Hvornår begynder jeg at elske hende?

Hej.

Jeg blev for en uge siden mor til mit fjerde barn. En lille pige.

Ved alle mine andre elskede jeg dem fra de kom op på min mave og jeg syntes de var så smukke. Ved den her lille pige har jeg slet ikke den samme følelse. Jeg prøver virkelig at elske hende, men jeg kan bare ikke. Jeg ser hende bare som en lille klump kød der kun kan skrige og sove. Jeg synes ikke engang hun er særlig smuk. 

Jeg har simpelthen så dårlig samvittighed 

Jeg kender godt følelsen 

Jeg har med ingen af mine børn haft "kærlighed ved første blik" - men derimod "bare" beskyttertrang i det første stykke tid.

... og det er helt okay! Lad være med at slå dig selv oven i hovedet med det. Det skal nok komme. Tag eventuelt en snak med sundhedsplejersken om det 

og tillykke med hende 

Anonym skriver:

Hej.

Jeg blev for en uge siden mor til mit fjerde barn. En lille pige.

Ved alle mine andre elskede jeg dem fra de kom op på min mave og jeg syntes de var så smukke. Ved den her lille pige har jeg slet ikke den samme følelse. Jeg prøver virkelig at elske hende, men jeg kan bare ikke. Jeg ser hende bare som en lille klump kød der kun kan skrige og sove. Jeg synes ikke engang hun er særlig smuk. 

Jeg har simpelthen så dårlig samvittighed 

Puh det lyder hårdt at have det sådan. Jeg tænker at du skal tage kontakt til din sundhedsplejerske for mine alarmklokker ringer om du kan have fået en fødselsdepression som du  skal have hjælp til. 

Kæmpe knus til dig 

AnoMom skriver:

Puh det lyder hårdt at have det sådan. Jeg tænker at du skal tage kontakt til din sundhedsplejerske for mine alarmklokker ringer om du kan have fået en fødselsdepression som du  skal have hjælp til. 

Kæmpe knus til dig 

Det synes jeg er lidt tidligt at sige efter en uge, selvom det er en ok bekymring at have Men jeg tænker, at der er altså enormt mange mødre, for hvem det tager tid at oparbejde den kærlighed. Jeg har 2 børn, og jeg er ikke med nogen af dem blev ramt med den der vanvittige kærlighed. For mig krævede det, at jeg lærte dem at kende - Jeg følte ikke, at jeg for alvor kunne elske nogen, som jeg ikke kendte eller havde en fornemmelse af. Så da jeg lige så stille begyndte at få en følelse af deres temperament og personlighed, så kom den stærke kærlighed snigende. Indtil da var det meget praktisk anlagt, lidt som TS beskriver.

Giv dig selv lidt tid, TS. Det er helt ok, at det tager lidt tid. Og så tænker jeg også, at når nu har 3 børn i forvejen, så er der altså ikke den samme ro og tid til at nyde den lille, som du har haft med de andre. Det skal nok komme - Men hvis det fortsætter sådan i længere tid, kan det selvfølgelig godt være, at du har brug for lidt støtte

Anonymor skriver:

Det synes jeg er lidt tidligt at sige efter en uge, selvom det er en ok bekymring at have Men jeg tænker, at der er altså enormt mange mødre, for hvem det tager tid at oparbejde den kærlighed. Jeg har 2 børn, og jeg er ikke med nogen af dem blev ramt med den der vanvittige kærlighed. For mig krævede det, at jeg lærte dem at kende - Jeg følte ikke, at jeg for alvor kunne elske nogen, som jeg ikke kendte eller havde en fornemmelse af. Så da jeg lige så stille begyndte at få en følelse af deres temperament og personlighed, så kom den stærke kærlighed snigende. Indtil da var det meget praktisk anlagt, lidt som TS beskriver.

Giv dig selv lidt tid, TS. Det er helt ok, at det tager lidt tid. Og så tænker jeg også, at når nu har 3 børn i forvejen, så er der altså ikke den samme ro og tid til at nyde den lille, som du har haft med de andre. Det skal nok komme - Men hvis det fortsætter sådan i længere tid, kan det selvfølgelig godt være, at du har brug for lidt støtte

Ved ikke om det er tidligt. Men det er helt sikkert en bekymring jeg ville have som ville gøre at jeg ville tage kontakt med sp. Ligeså meget for at høre fra sundhedsvæsenet at det ikke er unormalt i stedet for at gå og være ked af det over det :-)

Kære du

Jeg ville nok også tage kontakt til min sundhedsplejerske.
Ikke fordi dine følelser er forkerte, men fordi du er ked af det, obs på dem, og fordi de er anderledes end med de andre børn

Det er godt for hende at vide fra starten, så hun kan stille de rigtige spørgsmål når hun kommer, og kan sørge for at I alle har det så godt som muligt.

Jeg har 3, og denne gang var betydeligt hårdere for mig, og jeg fik en efterfødselsreaktion. Som jeg selvfølgelig IKKE talte med sundhedsplejersken om før baby var et halvt år.

Der er mange der har det som du, og også dem hvor det på ingen måde er en fødselsreation/efterfødselsreation, men bare sådan det er. Men det er klart nemmest når man har obs på ting der ikke er "som de plejer", og hvis man har lov at snakke med nogen om sine følelser...

Sådan havde jeg det med min søn indtil ham blev 1/2 år. Lige pludselig bliver du ramt - det er helt normalt. Men som en skriver, så nævn det lige for din sp - det er rart at få talt om.

Anonym skriver:

Hej.

Jeg blev for en uge siden mor til mit fjerde barn. En lille pige.

Ved alle mine andre elskede jeg dem fra de kom op på min mave og jeg syntes de var så smukke. Ved den her lille pige har jeg slet ikke den samme følelse. Jeg prøver virkelig at elske hende, men jeg kan bare ikke. Jeg ser hende bare som en lille klump kød der kun kan skrige og sove. Jeg synes ikke engang hun er særlig smuk. 

Jeg har simpelthen så dårlig samvittighed 

Hold da fast en barsk mor må jeg sige! Hvorfor føder man børn hvis man ikke kan elske dem?! Altså hvorfor planlægger man graviditet hvis man ikke bærer det kærlighed?! Puha du må virkelig have dårlig samvittighed! Jeg vil ikke uddybe mig længere... Håber du finder den rette vej.... 

Anonym skriver:

Hold da fast en barsk mor må jeg sige! Hvorfor føder man børn hvis man ikke kan elske dem?! Altså hvorfor planlægger man graviditet hvis man ikke bærer det kærlighed?! Puha du må virkelig have dårlig samvittighed! Jeg vil ikke uddybe mig længere... Håber du finder den rette vej.... 

Det var da en modbydelig kommentar. Hvad skal den gøre godt for andet end at træde på en det ligger ned og måske styrke dit eget ego?

du har ikke engang mod til at stå ved din profil men gemmer dig som anonym. 

Der står da ingen steder at hun ikke hat planlagt at elske barnet blot at følelserne ikke er kommet med det samme hvilket er helt normalt. 

Jeg synes helt ærligt du skylder TS en meget stor undskyldning

Anonym skriver:

Hold da fast en barsk mor må jeg sige! Hvorfor føder man børn hvis man ikke kan elske dem?! Altså hvorfor planlægger man graviditet hvis man ikke bærer det kærlighed?! Puha du må virkelig have dårlig samvittighed! Jeg vil ikke uddybe mig længere... Håber du finder den rette vej.... 

Anmeldt til staff, da kommentaren er så vanvittig stupid, at jeg er sikker på, at du er en troll.