Hvor går grænsen?

Hos jer. Nu ser jeg jo en heftig debat, omkring downs, for og imod og folk der ikke kan eller vil tage stilling.

Men hvorfor så tage imod NF og MD scanning? hvis det ikke er for at sige: dejligt mit barn er sundt, eller fuck noget pis lort i hele verdenen - vi skal igennem en stor sorg og sige farvel?

Hvor går jeres grænse?

Personligt har jeg min, der hvor mit barn vi skulle have en væsentlig anderledes liv end dets søskende. For mig, vil det fx være med downs.

Men går jeres grænse ved hul i hjertet? Så den skal igennem masser af operationer og tramatiske hospitalsophold som spæd? Der går min grænse nemlig også!!!

Eller er det der, hvor den ingen hjerne har og kun lever i kraft af morens navlestreng? Ville I føde en fuldboren, eller tage imod en sen abort?

Sen abort, er TRODS alt et mere skånsomt forløb, end at sige farvel til en fuldboren, der måske lever få dage... eller måneder, eller et par år med hospitaler osv...

Jeg ved godt at den er svær, men jeg syntes faktisk det er værd at tænke over.

Hvorfor tager vi imod de scanninger? Er det kun for at se den vinke? Er det ren hygge? Har I overvejet, hvis det er jer der står med valget på et tidspunkt...

Jeg havde... ikke at jeg regnede med at jeg ville få brug for det, men jeg havde taget stilling, sammen med Tom - allerede da vi var gravide med Idun, selvom vi desværre kun blev scannet i uge 17 dengang. Midt imellem nf og md faktisk.

Hvad tænker I?

jeg har bevidst valgt at vælge skanninger fra, da manden og jeg ikke vil stå i det dilemma det bliver at skulle vælge.
Det kan måske lyde fejt, men jeg mener det er det rigtige for os

Jeg syntes det er fint at man bliver tilbudt skanninger og så er det op til en selv om man vil benytte sig af det, jeg kan sagtens forstå dem der vælger barnet fra, da der jo bliver vendt op og ned på ens liv og man ikke ved hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Hilsen cecilie

cille22 skriver:

jeg har bevidst valgt at vælge skanninger fra, da manden og jeg ikke vil stå i det dilemma det bliver at skulle vælge.
Det kan måske lyde fejt, men jeg mener det er det rigtige for os

Jeg syntes det er fint at man bliver tilbudt skanninger og så er det op til en selv om man vil benytte sig af det, jeg kan sagtens forstå dem der vælger barnet fra, da der jo bliver vendt op og ned på ens liv og man ikke ved hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Hilsen cecilie

Jeg valgte NF-scanningen fra, da det for mig personligt, IKKE ville være en grund til at vælge barnet fra, da jeg har mange positive oplevelser med mennesker med downsyndrom

Vi havde en specielklasse på min folkeskole, hvor der kun gik børn med downsyndrom og de var bare altid så søde og glade, så man blev altid i godt humør når de hilste på en 

sjovt nok endte Thomas (den ene af drengene) med at blive hjælpetræner ude i den fodboldsklub, hvor min far spillede fodbold, så ham har jeg snakket med mange gange i mit voksne liv

cille22 skriver:

jeg har bevidst valgt at vælge skanninger fra, da manden og jeg ikke vil stå i det dilemma det bliver at skulle vælge.
Det kan måske lyde fejt, men jeg mener det er det rigtige for os

Jeg syntes det er fint at man bliver tilbudt skanninger og så er det op til en selv om man vil benytte sig af det, jeg kan sagtens forstå dem der vælger barnet fra, da der jo bliver vendt op og ned på ens liv og man ikke ved hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Hilsen cecilie

Det har jeg FULD respekt for!! Jeg kan ikke se, hvorfor man skal have de undersøgeler, ved man ved at man ikke vil tage valget!!

SUPER FLOT! 

Jeg har været til nf skanning, men har sagt at jeg ikke vil have risikoberegning.. Jeg valgte det bare for at se den lille. jeg viste fra starten af, at har mit barn downs eller ej vil jeg beholde det.. Og ja jeg er imod abort.

knus limya

Vi valgte scanningerne for at vide om vores barn var syg eller ej, vi havde på forhånd aftalt at var der noget alvorligt galt med vores barn, så ville vi hellere have en sen abort, end f.eks at skulle gå en graviditeten ud, for blot at barnet måske ville overleve nogle få timer .

