Er det mig der er forkert på den?

Anonym skriver:

Tusinde tak for jeres ærlighed 

Han fortalte mig det ikke for at søge råd - han fortalte det fordi han synes vi skulle vide det. Han er opvokset hos hans mor som også er alkoholiker - derfor er det også utroligt at han selv finder en med misbrug. Der er 19 år mellem min mand og jeg, så der er kun 6 år mellem ham og mig. Derfor er der ikke er papmor-papsøn forhold i den normale forstand 

 

Min mand bakker mig naturligvis op da han kender min opvækst og min mening - men selvfølgelig er det svært for ham, eftersom det er hans søn og det har jeg fuld forståelse for! 

 

Jeg har ikke haft en jordisk chance for at tale med hende - hun vil ikke. Hver gang han er her så spørger jeg til hende fordi jeg ÆRLIG ønsker at hører hvordan hun har det og hvad hun laver. Jeg siger også til ham at nu må de snart komme forbi til mad eller komme forbi til en kop kaffe! Jeg fortæller ham også at jeg ikke hader hende og ikke IKKE kan lide hende og gerne vil snakke med hende. 

 

 

Men hvad er din mands forhold til at hans søn vælger en partner med et misbrug? Han skal ved ikke kun "bakke dig op" - han skal vel selv ind aktivt og tage sig af sin søn?

Når du beskriver at sønnen selv er vokset op med en alkoholisk mor, så er der jo netop ikke spor utroligt at han har svært ved at se klart - tvært imod - det betyder at han er ekstra sårbar og at hans far bør være endnu mere opmærksom?

Og ja, jeg har egentlig også selv er ganske afslappet forhold til hash. Men jeg synes at der er grund til bekymring når en 17årig pige ryge (flere gange) dagligt - og at det siger noget mere om hendes generelle tilstand og velbefindende.

Ps: Og selvfølgelig skal hun hverken babysitte eller låne bil i påvirket tilstand. Det kan umuligt være reelt til diskussion!!

Anonym skriver:

Tak for din ærlighed og fordi du tager dig tid til at skrive. 

Jeg kan sagtens se det for den side du beskriver. Før i tiden har jeg boede en del år i en 'ghetto' hvor alle bare røg hash og det er bare sådan det var/er. Nogen kunne man se og mærke det på og nogen kunne man ikke kende forskel på om de var skæve eller ikke var skæve. 

Jeg ved at grunden til at hun ryger er for at selv medicinere sig selv - for at skjule og gemme tanker.. Den pige har jeg selv været en gang - jeg har også en del i bagagen og røg også hash en gang og det der var værre for at komme væk fra virkeligheden - derfor tager jeg endnu mere afstand fra det da jeg ved at det ikke er holdbart. Uanset hvad folk siger så tænker man ikke klart når man er påvirket af hash! 

Jeg ville ønske at jeg 'bare' kunne give hende en chance, men på det punkt kan og vil jeg ikke gå på kompromis! Jeg kan ikke acceptere at mit barn skal være i nærheden af folk der er påvirket - af samme grund ser mit barn hverken som morfar eller mormor. Det er heller ikke mennesker jeg selv ønsker at være en del af mere. 

Jeg kan på sin vis sagtens forstå dig og de ting du skriver. Det er klart at du har fået det forhold til det som du har og det skal der selvfølgelig også tages hånd om i et vis omfang. 

Men du er ikke din søn. Du siger at du ikke ønsker at din søn skal være i nærheden af folk der er påvirkede - men han er vel stadig sammen med hende, når de ikke opholder sig i jeres hjem pågrund af dit forbud? Du kan jo ikke forhindre en voksen mand i at være sammen med sin kæreste, men du kan jo godt forhindre at de kommer sammen i dit hjem, som du så har gjort. Men som sagt, han er jo stadig sammen med hende og hvad er forskellen så på om det er i jeres hjem eller et andet sted i sidste ende? Jeg synes du skal prøve at overveje om det her ikke volder flere problemer og stridigheder end hvis du ophævede dit forbud - for at forhindre din søn i at være decideret sammen med hende, det kan du ikke. Hvis det er dét du ønsker, jamen så er der jo en helt anden snak som jeg ovenikøbet også ville synes var dybt uretfærdig. 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Men hvad er din mands forhold til at hans søn vælger en partner med et misbrug? Han skal ved ikke kun "bakke dig op" - han skal vel selv ind aktivt og tage sig af sin søn?

