i klassen, og om hvad vi forældre kan gøre, jeg er nemlig lidt på bar bund, det er jo min og min mand's opgave at sørge for at hun får den bedst muligt skolestart.

Tro mig for de fleste lærere vil en henvendelse fra en kommende forældre være et pres, for hvordan skal den snak foregå;skal der afholdes et møde? Er det via mail (og hvordan kan du maile til hende når du endnu ikke er forældre så er SU jo ikke lukket ind på intra som er vores kommunikationsvej), eller skal det foregå i super Brugsen en lørdag formiddag. 

Et møde bliver aldrig kortere end 30 minuttter også selvom man har intentionen om det. 30 minutters samtale er hvad jeg som forælder bliver tilbudt en gang om året til mine egne børn der går i skole. Nogle får tilbudt mere hvis der er behov og udfordringer man skal arbejde med. Hvorfor får man tilbudt så lidt? Fordi man anerkender lærere er presset på tid - det er der mange gode grunde til, men det er flertallet af os og selvom jeg personligt godt ville bruge mere tid på skole/hjem samarbejdet så ved jeg også den tid går fra noget andet og det er desværre ikke mødeaktiviteten og se krav der kommer ovenfra (kommunen) der nedprioriteres. Så ligegyldigt hvad mødet handler om så er det et pres og tænk hvis alle forældrepar til de 24 elever vil have er møde, så er det 12 timers arbejde der skal findes til selve samtalen, så vil man også gerne være lidt forberedt til mødet, man vil efterarbejde mødet og hvis mødet ikke bare skal være en halv time for at holde en halv times møde så har man formodentlig også lavet aftaler med forældrene som der skal følges op på. Det samme gælder egentlig for mailen plus den åbner for yderligere korrespondance.

møde i super Brugsen - det er no go. Jeg har fri når jeg går ud af skolen, jeg skal ikke midt i en fritidssituation forholde mig til elever hverken nuværende eller kommende. Jeg ved godt det er utopisk, jeg ved godt når jeg møder forældre og elever i min fritid så er jeg Line læreren og ikke bare Line. Og jeg ved godt at taler vi sammen så er det en lærer der taler i en eller anden forstand. Men jeg forventer vi alle sammen (ikke eleverne) forsøger at holde tungen lige i munden og respekterer jeg har fri. Jeg har det selv fordi jeg er frivillig en del weekender med den lærer der har og har haft mine børn i 0. Klasse og tro mig jeg spørger aldrig til klasse, undervisning, mit eget barn eller andet, men jeg ved da godt han ved jeg ved han er mine børns lærer og dermed har en anden rolle end bare en anden forælder jeg laver frivillig arbejde med. 

Nå en lang smøre for at skrive: at henvende sig er et pres og jeg tænker du lige nu bør henvende dig til de voksne der er arbejder med dit barn nemlig dem i børnehaven, de ved også hvad der forventes i skolen, de arbejder aktivt for at gøre børnene parate til skolen og en samtale med dem vil måske kunne give dig lidt ro.

lineog4 skriver:

Det er ikke normen i hvert fald ikke hvor jeg er lærer eller hvor mine børn er elever. 

Og jeg nå hyle med i mor med mere for jeg føle det som et mærkeligt pres, en for stor forventning til mig bare af min titel lærer hvis jeg 6 mnd før jeg fik en elev skulle tage stilling til forældres henvendelser. 

 

Grunden til at jeg overvejer at kontakte hendes kommende klasselærer er, at de gange vi forældre har mødt hende, så har hun flere gange sagt, at hvis der er noget, så kan vi bare spørge.

Skolen og børnehaven ligger ved side af hinanden så vi har allerede er godt kendskab til skolen, hendes kommende omgivelser og hendes kommende klasselærer, som Johanne allerede er vældig glad for.

Men jeg tror alligevel ikke jeg kontakter hende, må jo forvente at hvis klaselæreren ser et problem i hendes lidt overdrevne fordybelse, at hun så henvender sig til os så vi kan tage den derfra.

Skouboe skriver:

Læreren får 20-25 nye elever hvert år, hver med deres store og små udfordringer og særheder, og de er vant til til det.

Jeg har nu sendt 2 børn i skole, og ved begge 2 er alle mine små og store bekymringer blevet gjort til skamme - min forsigtige, boglige pige, er blevet bedre til at sige fra og min lille mokke, der ikke kunne sidde stille selv hvis hendes liv afhang af det, får nu ekstra opgaver fordi hun er langt foran de andre.

I deres skole har de løst udfordringen med at "råbe" eleverne op, ved at klappe. Læreren klapper 2 gange for at få opmærksomhed, og eleverne klapper derefter 3 gange for at vise at de hører efter - det fanger både dem der er fordybet, og dem der laver uro og dem der sidder og taler.... Her hvor den ene er midt i 1. klasse og den yngste er midt i 0., bruger jeg faktisk også selv den teknik, hvis de ikke lige hører efter. Det er overraskende effektivt.

Hvis jeg var dig, ville jeg nyde at mit barn kan finde ud af at fordybe sig og prøve at lade være med at tage sorgerne på forskud - at hun er lidt distræt er helt sikkert ikke noget som læreren ikke har prøvet før.

Total sejt med det klappen. 

årgang84 skriver:

Total sejt med det klappen. 

Ja, det syntes jeg også