Jeg er ikke så langt henne, men har tænkt mig at gå til alle scanningerne. Dette er dels for at gøre os trygge: "Den har det godt derinde, vokser etc.", og dermed også for at se, om der er noget alvorligt galt.

Vi er dog ret uenige om, hvad der er abort-grundlag. Vi er enige om at et liv som multihandicappet ikke er det værd. Jeg ville dog aldrig gøre det for Downs, da jeg dagligt arbejder med børn med Downs, og ser hvor godt et liv de har. Modsat ville jeg stærkt overveje det v. eksempelvis dværg-vækst, da mit barn da ville have en normal indsigt, men altid ville være "ved siden af" i sit liv.

Min kæreste er lige omvendt, han mener at eksempelvis en person med dværg-vækst er at foretrække frem for Downs, da Downs ikke er normalt begavede.

Jeg tænker: hellere uviden og lykkelig end ulykkeligt videne...

Hvad tænker I?

Zafir skriver:

Hos jer. Nu ser jeg jo en heftig debat, omkring downs, for og imod og folk der ikke kan eller vil tage stilling.

Men hvorfor så tage imod NF og MD scanning? hvis det ikke er for at sige: dejligt mit barn er sundt, eller fuck noget pis lort i hele verdenen - vi skal igennem en stor sorg og sige farvel?

Hvor går jeres grænse?

Personligt har jeg min, der hvor mit barn vi skulle have en væsentlig anderledes liv end dets søskende. For mig, vil det fx være med downs.

Men går jeres grænse ved hul i hjertet? Så den skal igennem masser af operationer og tramatiske hospitalsophold som spæd? Der går min grænse nemlig også!!!

Eller er det der, hvor den ingen hjerne har og kun lever i kraft af morens navlestreng? Ville I føde en fuldboren, eller tage imod en sen abort?

Sen abort, er TRODS alt et mere skånsomt forløb, end at sige farvel til en fuldboren, der måske lever få dage... eller måneder, eller et par år med hospitaler osv...

Jeg ved godt at den er svær, men jeg syntes faktisk det er værd at tænke over.

Hvorfor tager vi imod de scanninger? Er det kun for at se den vinke? Er det ren hygge? Har I overvejet, hvis det er jer der står med valget på et tidspunkt...

Jeg havde... ikke at jeg regnede med at jeg ville få brug for det, men jeg havde taget stilling, sammen med Tom - allerede da vi var gravide med Idun, selvom vi desværre kun blev scannet i uge 17 dengang. Midt imellem nf og md faktisk.

Hvad tænker I?

 

Hmm jeg er måske lidt dobbelt moralsk eller ja.....

Da jeg ventede Daniella (vores første barn) ville jeg ikke ha' NF, da jeg ville ha' hende hvadenten hun havde downs eller ej....men men men hvis vi skal ha' en til vil jeg gerne ha' en NF og ville nok vælge det fra, hvis det var! Men der er fordi at jeg tænker på at jeg ikke synes at det viller være fair over for Daniella, hvis nr. 2 skulle ta' alt opmærksomheden fra hende....giver det nogen mening?? Anyway det er i hvert fald sådan jeg tænker nu!

 

 

den første gang jeg var gravid var det ren nysgerrighed, og jeg havde ikke sat mig ind i noget.

anden gang var jeg super nervøs, og havde valgt at hvis den fejlede noget drastisk som fx. rygmarvsbrok, ja så sku den fjernes. 3 gang havde jeg det på samme måde.

4 gang var helt anderledes da der pludselig blev tilbud nf. så der var beslutningen at hvis barnet fejlede noget som ville komplicere dets liv seriøst, som fx. downs, hul i hjertet eller lign, ja så ville vi søge om abort. dog var jeg ved at fortryde aftenen forinden

LotteGabriella skriver:

 

Hmm jeg er måske lidt dobbelt moralsk eller ja.....

Da jeg ventede Daniella (vores første barn) ville jeg ikke ha' NF, da jeg ville ha' hende hvadenten hun havde downs eller ej....men men men hvis vi skal ha' en til vil jeg gerne ha' en NF og ville nok vælge det fra, hvis det var! Men der er fordi at jeg tænker på at jeg ikke synes at det viller være fair over for Daniella, hvis nr. 2 skulle ta' alt opmærksomheden fra hende....giver det nogen mening?? Anyway det er i hvert fald sådan jeg tænker nu!

 

 

Det giver fuldstændig mening - For mig i hvertfald...