Når du beskriver at sønnen selv er vokset op med en alkoholisk mor, så er der jo netop ikke spor utroligt at han har svært ved at se klart - tvært imod - det betyder at han er ekstra sårbar og at hans far bør være endnu mere opmærksom?

Og ja, jeg har egentlig også selv er ganske afslappet forhold til hash. Men jeg synes at der er grund til bekymring når en 17årig pige ryge (flere gange) dagligt - og at det siger noget mere om hendes generelle tilstand og velbefindende.

Ps: Og selvfølgelig skal hun hverken babysitte eller låne bil i påvirket tilstand. Det kan umuligt være reelt til diskussion!!

Han synes selvfølgelig ikke det er holdbart og er ked af det. Men det er hans søn, som er 'voksen' og han elsker hende og er forelsket, så der er jo ikke så meget at gøre andet end at snakke med ham om det. 

De har kendt hinanden (bare været venner) i 2-3 år og der røg hun også

Aristocats skriver:

Jeg kan på sin vis sagtens forstå dig og de ting du skriver. Det er klart at du har fået det forhold til det som du har og det skal der selvfølgelig også tages hånd om i et vis omfang. 

Men du er ikke din søn. Du siger at du ikke ønsker at din søn skal være i nærheden af folk der er påvirkede - men han er vel stadig sammen med hende, når de ikke opholder sig i jeres hjem pågrund af dit forbud? Du kan jo ikke forhindre en voksen mand i at være sammen med sin kæreste, men du kan jo godt forhindre at de kommer sammen i dit hjem, som du så har gjort. Men som sagt, han er jo stadig sammen med hende og hvad er forskellen så på om det er i jeres hjem eller et andet sted i sidste ende? Jeg synes du skal prøve at overveje om det her ikke volder flere problemer og stridigheder end hvis du ophævede dit forbud - for at forhindre din søn i at være decideret sammen med hende, det kan du ikke. Hvis det er dét du ønsker, jamen så er der jo en helt anden snak som jeg ovenikøbet også ville synes var dybt uretfærdig. 

Du misforstår mig 

Min søn er 17 måneder - ham på 20 med misbrugs kæresten er min mand yngste søn. 

Mig det er min søn på 17 måneder som ikke skal være en del af det der.

Anonym skriver:

Du misforstår mig 

Min søn er 17 måneder - ham på 20 med misbrugs kæresten er min mand yngste søn. 

Mig det er min søn på 17 måneder som ikke skal være en del af det der.

Nå ok, den havde jeg så ikke lige set.  Men det kan jeg egentligt også godt forstå dig i, men så dr spørgsmålet jo bare om hun reelt er snaldret eller bare påvirket på den måde som ikke kan mærkes som sådan. Hvis det var den sidste, ville jeg ikke have noget imod det, men jeg er enig med dig i at din søn ikke skal babysittes af hende alene, så længe hun er påvirket. Men jeg ville stadig ophæve påbuddet, hvis hun ikke virker meget skæv. 

Jeg synes, det er virkelig synd for den stakkels pige. Hun er et BARN, en meget ung voksen, der tydeligvis kæmper med sig selv og sine tanker, og som voksen bør man kunne rumme hende, vejlede og støtte.

At I vælger at skubbe hende og din mands søn væk og grave kløfter er for mig komplet uforståeligt. Fordi det er præcist, hvad I gør. Og det hjælper da ingenting.

