Hej TS
Besvarer lige som anonym da jeg er jordemoder og ikke vil genkendes af tidl. patienter
Først og fremmest er dine følelser helt ok. Jeg læser det som om du har lidt ambivalens. Du har ikke lyst, men en lille del af dig vil ikke afvise det?
Du har ret i at amning er langt det bedste for barnets fysisk, for tilknytning og faktisk også for dig (forebygger brystkræft fx) og så er det meget nemmere praktisk - fx om natten. Men det skal naturligvis ikke være et overgreb at amme!
Mit forslag er, at ringe til en gratis ammevejleder hos forældre og fødsel og snakke om dine tanker. Dette for at finde fremtid HVORFOR tanken om amning giver dig de følelser som det gør. Simpelthen blive klogere på dine følelser så du bedre forstår dem. Dette kan måske føre til, at du får lyst til at amme eller også hjælper det dig til en afklaring. En ammevejleder presser ikke på! Vejlederen vil også kunne informere dig om den gavnlige effekt ved fx at amme den første måned kontra slet ikke at amme eller om hvordan man kan amme delvist hvis man ønsker at give flaske når man er ude
En del mødre oplever at de i graviditeten ikke tænker positivt om amning og overvejer at lade være, men at når de så ligger med barnet i armene og ser det søge efter brystet for mad og tryghed, er det den mest naturlige følelse i verden. Måske det også sker for dig - hvem ved
Du kan prøve at melde dig ind i gruppen "Netværk for amning 0-2 år..." på fb for at introducere dig selv for den verden 
Pøj med dig "ammerejse" hvordan den end kommer til at se ud
Anmeld
Citér