Anonym skriver:
Inspireret af en anden tråd, hvor en familie nærmest er gået i opløsning over en uenighed op området, har jeg lyst til at spørge til folks holdninger til bytning af gaver:
Når nu fx min mand giver mig en lækker og virkelig pæn strikbluse, men som desværre kradser og kun må håndvaskes (det får jeg ikke gjort), er det så ok at bytte den?
Eller hvis svigermor gentagende gange køber gaver (ofte dyre), som man ikke har ønsker sig, eller rigtig kan finde brug for, er det så ok at bytte til noget man får glæde af?
Når mormor og morfar køber tonsvis af legetøj til barnebarnet, som det ikke har behov for og/eller plads til, samtidig med at barnet virkelig står og mangler fx nyt termotøj eller støvler?
Osv. Osv. Osv.
Såfremt man ønsker at bytte en gave, udviser man selvfølgelig stadig stor taknemmelighed for givers fine omtanke - men er det generelt ok med et: "Tusind tak, hvor er det sødt af dig at tænke på mig, men det er dog ikke lige noget for mig"?
Min mand og jeg er ikke helt enige - han mener i højere grad af man skal bide sin mening i sig og pakke gaverne væk i bunden af skabet, hvis man ikke kan bruge dem.
Jeg synes godt, man kan tillade sig at bytte gaver, man enten ikke har ønsket sig eller får brugt. Det er jo stadig tanken der tæller og man er jo stadigvæk glad for at få en gave. Omvendt vil jeg da også hellere have at personen jeg giver en gave, er noget han/hun kan bruge 
Jeg har fx et princip hvis der er en ønskeliste. Hvis der er spurgt om en ønskeseddel før julegaveindkøb fx, så synes jeg at man holder sig til listen (medmindre man er sikker på at vedkommende ville blive glad for noget der ikke står på). Ellers lad være med at spørge om en ønskeliste til at starte med! Og så kan folk slet ikke tillade sig at blive sure/fornærmede over at det bliver byttet 