Hvis din egen søn en dag som et sårbart ungt menneske, der ryger hash for at kunne klare sig selv og tilværelsen, kommer til dig, vil du så også bede ham om at gå?

Ej, det er helt skudt ved siden af, synes jeg. Jeg forstår din baggrund og dine bevæggrunde, men det holder bare slet ikke. Hun er jo ikke til fare for din dreng, hvis hun kommer på besøg, selvom hun har røget. Tværtimod kunne en udstrakt hånd og et kram, trods hash, måske have gjort, at hun endelig fik det så meget bedre, at I som familie med omsorg og imødekommenhed reelt kunne have forbedret hendes livssituation.

Det er et svært dilemma, først og fremmest vil jeg sige at jeg godt kan forstå dig. Jeg kan heller ikke lide hash, jeg har selv røget det indimellem da jeg var yngre, og det er ikke noget jeg forbinder med gode ting.

Men jeg tænker at du måske har fået brændt dine broer til hende, ved at være så hurtigt ude og sige at du ikke kan tolerere at hun ryger. På den måde har du afskåret muligheden for at komme ind på livet af hende, og selv tale med hende om at hun ryger og hvordan du har det med det.

Jeg har en yngre bror, der har misbrugt hash i rigtig mange år, måske 7-8 år. Og som folk har skrevet herinde, er man som misbruger af hash faktisk ret "normal" når man er påvirket, fordi kroppen er så vandt til det. Det er ikke det samme, som når ikke misbrugere ryger hash. Min bror går på universitetet og lever sit liv ved siden af, han er en sød og intelligent mand, og jeg ved han har sine grunde til at ryge. Samtidig tager jeg også meget afstand fra det og ville heller aldrig lade ham passe mit kommende barn, men derudover forskelsbehandler jeg ham ikke.

Man må også have respekt og forståelse for at der er en årsag til misbruget, hvis din papsøns kæreste ikke misbrugte det, så kunne hun jo stoppe hvis folk omkring hende var imod det. Men hun er jo i en position hvor hun ikke bare kan stoppe fra den ene dag til den anden, og jeg tror ikke modstand i mod hende på nogen måder vil gøre nytte. Jeg ved godt du skriver, at det ikke er personlig imod hende, men det bliver det alligevel. For misbruget er lige nu en del af hendes liv. Jeg ville nok selv prøve at tage en anden tilgang til det, i stedet for at fokusere på kun at være imod det.

Lucinde skriver:

Jeg synes, det er virkelig synd for den stakkels pige. Hun er et BARN, en meget ung voksen, der tydeligvis kæmper med sig selv og sine tanker, og som voksen bør man kunne rumme hende, vejlede og støtte.

At I vælger at skubbe hende og din mands søn væk og grave kløfter er for mig komplet uforståeligt. Fordi det er præcist, hvad I gør. Og det hjælper da ingenting.

Hvis din egen søn en dag som et sårbart ungt menneske, der ryger hash for at kunne klare sig selv og tilværelsen, kommer til dig, vil du så også bede ham om at gå?

Ej, det er helt skudt ved siden af, synes jeg. Jeg forstår din baggrund og dine bevæggrunde, men det holder bare slet ikke. Hun er jo ikke til fare for din dreng, hvis hun kommer på besøg, selvom hun har røget. Tværtimod kunne en udstrakt hånd og et kram, trods hash, måske have gjort, at hun endelig fik det så meget bedre, at I som familie med omsorg og imødekommenhed reelt kunne have forbedret hendes livssituation.

Ingen bliver skubbet væk - tværtimod. 

Som jeg også svarede en af de andre så når hans søn er her så spørger jeg indtil hende fordi jeg oprigtigt bekymre mig om hende og ønsker at høre hvad hun laver og hvordan hun har det - ment lige fra hjertet! 

Når han er han eller ringer så hygger vi os og har det præcis så sjovt og godt som vi plejer og jeg siger altid 'kom snart forbi til noget aftensmad og en sludder' eller 'kom snart og få en kop kaffe'.

ingen bliver skubbet væk og ingen her er sure. Kun hende  min mands søn er heller ikke sur - jo måske lidt på hans kæreste som afviser at vi faktisk rækker hånden ud og vil snakke med hende 

Ingen bliver skubbet væk - tværtimod. 

