Brug for jeres mening

Anonym skriver:

Har måske blandet rundt i noget i forhold til hvis jeg ikke kunne sidde alene i huset og vi måtte flytte til ny bolig. men fik et kortere uddrag af svarene i samtalen som jeg lige vedhæfter 

 

 

Gift med fællesbørn
Er du gift, og har du og din ægtefælle kun fællesbørn, kan I med et testamente sikre hinanden betydeligt bedre, end hvad der følger af arveloven.

Den længstlevende ægtefælle beholder som udgangspunkt 3/4 af fællesboet (i såkaldt boslod og legal arvelod), mens afdødes børn får 1/4 til deling. Ved et gensidigt testamente kan lodden til ægtefællen stige til 15/16 (93,75%), således at afdødes børn kun skal dele 1/16 (6,25%). Det er muligt for den længstlevende af jer at sidde i uskiftet bo, men hvis længstlevende af en eller anden grund ikke kan eller vil sidde i uskiftet bo i resten af sine dage, f. eks. fordi længstlevende vil indgå nyt ægteskab, kan arven til længstlevende øges med et testamente. En anden vigtig grund til at oprette testamente kan være, at I ønsker at sikre, at arven til børnene kommer til at tilhøre dem personligt som særeje, således at den ikke skal deles med svigerbørnene i tilfælde af separation og skilsmisse mv.

Det er korrekt, at det selvfølgelig ikke er sikkert, at den længslevende har råd til at blive i boligen, når man kun er en til at betale regningen, men som du siger har du nok fået blandet tingene lidt sammen, da uskiftet bo ikke har noget gøre med om man kan blive i boligen. Jeg kan dog godt se, at det er nemt at blande betegnelserne sammen, når den juridiske betegnelse er et uskiftet bo. 

Hvis I ikke allerede har det, vil jeg råde jer til at få lavet livsforsikringer, så længslevende midt i sorgen ikke også skal tænke på, om man kan blive siddende i boligen. Det kan desværre komme før man tror (min veninde har lige mistet hendes mand på kun 34, så man kan desværre gå bort før man bliver gammel og grå).

Det du sender med der, er helt korrekt. Med testamente og særeje kan børnenes arv endda reduceres til 31/32. 

Vi har forberedt os med testamente og særeje, så vores børn kun arver 31/32, da vi ikke har planer om at sidde i uskiftet bo pga. de ulemper, der trods alt er. Med livsforsikringer og en reduktion af arven efter førstafdøde har vi sikret, at længslevende har råd til at fortsætte livet økonomisk som før på trods af, at vi planlægger, at børnene skal have deres arv med det samme. Så må de vente med resten af arven til længstlevende er væk.

Janey skriver:

Så har jeres rådgiver blandet nogle ting sammen, og jeg gætter på, at det ikke er en jurist, der har rådgivet jer.

Juridisk har man ret til at sidde i uskiftet bo, når man er gift og kun har fælles børn. Der er selvfølgelig en tvangsarv, men den behøver man ikke at udbetale, når man sidder i uskiftet bo. Det, der kan give problemer, er at den længstlevende ikke må formindske boets værdi og dermed forringe arven for tvangsarvingerne. Gør længstlevende det, så er der et erstatningsansvar. 

I kan i øvrigt ikke undgå tvangsarven til børnene med et testamente, men I  kan reducere arven til kun at være tvangsarven og ikke mere. Børnene arver 50%, når der ikke er lavet testamente, mens tvangsarven kun er 25%, så børnenes arv kan reduceres noget med et testamente, men kan ikke fjernes (den kan dog reduceres til en endnu mindre andel, men det kræver bl.a. at man opretter særeje, som du har afvist at ville). 

Reglerne om uskiftet bo, står forresten i arvelovens kapitel 4, hvis nogle skulle have lyst til at læse mere om det  (måske er det bare juristen her der synes det er sjovt at læse den slags lovgivning, men familie-/arveret var også et af favoritfagene på studiet )

Her er det også vigtigt at huske at et uskiftet bo, også er et krav på fremtidig indkomst, så man anbefaler normalt ikke uskiftet bo hvis den længstlevende ægtefælle er forholdsvist ung, selvom man juridisk set har ret til det.

Skouboe skriver:

Her er det også vigtigt at huske at et uskiftet bo, også er et krav på fremtidig indkomst, så man anbefaler normalt ikke uskiftet bo hvis den længstlevende ægtefælle er forholdsvist ung, selvom man juridisk set har ret til det.

Det er korrekt. Jeg udtaler mig kun om juraen omkring det, men i praksis er der mange ting, der kan tale for at skifte med det samme, og det er også det, vi selv har planer om at gøre.

Janey skriver:

Det er korrekt, at det selvfølgelig ikke er sikkert, at den længslevende har råd til at blive i boligen, når man kun er en til at betale regningen, men som du siger har du nok fået blandet tingene lidt sammen, da uskiftet bo ikke har noget gøre med om man kan blive i boligen. Jeg kan dog godt se, at det er nemt at blande betegnelserne sammen, når den juridiske betegnelse er et uskiftet bo. 

Hvis I ikke allerede har det, vil jeg råde jer til at få lavet livsforsikringer, så længslevende midt i sorgen ikke også skal tænke på, om man kan blive siddende i boligen. Det kan desværre komme før man tror (min veninde har lige mistet hendes mand på kun 34, så man kan desværre gå bort før man bliver gammel og grå).

Det du sender med der, er helt korrekt. Med testamente og særeje kan børnenes arv endda reduceres til 31/32. 

Vi har forberedt os med testamente og særeje, så vores børn kun arver 31/32, da vi ikke har planer om at sidde i uskiftet bo pga. de ulemper, der trods alt er. Med livsforsikringer og en reduktion af arven efter førstafdøde har vi sikret, at længslevende har råd til at fortsætte livet økonomisk som før på trods af, at vi planlægger, at børnene skal have deres arv med det samme. Så må de vente med resten af arven til længstlevende er væk.

Ja det giver god mening, måske vi skulle det, jeg har en forsikring då min mand får  250.000 hvis jeg dør men tror ikke han har en