Må man bytte sine julegaver?

Her bytter vi .

Dog bytter vi ikke børnenes legetøj til praktiske gaver . for bare fordi jeg synes de har legetøj nok er det ikke ensbetydende med at mine børn ville synes det er fint med termotøj . 

Jeg bytter heller ikke lækre parfume er til praktiske gryder eller viskestykker bare fordi jeg har 100 parfumer i forvejen .

Så ungerne får lov til at beholde eneste legetøj i fred

Men ellers forsøger jeg at ønske noget som jeg  ved bliver brugt især for at slippe for byttehelvede men får jeg noget jeg ikke kan bruge eller er det dobbelt ja så bytter jeg.

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd, hvor en familie nærmest er gået i opløsning over en uenighed op området, har jeg lyst til at spørge til folks holdninger til bytning af gaver:

Når nu fx min mand giver mig en lækker og virkelig pæn strikbluse, men som desværre kradser og kun må håndvaskes (det får jeg ikke gjort), er det så ok at bytte den?

Eller hvis svigermor gentagende gange køber gaver (ofte dyre), som man ikke har ønsker sig, eller rigtig kan finde brug for, er det så ok at bytte til noget man får glæde af?

Når mormor og morfar køber tonsvis af legetøj til barnebarnet, som det ikke har behov for og/eller plads til, samtidig med at barnet virkelig står og mangler fx nyt termotøj eller støvler?

Osv. Osv. Osv.

Såfremt man ønsker at bytte en gave, udviser man selvfølgelig stadig stor taknemmelighed for givers fine omtanke - men er det generelt ok med et: "Tusind tak, hvor er det sødt af dig at tænke på mig, men det er dog ikke lige noget for mig"?

Min mand og jeg er ikke helt enige - han mener i højere grad af man skal bide sin mening i sig og pakke gaverne væk i bunden af skabet, hvis man ikke kan bruge dem.

Jeg siger pænt tak. 

Og bytter den i stilhed da der oftest er byttemærke. 

Hvis der kræves kvitteringen forklarer jeg det en anden dag, fremfor det øjeblik hvor man lige har pakket gaven op og der sidder et menneske og kigger spændt på reaktionen og højst sandsynligt har en forventning/forhåbning om at gaven vil bringe glæde frem hos modtageren af gaven. 

Jeg har aldrig nogensinde byttet en gave. Både fordi jeg er doven  - og fordi jeg synes gaven mister sin "effekt" som gave, hvis jeg selv går ud og "bestemmer" den. 

Jeg ville dog selvfølgelig bytte, hvis jeg fik 2 ens ting. Jeg fik faktisk en gave igår som jeg helst så i en anden farve - dog vælger jeg ikke at bytte; da personen netop har valgt den farve ud med tanker om at det var lige præcis den farve jeg skulle have. For mig er det effekten og filosofien bag en gave og så kommer en "bedre" farve i baggrunden for mig. Det er dét, der er med gaver - nogle gange kunne det godt have været en anden farve, en anden funktion, en anden pasform... men gaver er ikke bestillinger og folk har købt det i den bedste mening og helt sikkert gjort sig tanker om hvad der ville gå godt til én. Det er det betydningsfulde i gaver for mig, nogle gange kunne det ideelt godt have været en smule anderledes, nogle gange var det ikke noget man havde købt til sig selv... men de er blevet købt med en bestemt tanke og for mig udgør det "uventede" også overraskelsesmomentet og afslører den eftertænksomme tanke bag. 

Selvfølgelig er det helt op til én selv om man vil bytte gaver - og jeg ville aldrig blive sur hvis en anden byttede en af mine gaver - men for mig er det betydningsfulde i gaven netop nogle gange det man ikke selv ville have valgt, overraskelsen, det lidt skæve... derfor ønsker jeg at beholde en gave som den var og tanken bag. 

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd, hvor en familie nærmest er gået i opløsning over en uenighed op området, har jeg lyst til at spørge til folks holdninger til bytning af gaver:

Når nu fx min mand giver mig en lækker og virkelig pæn strikbluse, men som desværre kradser og kun må håndvaskes (det får jeg ikke gjort), er det så ok at bytte den?

Eller hvis svigermor gentagende gange køber gaver (ofte dyre), som man ikke har ønsker sig, eller rigtig kan finde brug for, er det så ok at bytte til noget man får glæde af?

Når mormor og morfar køber tonsvis af legetøj til barnebarnet, som det ikke har behov for og/eller plads til, samtidig med at barnet virkelig står og mangler fx nyt termotøj eller støvler?

