Ny kæreste og børn i sengen.. Hvad gør man?

Liv_86 skriver:

Enten skal du lære barnet det nu eller også må din kæreste acceptere at det er sådan. 

I øvrigt mener jeg ikke at manden er rigtig for en hvis han ikke kan acceptere det og så havde jeg smidt ham ud. 

Barnet kommer hel sikkert ind fordi det søger tryghed. 

Min kæreste måtte bare acceptere at sådan var det. Min datter kom ind og sov. Hun skal altid falde i søvn i sin egen seng men må gerne komme ind i løbet af natten. I en periode sov hun fast i sin egen seng og havde en ugentlig sove dag inde ved os. Det fungere også rigtig godt. Men her den sidste måned til to er hun kommet ind hver dag. Måske fordi at jeg er gravid og så sover hun ekstra tryghed og bekræftelse. Og det skal hun da have. 

Synes slet ikke det har ødelagt noget mellem min kæreste og jeg. Tværtimod elsker jeg ham mere fordi han kan sætte sig ind i min datter følelser. Hun bliver i øvrigt 7 næste måned. 

Men hvis barnet absolut skal ud så gør det inden han begynder at overnatte

Altså nu har vi jo ikke stået i situationer endnu, så det er ikke noget hsn på nogen måde har sagt var et problem. Jeg tænker  ligeså meget at det ikke er rart for min søn at komme ind i sengen og der så ligger en mand han ikke har et nært forhold til.. Jeg bryder mig heller ikke om at sove med mennesker jeg ikke kender særlig godt.  

Carina:-) skriver:

Her forventer vi ikke at børnene skal lære noget vi voksne ikke kan/vil.

Jeg vil gerne sove sammen med nogen og det vil de fleste mennesker da det ligger i vores instinkter at man er mindst sårbar overfor trusler hvis man er i flok.

Så hvis det ikke kan lade sig gøre at samsove synes jeg du skal tilbyde en madras i nærheden så dit barns behov for tryghed bliver hørt.

Her har vi altid samsovet og det har hverken kostet forholdet eller sexlivet . 

Man kan nemlig godt knalde andre steder og på andre tidspunkter end kl 22 midt i sengen.

Sex er ikke problemet. Vi er mega nyforelskede, vi knalder hvor som helst 

Tin skriver:

Har vist heller ikke skrevet at børn mangler tryghed hvis de ikke sover ved forældrene !?

Er klar over at der er forskel mellem egne og andres børn, men mener nu stadig at en madras på gulvet er bedre end et ulykkeligt barn . ...især om natten. 

Og tænker...jeg ville have svært ved at lukke en mand ind i mit hjem, der ikke kunne tolerere vores sovevaner . for kan ikke undgå at tænke: hvad bliver så det næste der skal ændres......

Ingen taler om ikke at kunne tolerere.. Vi har ikke talt om det - det er alene mine egne tanker. Og en ting er at det må være mystisk med et barn i sengen man ikke kender endnu, men ligeså mystisk for mim søn at komme ind om natten og skulle ligge i samme seng med en mand han ikke er tæt med endnu. 

Nu er det jo ikke min kæreste der "ikke kan tolerere" eller vil ændre på noget i mit hjem.. Overhovedet ikke faktisk. Dette opslag går udelukkende på mine egne tanker om at det umuligt kan være rart for hverken kæreste eller barn at skulle dele seng når de ikke kender hinanden særlig godt. (Ja, faktisk slet ikke endnu jo) 

Men, ift ændringer, synes jeg da egentlig kun det er naturligt at det sker ændringer når der kommer en ny kæreste. Hvis vi skal have et fælles liv, skal vi være enige og indgå kompromisser, det nytter ikke at jeg indfører diktatur bare fordi jeg har børn? Det er da helt misforstået.. Det gør man jo heller ikke når der ikke er børn inde i billedet. 

men tak for råd, jeg vil prøve at forklare ham at vi i fremtiden går tilbage på værelset. Det bliver hårdt. Han kommer ind hver nat. Og hos hans far sover han med farmand og har end ikke sin egen seng  så.. Det bliver nok lidt op ad bakke. 

Da jeg mødte min mand var min søn 8 år og kom stadig ind til mig om natten.

Jeg havde en 140 cm seng, så der var ikke meget plads, men min kæreste (nu mand) fik at vide, at jeg ikke vil nægte ham at komme ind samtidig med at der kom en ny mand ind i mit liv, så han måtte leve med det. 

Min søn lagde sig så ved siden af mig, så jeg lå i midten. Og der gik ikke ret lang tid, før han holdt op med at komme ind. 

Hvis du ikke synes I kan ligge i samme seng, så ville jeg allerede nu begynde at følge ham ind i sin egen seng igen, så det ikke kommer til at virke som om det hænger sammen med at kæresten begynder at overnatte. Eller lægge en madras på gulvet som han (også allerede nu) kan begynde at sove på.

Her var der nu ingen af dem, der syntes det var mærkeligt at sove sammen (bortset fra den manglende plads) - de mødte jo hinanden nogle gange før kæresten overnattede.