Anonym skriver:
Nu er det så ret stor forskel på om det er ens barn eller en andens. En ny kæreste elsker ikke et barn som han ikke kender, og vil derfor måske ikke være lige så tolerant. At et barn ikke sover hos en betyder altså ikke mangel på tryghed.
Jeg synes bare at det er synd at barnet kommer til at føle sig smidt ud af soveværelse af den nye kæreste, istedet for at man vænner barnet til det før. Man kan i hvert fald ikke formode at en ny kæreste synes det er fantastisk med et barn i sengen.
Og før nogen skriver at man skal sætte barnet behov højest - så er det også i barnets interesse at moren finder kærlighed og bliver glad på den front. ... og der er i hvert fald med min erfaring en del der synes børn k sengen er irriterende (specielt når det er den nye kærestes)
Ja selvfoelgelig er der forskel paa egne og andres, men hvis mit barn har brug for at sove inde hos mig, I mit eget hus, faar det ogsaa lov.
Hvis ens kaereste ikke kan acceptere et barn I sengen(der er nogen der har brug for trygheden, og det skal barnet have lov til)
Jeg ville fortaelle min kaereste, at mit barn kommer ind om natten, maaske ikke hver nat, men det sker. Du kan vaelge laegge barnet paa den side, hvor kaeresten ikke ligger.
Hvis man finder sammen med en med boern, saa maa man tage det med det der kommer. Man skal jo vaenne sig til meget, med et enlig mor/far...
Nej det er at moren/faren er glad, ikke alle har brug for mand/kvinde.. Og hvis man skal finde en kaereste, skal han da ogsaa acceptere hvordan de goer tingene(ja, ogsaa den anden vej) I ens eget hjem, de kan jo ikke brokke sig. Ingen skal fortaelle mig hvad jeg goer I mit eget hjem. Og som andre siger, bare fordi et barn vil sove med sin mor, behoever det ikke at oedelaegge noget, barnet behoever jo ikke ligge imellem dem. 
Anmeld
Citér