Osv. Osv. Osv.

Såfremt man ønsker at bytte en gave, udviser man selvfølgelig stadig stor taknemmelighed for givers fine omtanke - men er det generelt ok med et: "Tusind tak, hvor er det sødt af dig at tænke på mig, men det er dog ikke lige noget for mig"?

Min mand og jeg er ikke helt enige - han mener i højere grad af man skal bide sin mening i sig og pakke gaverne væk i bunden af skabet, hvis man ikke kan bruge dem.

Jeg tror at jeg mener byt gerne. 

Hvis det er mandens gave er det jo ikke fordi du synes det er grimt eller lignende men fordi du ikke vil kunne holde ud at bruge gaven hvor meget du end synes den er flot.

Svigermor eksempelt ville jeg nok vælge en diplomatisk måde at sige tak men nej tak og så bytte den.

Mormor og morfar eksemplet kommer det an på hvordan ønskesedlen var strikket sammen samt hvor gammel barnet er. Små børn som ikke har så stort begreb er ok, men man skal være varsom ved større børn 

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd, hvor en familie nærmest er gået i opløsning over en uenighed op området, har jeg lyst til at spørge til folks holdninger til bytning af gaver:

Når nu fx min mand giver mig en lækker og virkelig pæn strikbluse, men som desværre kradser og kun må håndvaskes (det får jeg ikke gjort), er det så ok at bytte den?

Eller hvis svigermor gentagende gange køber gaver (ofte dyre), som man ikke har ønsker sig, eller rigtig kan finde brug for, er det så ok at bytte til noget man får glæde af?

Når mormor og morfar køber tonsvis af legetøj til barnebarnet, som det ikke har behov for og/eller plads til, samtidig med at barnet virkelig står og mangler fx nyt termotøj eller støvler?

Osv. Osv. Osv.

Såfremt man ønsker at bytte en gave, udviser man selvfølgelig stadig stor taknemmelighed for givers fine omtanke - men er det generelt ok med et: "Tusind tak, hvor er det sødt af dig at tænke på mig, men det er dog ikke lige noget for mig"?

Min mand og jeg er ikke helt enige - han mener i højere grad af man skal bide sin mening i sig og pakke gaverne væk i bunden af skabet, hvis man ikke kan bruge dem.

Kan ikke se hvorfor man ikke må bytte dem. Hvis folk har købt noget man ikke ønsker sig er der jo en risiko for at man ikke gider have det. Selvfølgelig siger man pænt tak og udviser taknemmelighed men man behøver jo ikke sige det skal byttet. 

Min datter har fået legetøj bla LEGO. Og jeg ved hun ikke leger med det. Hun hat stadig en pakke fra sidste år der kun lige er blevet åbnet. Jeg bytter det hun har fået, havde også frabedt mig legetøj til hende da hun aldrig leger med det. 

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd, hvor en familie nærmest er gået i opløsning over en uenighed op området, har jeg lyst til at spørge til folks holdninger til bytning af gaver:

Når nu fx min mand giver mig en lækker og virkelig pæn strikbluse, men som desværre kradser og kun må håndvaskes (det får jeg ikke gjort), er det så ok at bytte den?

Eller hvis svigermor gentagende gange køber gaver (ofte dyre), som man ikke har ønsker sig, eller rigtig kan finde brug for, er det så ok at bytte til noget man får glæde af?

Når mormor og morfar køber tonsvis af legetøj til barnebarnet, som det ikke har behov for og/eller plads til, samtidig med at barnet virkelig står og mangler fx nyt termotøj eller støvler?

Osv. Osv. Osv.

Såfremt man ønsker at bytte en gave, udviser man selvfølgelig stadig stor taknemmelighed for givers fine omtanke - men er det generelt ok med et: "Tusind tak, hvor er det sødt af dig at tænke på mig, men det er dog ikke lige noget for mig"?

Min mand og jeg er ikke helt enige - han mener i højere grad af man skal bide sin mening i sig og pakke gaverne væk i bunden af skabet, hvis man ikke kan bruge dem.

Jeg vil sige ja.

Jeg ville personligt hellere have folk sagde pænt tak for gaven, men at det desværre ikke lige var rigtig størrelse/stil eller en ting de lige kunne bruge så at de har en chance for at bytte det frem for at det kommer til at ligge og samle støv. 

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd, hvor en familie nærmest er gået i opløsning over en uenighed op området, har jeg lyst til at spørge til folks holdninger til bytning af gaver:

Når nu fx min mand giver mig en lækker og virkelig pæn strikbluse, men som desværre kradser og kun må håndvaskes (det får jeg ikke gjort), er det så ok at bytte den?