Som jeg også svarede en af de andre så når hans søn er her så spørger jeg indtil hende fordi jeg oprigtigt bekymre mig om hende og ønsker at høre hvad hun laver og hvordan hun har det - ment lige fra hjertet! 

Når han er han eller ringer så hygger vi os og har det præcis så sjovt og godt som vi plejer og jeg siger altid 'kom snart forbi til noget aftensmad og en sludder' eller 'kom snart og få en kop kaffe'.

ingen bliver skubbet væk og ingen her er sure. Kun hende  min mands søn er heller ikke sur - jo måske lidt på hans kæreste som afviser at vi faktisk rækker hånden ud og vil snakke med hende 

Jeg kan godt forstå, hun bliver "sur". Tænk at være en usikker pige på 17 år og så skulle stemples som hende misbrugeren af svigerfamilien. Det er da absolut ikke fedt for hende, og det kan jeg da godt forstå, at hun reagerer på ved at trække sig og ikke have lyst til at drikke kaffe om søndagen.

Det ER jo noget mod hende personligt. Det forstår jeg ikke, at du ikke kan se. I hendes øjne, så har I stemplet hende.

Og nej, du gider jo netop ikke have hende i hjemmet, når hun er, som hun er. Hun skal lave om på sig selv, hvis hun skal have lov til at drikke kaffe i dit hjem. Det er en tung byrde at lægge på en 17 årig piges skuldre.

Anonym skriver:

Det er et svært dilemma, først og fremmest vil jeg sige at jeg godt kan forstå dig. Jeg kan heller ikke lide hash, jeg har selv røget det indimellem da jeg var yngre, og det er ikke noget jeg forbinder med gode ting.

Men jeg tænker at du måske har fået brændt dine broer til hende, ved at være så hurtigt ude og sige at du ikke kan tolerere at hun ryger. På den måde har du afskåret muligheden for at komme ind på livet af hende, og selv tale med hende om at hun ryger og hvordan du har det med det.

Jeg har en yngre bror, der har misbrugt hash i rigtig mange år, måske 7-8 år. Og som folk har skrevet herinde, er man som misbruger af hash faktisk ret "normal" når man er påvirket, fordi kroppen er så vandt til det. Det er ikke det samme, som når ikke misbrugere ryger hash. Min bror går på universitetet og lever sit liv ved siden af, han er en sød og intelligent mand, og jeg ved han har sine grunde til at ryge. Samtidig tager jeg også meget afstand fra det og ville heller aldrig lade ham passe mit kommende barn, men derudover forskelsbehandler jeg ham ikke.

Man må også have respekt og forståelse for at der er en årsag til misbruget, hvis din papsøns kæreste ikke misbrugte det, så kunne hun jo stoppe hvis folk omkring hende var imod det. Men hun er jo i en position hvor hun ikke bare kan stoppe fra den ene dag til den anden, og jeg tror ikke modstand i mod hende på nogen måder vil gøre nytte. Jeg ved godt du skriver, at det ikke er personlig imod hende, men det bliver det alligevel. For misbruget er lige nu en del af hendes liv. Jeg ville nok selv prøve at tage en anden tilgang til det, i stedet for at fokusere på kun at være imod det.

 

Jeg har prøvet at åbne og og vil snakke med hende så hun også kan hører det fra mig at jeg er skide ligeglad med hvad hun laver derhjemme men at hun bare skal vide at jeg tager meget afstand fra det og at min lille søn ikke skal have det ind på livet. Jeg kan ikke acceptere det, overhovedet. Men jeg har intet ondt at sige om hende som person for hun virker sød af det jeg har set af hende. 

Så selvfølgelig må hun komme og vi kan også sagtens hygge os - det skal bare være uden hash.