Kære allesammen
I går lagde jeg mig så på sofaen og slappede af,og da kæresten kom hjem, fortalte jeg ham det hele (og råtudede), og han tog det superfint og sagde, at man kunne jo aldrig vide, om det ikke bare var en slags "udrensning" eller lignende, og HVIS det så var en abort, der var i gang, så var det for det bedste, idet det så måtte betyde, at fostret alligevel ikke havde været rask. Det var rigtig dejligt at få talt med ham om det og mærke, at han selvfølgelig var der for mig og støttede mig, selvom han også var ked af det og nervøs over det. Det vidste jeg jo godt, at han ville være - men det er dejligt at mærke alligevel.
Jeg havde i løbet af aftenen stadig ondt i maven og blødte også lidt mere (lyserødt), men ikke i løbet af natten. I morges blødte jeg brunt, så jeg håber, at Tjuhl har fuldstændig ret i, at jeg ikke skal lade mig skræmme af det ;o) Jeg tog også en graviditetstest, bare for at være på den sikre side (selvom jeg set i bagklogskabens klare lys sikkert ikke vil kunne bruge svaret til noget, da det sikkert ikke siger noget særligt retvisende lige nu), og den viser stadig de to dejlige streger ....
Uanset hvad, så ringer jeg lige til min egen læge i morgen - bare for lige at snakke med ham om det og måske få ham til at give mig en scanning.
Så alt i alt er jeg mere rolig (på en nervøs måde) i dag - jeg håber på det bedste og accepterer (det er jeg jo nødt til) det, hvis det viser sig, at min lille reje ikke klarer den alligevel.
Det har været rigtig godt med jeres tilbagemeldinger, både med viden om problemet, egne erfaringer og gode tanker. Det skal I have mange tak for allesammen!
Kæmpe knus fra mig ;o)
Anmeld