Eller hvis svigermor gentagende gange køber gaver (ofte dyre), som man ikke har ønsker sig, eller rigtig kan finde brug for, er det så ok at bytte til noget man får glæde af?

Når mormor og morfar køber tonsvis af legetøj til barnebarnet, som det ikke har behov for og/eller plads til, samtidig med at barnet virkelig står og mangler fx nyt termotøj eller støvler?

Osv. Osv. Osv.

Såfremt man ønsker at bytte en gave, udviser man selvfølgelig stadig stor taknemmelighed for givers fine omtanke - men er det generelt ok med et: "Tusind tak, hvor er det sødt af dig at tænke på mig, men det er dog ikke lige noget for mig"?

Min mand og jeg er ikke helt enige - han mener i højere grad af man skal bide sin mening i sig og pakke gaverne væk i bunden af skabet, hvis man ikke kan bruge dem.

Jeg ser da helt bestemt at folk bytter julegaver fra mig hvis de ikke kan bruge det jeg har købt fremfor det bare ligger og går til grunde i bunden af et skab eller i et kælder/loftrum et sted. :-) 

jeg har ingen skrupler med at bytte gaver. 

Har f.eks fået er kreppejern af min mor i julegave. Havde ønsket mig krøllejern men hun havde taget forkert. Så jeg bytter det da til det jeg havde ønsket mig og dermed er gaven stadig fra min mor :-)

Jeg synes da klart man bør bytte gaven fremfor at smide den ind i bunden af et skab. Det er da fuldstændig tosset at giver har brugt penge og tid på noget som bare bliver smidt i skabet. Så i tilfældet med trøjen der kradser, ville jeg langt hellere bytte den til noget jeg vidste ville blive brugt.

Får jeg noget som jeg reelt ikke ønsker mig, kommer det jo lidt an på hvad det er, om jeg bytter det. Jeg har ofte fået ting som ikke lige stod på ønskesedlen, men som jeg blev rigtig glad for.  

Jeg kunne til gengæld ikke finde på at bytte børnenes legetøj til en praktisk gave bare fordi JEG synes de havde nok legetøj. 

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd, hvor en familie nærmest er gået i opløsning over en uenighed op området, har jeg lyst til at spørge til folks holdninger til bytning af gaver:

Når nu fx min mand giver mig en lækker og virkelig pæn strikbluse, men som desværre kradser og kun må håndvaskes (det får jeg ikke gjort), er det så ok at bytte den?

Eller hvis svigermor gentagende gange køber gaver (ofte dyre), som man ikke har ønsker sig, eller rigtig kan finde brug for, er det så ok at bytte til noget man får glæde af?

Når mormor og morfar køber tonsvis af legetøj til barnebarnet, som det ikke har behov for og/eller plads til, samtidig med at barnet virkelig står og mangler fx nyt termotøj eller støvler?

Osv. Osv. Osv.

Såfremt man ønsker at bytte en gave, udviser man selvfølgelig stadig stor taknemmelighed for givers fine omtanke - men er det generelt ok med et: "Tusind tak, hvor er det sødt af dig at tænke på mig, men det er dog ikke lige noget for mig"?

Min mand og jeg er ikke helt enige - han mener i højere grad af man skal bide sin mening i sig og pakke gaverne væk i bunden af skabet, hvis man ikke kan bruge dem.

I min verden er det helt i Orden at bytte gaver det vigtigste for mig er at modtager kan bruge det jeg giver og hvis de ikke kan at de får noget at som er brugbart i stedet. Giver altid gaver med byttemærke og ingen føler skam ved at efterlyse en bon så man kan få pengene retur hvis man ikke kan bruge noget inden valgte butik. Min svigermor køber altid gaver der ikke kan byttes og oveni noget vi aldrig kan bruge fordi hun altid køber det hun mener vi skal have frem for noget vi har ønsket. Det syntes jeg er ærgerligt for både hende og os da penge er spildt. Men det er jo hendes valg

Jeg bytter gerne mine (og min datters) gaver.

I år virker det som om alle har misforstået hvad vi har ønsket os til hende (ved godt en ønskeseddel ikke er en bestillingsseddel...). Vi har ønsket os legemad/købmandsvarer i træ, men har fået i stof og plast; det bliver byttet. Vi har ønsket os et keyboard til hende (en bestemt model) da det 'babykeyboard' vi har haft til hende fra hun var 1 år (hun er 3 nu), er for kedeligt for hende, men har så fået endnu et 'babykeyboard'; det bliver også byttet.