Tystys14 skriver:
Min datter på to år og seks måneder har mistet sin bedste ven, hendes et og alt, hendes Vovvov. En bamse hun har båret omkring alle vegne, siden hun beslaglagde den som et årig, fra min teenage lillesøster.
Det lille lam, døbt Vovvov, med nussede øre og mærkelig pels, efter alt for mange bad i maskinen. Vovvov må vi efter tre dages søgen og ingen søvn, indse er forsvundet sporløst... og min datter sørger...
Havde virkelig aldrig troet at en bamse kunne få så stor en betydning, for en lille pige, og jeg aner virkelig ikke hvad jeg kan gøre for at få hende glad igen. Hendes far og jeg far snart prøvet alt unden effekt. Andre bamser er næsten en hån at tilbyde hende. 
Har i herinde en ide til hvordan vi kan gøre puttetider nemmere ?
Igår aftes blev hele hendes værelse roddet igennem fra en ende til den anden, af min desperate pige. Det endte endda med at jeg blev ulykkelig. 
Vær søde ikke at skrive hårde kommentar, er følelsesladet pga. manglende/afbrudt søvn de sidste nætter.
Uh det er en svær en, vi stod lidt i samme situation med min mands pige for nogle år siden. Hun havde en bamse, som hun fik til sin dåb, den havde hun med alle steder, og så en dag hun havde været med far i tog, havde hun fisket den op af tasken uden han havde opdaget det, og glemte den i det de skulle af. Vi ringede til dsb og spurgte efter om de havde set den flere gange, men vi fik den aldrig tilbage.
Det tog nogle uger før hun var klar til at få en ny bamse, og man måtte bare støtte hende i hendes sorg. Et eller andet sted tror jeg det er sundt nok at de får lov til at gå igennem den process, for man har ikke alting altid, og det er jo den måde de lære at håndtere deres følelser. Så tror i stedet for at prøve at finde en erstatning med det samme, så prøv at være forstående og tage det en dag af gangen, give ekstra kram og kys inden sengetid. Ved at prøve og presse en ny bamse ned over hovedet på hende, kan få hende til at føle at i ikke forstår at hun er ked af det.. Eller signalere at hun ikke må være ked af det.
I skal snakke stille og roligt om at det er okay at være ked af det, men at man skal stadig sove, og man bliver ikke mere glad af ikke at sove. Og måske prøve at lade være med at ligge fokus på at bamsen nok kommer igen, fordi så bliver hun ved med at lede. Hvis den dukker op så dukker den op og så er det jo dejligt, men gør den ikke det, så forlænger det bare opstarten til hendes rigtige sorg håndtering. 
Det er med at støtte hinanden som forældre igennem det her, og blive ved med at minde jer selv om at det er kun en fase, hun skal nok blive fin igen. Men det bliver ikke sidste gang hun ender med at miste noget hun er rigtig glad for, og det er desværre bare sådan verden er skruet sammen 
Held og lykke med det hele.
